Af Helge Lynggaard

Den økologiske produktion af fødevarer påvirker klimaet mere end den konventionelle produktion. Det skyldes, at der skal bruges større arealer for at opnå det samme udbytte i forhold til konventionel drift.

Det er resultatet af en ny international undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature, oplyser Chalmers University of Technology i Gøteborg i en pressemeddelelse.

Forskerne har udviklet en ny metode til vurdering af klimapåvirkningen fra arealanvendelsen og brugt dette sammen med andre metoder til at sammenligne økologisk og konventionel fødevareproduktion. Resultaterne viser, at økologisk produktion kan medføre meget større emissioner.

- Vores undersøgelse viser, at økologiske ærter, der dyrkes i Sverige, har omkring 50 procent større klimaindvirkning end konventionelt dyrkede ærter. For nogle fødevarer er der en endnu større forskel – for eksempel med økologisk, svensk vinterhvede. Her er forskellen tættere på 70 procent, siger lektor Stefan Wirsenius, fra Chalmers, en af de ansvarlige for studiet.

Årsagen til, at den økologiske drift er så meget værre for klimaet, er, at udbyttet pr. hektar er meget lavere, primært fordi der ikke anvendes gødning. For at producere den samme mængde skal der derfor bruges et meget større areal.

- Når der skal bruges et større areal i den økologiske drift for at opnå det samme udbytte som i konventionel drift, fører det indirekte til høje kuldioxidemissioner takket været skovrydning, forklarer Stefan Wirsenius.

- Verdens fødevareproduktion styres af international handel, så hvis vi bruger mere jord for at producere den samme mængde mad, bidrager vi indirekte til større skovrydning andre steder i verden.

Selv økologisk kød og mejeriprodukter er - fra et klimamæssigt synspunkt - værre end de samme konventionelt producerede produkter, hævder Stefan Wirsenius.

- Fordi økologisk kød og mælkeproduktion kræver økologisk foder, kræver det også mere jord end konventionel produktion. Det betyder, at resultaterne for økologisk hvede og ærter i princippet også gælder for kød og mælkeprodukter. Vi har dog ikke foretaget specifikke beregninger af kød og mælk og har ingen konkrete eksempler på dette i artiklen, forklarer han.

En ny beregning: 

Carbon Opportunity Cost

Forskerne har brugt en ny beregningsmetode, som de kalder ”Carbon Opportunity Cost”, for at evaluere effekten af større arealanvendelse, der bidrager til højere CO2-udledninger fra skovrydning. 

Denne beregning tager højde for mængden af kulstof, der opbevares i skove og dermed frigives som kuldioxid som en effekt af skovrydning. Forskerne er blandt de første i verden til at gøre brug af denne metode, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Den kendsgerning, at større arealanvendelse medfører større klimaindvirkning, er ofte ikke taget i betragtning i tidligere sammenligninger mellem økologisk og konventionel produktion, siger Stefan Wirsenius. 

- Som vores undersøgelse viser, kan denne effekt være mange gange større end drivhusgasvirkningerne, som normalt indgår. I Sverige har vi i dag politiske mål om at øge produktionen af økologiske fødevarer. Hvis disse mål gennemføres, vil klimapåvirkningen fra svensk fødevareproduktion sandsynligvis blive forøget.

Så hvorfor har tidligere studier ikke taget hensyn til arealanvendelse og dets forhold til kuldioxidemissioner?

- Der er helt sikkert mange grunde. En vigtig forklaring, tror jeg, er simpelthen en tidligere mangel på gode, let anvendelige metoder til måling af effekten. Vores nye målemetode giver os mulighed for relativt let at foretage brede miljøsammenligninger, siger Stefan Wirsenius.

Svenske udbyttetal

Forskerne har brugt statistikker fra Sveriges landbrugsråd om den samlede produktion i Sverige og udbyttet pr. hektar for økologisk kontra konventionelt landbrug for årene 2013-2015. 

Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i artiklen “Assessing the efficiency of changes in land use for mitigating climate change” i tidsskriftet Nature. Artiklen er skrevet af Timothy Searchinger, Princeton University, Stefan Wirsenius, Chalmers University of Technology, Tim Beringer, Humboldt Universität zu Berlin og Patrice Dumas, Cired.

Se artiklen fra 12. december 2018 i Nature her

Der er andre fordele ved økologiske fødevarer

Klimapåvirkningerne fra den økologiske fødevareproduktion betyder ikke, at samvittighedsfulde forbrugere blot skal skifte til køb af ikke-økologisk mad.

Det understreger den svenske forsker, Stefan Wirsenius, der er medforfatter til undersøgelsen om økologiens klimapåvirkninger han i pressemeddelelsen fra Chalmers universitetet.

- At spise for eksempel økologiske bønner eller økologisk kylling er meget bedre for klimaet end at spise konventionelt produceret oksekød, siger han. 

- Økologiske fødevarer har flere fordele i forhold til fødevarer fremstillet ved konventionelle metoder, fortsætter han. 

- For eksempel er det bedre for dyrevelfærden. Men når det kommer til klimaet, viser vores undersøgelse, at økologiske fødevarer generelt er et meget værre alternativ. 

Stefan Wirsenius peger derfor på, at forbrugere, der ønsker at bidrage til de positive aspekter ved økologisk fødevareproduktion uden at øget klimapåvirkning, kan fokusere på at udskifte oksekød og lam samt hårde oste med vegetabilske proteiner som bønner. Svinekød, kylling, fisk og æg har også en væsentligt lavere klimapåvirkning end oksekød og lam.

Chalmers Teknologiske Universitet i Göteborg gennemfører forskning og uddannelse inden for teknologi og naturvidenskab. Universitetet har 3100 medarbejdere og 10.000 studerende og tilbyder uddannelse inden for teknik, videnskab, shipping og arkitektur.

Artikel fra ugemagasinet Grovvarenyt 50-2018, fredag 14. december 2018.