< Tilbage

Fermentationexperts gør klar til udvikling af produkter til human brug28-04-2017 - 17:29

Ny direktør samt medejer i nyt søsterfirma

Fermentationexperts grundlægger, Jens Legarth, der ses her, gør med en ny virksomhed klar til at producere produkter til human brug. Foto: Pressefoto.

Søren Kjærulff forlader nu en stilling som udviklingsdirektør i Novozymes for fra 1. juni at blive adm. direktør og medejer i selskabet Good4Guts ApS, der er et nyt søsterselskab til Fermentationexperts A/S i Jelling.

Oversat til dansk er navnet på det nye selskab vel nærmest Godt for maven.

 

Good4Guts skal varetage udvikling, produktion, markedsføringog salg af nye produkter til human brug, som vil blive produceret efter samme teknologier, som Fermentationexperts de senere år har udviklet til produktion af svinefoder, der fremhæves som værende særlig sundt for grisene.

 

Søren Kjærulff bliver samtidig ny CTO i Fermentationexperts med ansvar for udvikling af de nye produkter / kosttilskud til human brug.

 

Allerede i december sidste fortalte Jens Legarth, som er grundlægger og ejer af Fermentationexperts, til Grovvarenyt, at produkter fra hans virksomhed skulle afprøves på Silkeborg Sygehus for at se, om de har effekt på patienter, som har mave- tarmlidelser.

 

Jens Legarth fortalte dengang, at han selv brugte det fermenterede foder som ymerdrys på sin morgenmad.

De to nye samarbejdspartnere ser meget store perspektiver i at kunne udvikle og producere produkter / kosttilskud, som kan hjælpe mennesker, som lider af mave- tarmsygdomme, bakterielle infektioner, diabetes type 2 eller hjerte- karsygdomme, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fermentationsexperts

< Tilbage