Af Anette Eckholdt, 

freelance journalist

Med rødder i Institut for Plante- og Miljøvidenskab etablerer Københavns Universitet netop nu Copenhagen Plant Science Centre. 

Åbningen finder sted senere i år. Centret skal fungere som fyrtårn for netværk, samarbejde og vidensdeling inden for planteforskning mellem forskere, erhvervsliv og studerende fra hele verden. 

Bag de flotte 6.825 kvadratmeter laboratorier og undervisningsrammer – to runde bygninger på Thorvaldsensvej, som skal minde om planteceller – ligger erkendelsen af, at der skal produceres mere biomasse, hvis jordens stigende befolkning skal brødfødes, samtidig med biomassen skal erstatte olie som energikilde og byggesten for mange af hverdagens produkter som f.eks. plastik.  

Baggrunden

Det, der engang var Landbohøjskolen, hører i dag ind under Københavns Universitet og universitet er delt op i i alt seks fakulteter. En stor del af de gamle jordbrugsfag, som agronomer og hortonomer kom ud i verden med, er i dag samlet i Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i daglige tale kaldet Science, hvor Svend Christensen er institutleder.   

Da Svend Christensen i 80’erne læste til agronom på Landbohøjskolen var studiet normeret til fire år.

 I forbindelse med en internationalisering af uddannelserne, blev uddannelsen ændret til, at en agronom i dag først tager en bachelor uddannelse på tre år og derefter en kandidat uddannelse på to år. Bachelor uddannelsen er på dansk og kandidat uddannelsen på engelsk. 

-Når vi ligesom andre universiteter underviser på engelsk på kandidatdelen, skyldes det et ønske om også at tiltrække udenlandske studerende. Nogle af dem rejser hjem igen, mens andre bliver og arbejder i Danmark eller tager en forskeruddannelse oveni kandidatgraden; en såkaldt ph.d.-grad i Danmark, forklarer han.

Og netop ønsket om at være et stort, dygtigt og anerkendt institut spiller en væsentlig rolle i en institutleders job nu til dags. Anerkendte universiteter fastholder og tiltrækker dygtige forskere, og dygtige forskere tiltrækker forskningsmidler – både dem fra de offentlige kasser og dem fra erhvervslivet. Og det er forskningen, som bestemmer indhold og kvalitet i undervisningen.

-På hele Science er der 4.500 medarbejdere. 500 af dem er ansat på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, som Svend Christensen leder. Af de 500 er 35 professorer, 55 lektorer og adjunkter og ca. 250 ph.d.- og post doc studerende. Omsætningen på instituttet er 330 millioner årligt. Kun 30 millioner kr. er basisbevilling – resten skal hentes som uddannelsesindtægter og forskningsbevillinger fra offentlige og private fonde, forklarer Svend Christensen og fortsætter.

-Når vi skal søge forskningsmidler er det derfor væsentligt, at vores forskning er i top. Jeg er rigtig glad for at kunne sige, at Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ligger blandt de bedste i verden – indenfor jordbrugsvidenskab ligger vi på en 6. plads og er nr. 3 i Europa kun overgået af universitetet i Wageningen, Holland og universitetet i Ghent i Belgien. 

Industrien styrer forskningen

Hvad der forskes i Danmark styres mere og mere af de store private fonde. Medicinindustrien har lange og gode traditioner for at støtte forskningen og finansierer nu ca. halvdelen af forskningen i sundhedsvidenskab i Danmark.

-Jeg kan da godt være lidt bekymret for, hvordan jordbrugsforskningen finansieres fremover, og vil hilse en landbrugsforskningsfond meget velkommen. 

- Indtil da må vi samarbejde med Århus Universitet og erhvervet om at få det bedste ud af ressourcerne, siger Svend Christensen, der ikke synes, det er noget problem, at jordbrugsforskning og undervisning både udbydes på Århus og Københavns Universitet, da der behov for mange kandidater i de kommende år.

Påvirk universitet

Da det er forskerne, som underviser de studerende på universiteterne, er det ikke mærkeligt, at emner og kvaliteten af forskningen afspejles i undervisningen. 

For at universitet, det øvrige samfund og erhvervslivet ikke går helt skævt af hinanden er der nedsat et panel med repræsentanter fra private og offentlige virksomheder, der aftager de færdigt uddannede kandidater. 

Panelet mødes to gange årligt og drøfter tanker om de studerendes faglighed og kompetencer, som erhvervslivet har behov for i de kommende år.

-Uanset hvilken fagsammensætning de studerende har, skal de lave en bacheloropgave og et kandidatspeciale som en del af deres uddannelse. Og netop her er der gode muligheder for den studerende og en virksomhed for at samarbejde omkring et fælles projekt. En ren win win situation, siger Svend Christensen og opfordrer både små og store virksomheder til at byde ind med ideer til projekter, som en studerende kan udføre. 

Vil genskabe noget 

af det gamle

Svend Christensen har været institutleder i otte år og har således ikke været med, da de gamle Landbohøjskole-uddannelser blev omlagt til bachelor og kandidat uddannelser og kandidaterne fik nye titler. Han var heller ikke ansat, da Landbohøjskolen i 2007 blev en del af Københavns Universitet.

-Jeg ønsker at genskabe det stærke jordbrugsvidenskabelige uddannelsesmiljø som eksisterede på Landbohøjskolen. I 90’erne oplevede vi en stor tilbagegang af studerende. Interessen for jordbrugsfagene faldt. I 00’erne dukkede de nye bioteknologiske metoder op og vækkede interessen hos de unge. Vi startede derfor uddannelsen i Biologi-Bioteknologi med stor succes i begyndelsen af 00erne. Vi indså også, at jordbrugsuddannelser skulle være bredere for at tiltrække studerende og startede derfor naturressource uddannelsen i 2005 og uddannelsen i husdyrvidenskab i 2011. 

-Når de studerende har bestået deres bachelor kan de vælge en af vores kandidatuddannelser som f.eks. agronomuddannelser, der har oplevet en betydelig fremgang de seneste år. Tilsammen har vi nu lige så mange studerende indenfor jordbrugsvidenskab, som i gamle dage på Landbohøjskolen, og jeg plejer at sige, at vi spænder lige fra DNA til mark og stald, siger Svend Christensen. 

Hvor blev husdyrfagene af?

Det overrasker måske, at husdyrvidenskab er en del af Instituttet for Plante- og Miljøvidenskab. Men det er det. 

De studerende tager en bachelor uddannelse på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. 

Kandidatgraden ligger under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – det vil sige det fakultet under Københavns Universitet, som blandt andet uddanner læger og siden sammenlægningen med Landbohøjskolen også dyrlægerne.

-Da kompetencer inden for husdyrsundhed og velfærd ligger hos dyrlægerne, har vi valgt at kandidatgraden i Animal science ligger hos dem, forklarer Svend Christensen.

Han kan godt forstå, hvis det er forvirrende for gamle og nye arbejdsgivere at finde rundt i de nye uddannelser og titler. 

Fakta er, at man både kan komme ud af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet med en cand.agro. og en cand. scient. uddannelse i dag. Rådet må derfor være at kigge på fagsammensætningen eller kontakte universitet, når man ansætter folk. 

Og det kan være en god ide at lade studerende lave opgaver og specialer i virksomheden og dermed forme dem til et kommende job.