< Tilbage

Hedegaard Foods har udviklet en af verdens første proteindrikke på æggehvider13-10-2015 - 15:14

Hedegaard Foods har udviklet en af verdens første æggehvide-baserede proteindrikke, white. Proteinindholdet er rekordhøjt, og produktet er helt rent (clean labelled) uden konserveringsmidler, laktose og fedt. Samtidig har white en fantastisk smag, oplyser Hedegaard Foods. Proteindrikken præsenteres på verdens største fødevaremesse Anuga i Køln i næste uge.

Hedegaard Foods har udviklet de nye energidrikke på basis af æggehvider.

Det er lidt af en verdensnyhed, som den danske fødevarevirksomhed Hedegaard Foods nu lancerer.

Virksomheden har brugt fire år på at udvikle et helt nyt produkt, der kan komme til at ændre den måde, som blandt andet fitnessog træningsfolket indtager protein på.

Den nye proteindrik hedder white og har kun en hovedingrediens, nemlig æggehvide. Og det er genialt. For protein fra æg anvendes i mange sammenhænge som reference, når kvaliteten af protein skal vurderes.

Æggeprotein er ganske enkelt det bedste protein, man kan indtage, hedder det i en pressemeddelelse fra Hedegaad Foods, som Grovvarenyt modtog fredag formiddag den 9. oktober.

- Vi har i en årrække arbejdet på at finde den ultimative proteindrik baseret på æg.

- Vi ved jo, at ægget indeholder alle de gode og rigtige næringsstoffer, men du står jo ikke lige og koger et æg, når du skal have et proteintilskud fx lige efter træning, siger adm. direktør Ivan Noes Jørgensen fra Hedegaard Foods og fortsætter:

- Vi har fundet en proces, hvor vi kan fjerne enhver fornemmelse af æg og give æggehviden samme viskositet som mælk.

- Så vidt vi ved, er vi de første i verden, der har gjort det på den måde. White indeholder 1 g protein pr. 10 ml., og det er et højere proteinindhold end de fleste andre proteindrikke. Det betyder, at man kan nå de magiske 22 g protein allerede ved 220 ml. Æggehviden indeholder protein med alle de ni essentielle aminosyrer herunder de tre forgrenede aminosyrer leucin, isoleucin og valin, der er helt essentielle, når muskelvæv skal opbygges. Samtidig indeholder white ingen laktose, som de fleste andre proteindrikke på markedet, da den udelukkende er baseret på æg:

- Det har været vigtigt for os at holde produktet så rent som muligt, og det kan vi gøre på grund af æggehvidens unikke egenskaber.

- Eksempelvis har vi ingen konserveringsmiddel i, og alligevel kan drikken holde sig 8 uger på køl.

- Kalorieindholdet er desuden minimalt – nemlig kun 66 kcal pr. 100 g – og produktet indeholder ingen fedt.

- White er udelukkende tilsat naturlig smag og farve, forklarer produktchef Tom Markussen Jensen fra Hedegaard Foods. White produceres foreløbig i fire smagsvarianter, henholdsvis jordbær, vanilje, granatæble og multifrugt.

Produktet kommer i danske detailhandelsbutikker fra januar 2016 og skal i næste uge præsenteres for hele verden på fødevaremessen Anuga i Køln. Her kommer indkøbere fra hele verden, og Ivan Noes Jørgensen har store forventninger til afsætning af produktet:

- Vi er meget spændte på resultatet af vores deltagelse på Anuga, hvor white er vores hovedprodukt. Indtil nu har det kun overrasket positivt, når det er blevet prøvesmagt og bedømt.

- Mange forbrugere har et forbehold, når de skal drikke æg, men de bliver ganske enkelt forbløffede over den lette konsistens og behagelige smag på white, forklarer han.

Hedegaard Foods forventer, at white har et meget stort potentiale, da der generelt er stor efterspørgsel efter produkter med højt indhold af kvalitetsprotein i hele verden:

- Vi producerer white i Danmark, og så længe produktet er på køl, kan det transporteres relativt langt. Vi har en forventning om at nå bredt ud, og at nå en omsætning på et tocifret millionbeløb allerede i 2016,

< Tilbage