(Artikel fra Grovvarenyt 16. maj, nr. 20-2019 .  Du kan læse hele denne udgave af Grovvarenyt - herunder flere artikler om samme emne ved at trykke her.)
 

Af Anya Engelbrecht og Pernille Skjøtt Danielsen 

Fra slutningen af august til slutningen af oktober har Holger Hansen og hans kone, Lis Andersen, rygende travlt. I baghaven har de 20.000 økologiske æbletræer, der skal plukkes med håndkraft, og det tager sin tid. Tilsammen udgør æbletræerne Tolstrup Æbleplantage, som ligger nær Horsens Fjord. 

Æbletræerne breder sig over otte hektar og giver hvert år et sted mellem 60 og 70 ton æbler. Når æblerne i efteråret skal høstes, starter Holger Hansen og Lis Andersen fra en ende og plukker æblerne med en stor kurv spændt på maven.

Tilbage i 2008 plantede Holger Hansen og Lis Andersen 10.000 træer i den østjyske muld, og igennem årene er der kommer lige så mange til. 

Holger Hansen har boet på egnen hele sit liv og har været økologisk planteavler siden 1995. 

Ægteparret tror på en økologisk produktion og går ikke på kompromis med kvaliteten. De har tidligere leveret æbler til Coops butikker, men sælger nu deres æbler i deres egen gårdbutik og til butikkerne Jordens Frugter på Trøjborg og Ren Kost på Jægergårdsgade i Aarhus. Derudover sælger de en del af æblerne til SuperBrugsen i Gedved, og resten bliver solgt til en grossist. 

For at kunne høste æblerne i en sådan kvalitet, at de kan blive solgt både i egen gårdbutik og andetsteds, bruger Holger Hansen nogle af de sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk landbrug. 

- Vi bruger Isomat, der er et skadedyrsmiddel til insektbekæmpelse i æbler. Og så bruger vi skadedyrsmidlet Dipel, som vi bruger rimelig fast. Vi sprøjter med det to gange med halv dosis. Derudover bruger vi svovl og et produkt, som har den samme effekt som natron, fortæller Holger Hansen, mens han kigger ned i en sort kinabog. 

Det er her, han nøje skriver, hvornår han sprøjter, hvad han sprøjter med, og hvor meget han sprøjter æblerne med, så der er styr på det, når han hvert år efter høsten skal indberette sin sprøjtejournal til Miljøstyrelsen. 

Alle æbler er sprøjtet

Det har ikke været et svært valg for den østjyske økolog, om han skulle gøre brug af de godkendte midler til at sprøjte æbleplantagen eller ej. Udbyttet ville simpelthen være for lavt, hvis han lod være. 

- Alternativet er, at man helt skal holde op med at dyrke æbler. Uden sprøjtemidler kan det ikke lade sig gøre, og der er ingen, der vil sælge de æbler, der kommer af en økologisk produktion, som ikke er sprøjtet. Jeg er af den overbevisning, at den bedste løsning er at have æbler, der bliver sprøjtet med få midler, og som også er forholdsvis uskadelige, siger Holger Hansen

Det er ikke kun hos Tolstrup Æbleplantage, at der gøres brug af sprøjtemidler i økologien. 

Marianne Bertelsen, seniorforsker ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, er af den overbevisning, at uden sprøjtemidler vil der være ganske få økologiske æbler, der vil kunne høstes og være af en ordentlig kvalitet. 

- Den konventionelle produktion bekæmper alle skadevoldere med bekæmpelsesmidler, og det gør man også i den professionelle økologiske produktion. Sprøjtning er ikke noget, man er glad for i økologi, men det er et faktum, at de avlere med det højeste udbytte sprøjter deres æbler, og at alle økologiske frugter til salg i supermarkeder er sprøjtede, for ellers ville de være dyrere, forklarer seniorforsker Marianne Bertelsen.

Marianne Bertelsen fortæller, at undersøgelser har vist, at konventionelle frugtavlere i grove tal kan høste 30 ton æbler per hektar. Økologiske landmænd, der bruger pesticider, høster cirka 10 ton per hektar, og de økologiske landmænd, som slet ikke tyer til pesticider, har et gennemsnitligt udbytte på to ton æbler per hektar.

