Af Anette Eckholdt,
freelance journalist

Kvalitetschef og medejer Niels Jørgen Hedeager Madsen tager imod, da kontrollør Leo Dals-gaard kommer på besøg hos Agro Korn.

Leo er en gammel rotte i faget og et kendt ansigt i Agro Korns hovedkontor i Videbæk. 

Han er oprindelig uddannet slagter, kom til Plantedirektoratet under BSE-krisen og blev hængende. 

Han hører under Fødevareregion Nordjylland men arbejder fra hjemmekontor ved Viborg. Under kampagner såsom GMO-kampagner er der ofte kun få medarbejdere på opgaven, i dette tilfælde to, som dækker hele landet.

Leo Dalsgaard har været med fra før lovbestemt indførelse af egenkontrol i virksomhederne og arbejdet har ændret sig meget fra at udtage en masse prøver til primært at handle om at tjekke virksomhedernes håndtering af egenkontrollen og drøfte, hvordan der skabes forbedringer.

Agro Korn i Videbæk udmærker sig ved at være et anlæg, som udelukkende producerer non-GM-foder. Teoretisk burde der slet ikke findes GMO på anlægget.

- Når valget er faldet på Agro Korn skyldes det, at de ifølge de certifikater, som følger med råvaren, et par gange i 2012 har haft små mængder GMO i deres foder. Jeg vil gerne tjekke om iblandingen fortsat ligger inden for 0,9 % grænsen og at der er tale om utilsigtet iblanding. Hvis vi finder GMO-indhold på 0,9 % i en non-GM-afgrøde i hver eneste indkøbte parti, kan vi nemlig ikke være sikre på, at der er tale om et utilsigtet eller teknisk uundgåeligt indhold, forklarer Leo Dalsgaard.

Niels Jørgen Hedeager Madsen undrer sig en smule over, at kontrollen fokuserer på de utilsigtede GMO-indhold. Deres råvarer har jo aldrig oversteget de 0,9 %, så hvad er problemet. På anmodning henter han certifikaterne. Der er henholdsvis 0,1 og 0,3 % GMO i de seneste indkøbte partier.

- Der er altid små mængder GM-soja i den soja, vi køber i Sydamerika, men vi er meget opmærksomme på mængden. Vi sælger non-GM-foder til Ukraine, som ikke er med i EU, og de accepterer ikke mere end 0,1 % utilsigtet GMO i det foder, de importerer. Det er ikke altid helt nemt at leve op til, forklarer han og understreger, at Ukraine bruger GM-foder, og at der derfor nok primært er tale om en handelshindring.

De certifikater, der følger med en stor skibsladning soja, bliver typisk lavet i Sydamerika, hvor sojaen afskibes fra. Det er bedre at tjekke partiet før afsejling end at stå med en forurenet vare i EU. 

Som et led i AgroKorns egenkontrol får de lavet deres analyser og certifikater hos laboratoriet Eurofins. 

Løbende udvikling

Virksomhedernes egenkontrolprogrammer er ikke nogen fast størrelse men programmer under konstant udvikling og justering. Niels Jørgen Hedeager Madsen og kollegaerne er således ved at formulere håndteringen af non-GM-foder og GM-foder på samme anlæg i Videbæk. Landmændene efterspørger meget non-GM-foder – de spørger til prisen og GM-foder er billigere. 

Med ord og tegninger beskriver Niels Jørgen proceduren for at skifte mellem de to produktionsgrene, dels for at sikre at der ikke sker sammenblanding og dels beregningen af, hvor meget af overgangsfoderet, der skal klassificeres som GM-foder, fordi GMO-indholdet vil overstige 0,9 %.

Leo Dalsgaard nikker anerkendende og noterer sig, at virksomhedernes interne systemer er tilstrækkelige til at sikre, at der kun sælges lovlige produkter og at sporbarheden er i orden. 

Niels Jørgen har en fortid uden for foderstofbranchen og det er først for fem år siden, at han blev ansat og senere medejer af AgroKorn. Kvalitetssikring og dermed også egenkontrol er imidlertid ikke fremmed for ham. For ham er egenkontrolprogrammer og certificering en naturlig del af det at drive en international virksomhed. AgroKorn har således GMP certificering på deres soja – det stiller ikke alene krav til foderet men også håndteringen af det. 

Da kontrolløren har set de certifikater og egenkontrolprogrammer, han har bedt om og hørt Niels Jørgen fortælle om virksomhedens overvejelser omkring GMO-håndtering, går vi en tur i produktionen. Han vil ikke udtage prøver af foderet, men blot tjekke, om mærkningen af færdigvarer er korrekt. Han finder ingen fejl. Og på tilbagevejen benytter han lejligheden til at tjekke logbogen hos en lastbilchauffør. Kører bilen med kød- og benmel og fedtegreve, skal den synes efter rengøring. Det har denne lastbil dog aldrig kørt med..

Inden vi efter et par timer forlader Videbæk igen, skriver Leo Dalsgaard en rapport. Der er ingen bemærkninger, og begge herrer virker tilfredse.