Skjuler ikke brug af pesticider 

Holger Hansen fortæller, at han i 2017 brugte 100.000 kroner på tre forskellige sprøjtemidler, der flere gange i løbet af sæsonen blev benyttet i æbleplantagen. 

- Jeg har ikke noget imod at sige, at jeg sprøjter, og jeg mener ikke, det er noget, man skal gå og skjule. Men det er klart, at når det kommer ind i en markedsføringssammenhæng, så vil man jo ikke fortælle, at der bliver sprøjtet i økologien. Det ødelægger den gode stemning, og det vil man jo helst ikke, siger den østjyske frugtavler. 

Seniorforsker Marianne Bertelsen ser det heller ikke som en udfordring, at der anvendes pesticider i økologisk produktion af frugt og grønt, men derimod at det blot er sådan, tingene forholder sig. 

- Jeg mener ikke, vi skal skjule realiteterne. Den eneste måde, hvorpå man kan få billig frugt, er ved at anvende pesticider. Hvis økologer uden brug af sprøjtemidler høster to ton æbler per hektar, og de konventionelle høster 30, så vil den økologiske frugt blive meget dyrere, hvis økologerne skal tjene det samme som de konventionelle, forklarer hun og tilføjer, at i det økologiske landbrug er det i frugtavlen, der bliver anvendt flest pesticider.

- Selvom der er økologer, som ikke er vilde med, at der anvendes pesticider, så bliver de nødt til at acceptere det. Ellers er vi nede på de to ton æbler per hektar, og så er der ingen danskere, der kan få frisk frugt i supermarkedet, siger Marianne Bertelsen.

Med et udbytte der ligger på 30 kontra to ton æbler per hektar, får de konventionelle landmænd godt og vel 15 gange så mange æbler ud af produktionen, som de økologiske avlere, der ikke anvender pesticider. For at opnå den samme profit fra økologisk landbrug ville et økologisk, usprøjtet æble komme til at koste omkring 30 kroner. 

Ingen vælger æblet med den brune plet  

Frugtavler Holger Hansen ser ikke et andet alternativ til engang imellem at anvende pesticider i sin æbleproduktion. Uden behandling med pesticider er der især risiko for, at æblerne bliver ramt af sygdommen skurv, som giver pletter på skrællen. 

- Jeg vil ikke få nok æbler ud af det, hvis jeg undlod pesticider. Og de æbler jeg så ville kunne høste, ville være fulde af skurv, og dem er der ingen, der vil købe. I vores gårdbutik kan vi se, at hvis vi sælger æbler fra en kasse, og der er nogle æbler med pletter, så bliver de liggende i kassen, indtil de rådner, og vi smider dem ud. De æbler er der ingen, der vælger, fortæller Holger Hansen. 

Han har igennem sin levevej som økologisk frugtavler oplevet, at folk siger, at der godt må være pletter i skrællen på æblerne, men når det kommer til stykket, vælger de dem fra. 

- Det kræver en meget større indsigt fra forbrugernes side. Har forbrugerne et valg mellem et fint æble og et æble med pletter på, så tager forbrugeren det fine æble. 

- Det vil vi jo alle sammen gøre, siger Holger Hansen.

Økologireglerne er ikke alle fornuftige 

Ægteparret, der sammen har Tolstrup Æbler, går meget op i naturlighed i landbruget, og hvordan man som landmand forvalter landskabet. 

Holger Hansen ærgrer sig over, hvordan landbruget er blevet forvaltet. 

- Generationen før os har passet på landbruget, og så splitter vi det fuldstændig ad. Det er også en af grundene til, at jeg dyrker økologisk. Dog mener jeg ikke, at økologiregler er fornuftige alle sammen. Der er nogle tåbelige regler indimellem, mener Holger Hansen, der eksempelvis nævner, at det har taget lang tid at få natron godkendt som behandlingsmiddel i økologisk jordbrug, selvom det er et levnedsmiddel, der er godkendt til almindelig husholdning.