Af Anette Eckholdt

freelance journalist

 

Mellem 2004 og 2014 er produktionen af svin til de danske slagterier faldet med 4 millioner, svarende til næsten 20 procent. Og de danske svineproducenter har i gennemsnit tabt 35,50 kroner pr. slagtesvin siden år 2000. 

 

Forklaringen er ikke faldende international efterspørgsel efter dansk svinekød, men at der mangler råvarer. Der leveres simpelthen for få svin til slagterierne - smågrisene eksporteres i stedet.

 

Et vækstpanel bestående af repræsentanter fra primærlandbruget, slagterier, banker, pensionskasser og fagforeninger er enige om, at der ikke er noget quick fix til at vende udviklingen. 

 

Det kræver et langt sejt træk, hvor der skal spilles på mange tangenter og alle - både politikere og svinesektoren - skal tage ansvar for at styrke konkurrenceevnen.

 

- Det er næppe set før, at et samlet erhverv kommer med anbefalinger til, hvordan man selv kan forbedre sig. Vores anbefalinger er ikke bare en masse krav til andre, men også en erkendelse af, at man i svinesektoren skal forbedre sig markant, hvis udviklingen skal vendes, sagde formand for Svinesektorens Vækstpanel, Karen Hækkerup ved præsentationen af rapporten.

 

Væk fra små bedrifter

Blandt anbefalingerne finder man opfordringer om mere stordrift, nye partnerskabsformer og nye afsætningsområder indenfor bæredygtige kvalitetsfødevarer. Samtidig lægges der også op til at udnytte de muligheder den nyligt vedtagne fødevare- og landbrugspakke har givet landmændene.

Vækstpanelet har udarbejdet seks anbefalinger med 32 handlingspunkter. Her vises uddrag af anbefalingerne:

 

1) Nye ledelseskoncepter:

Ledelse er en medvirkende årsag til de store forskelle på slagtesvinebedrifternes økonomiske resultater. Hvis landmanden er stærk i planteavl, kan han koncentrere sig om det, hvis han overlader svineproduktionen til landmandskollegaer eller slagteriet - eksempelvis gennem driftsfællesskaber eller partnerskabskontrakter. 

Rådgivende gårdbestyrelser er også en mulighed. Derudover kan de store forskelle i foderudgifter, som er en af hovedårsagerne til indtjeningsforskellene mellem slagtesvinebedrifterne, udjævnes ved hjælp af mere gennemsigtighed omkring foderpriser

 

2) Nye stordriftskoncepter:

Der kan opnås produktivitetsgevinster ved at samle slagtesvineproduktionen i større staldanlæg på over 120.000 grise. 

 

For at mindre slagtesvineproducenter kan opnå stordriftsfordele, kan slagtesvinene samles i fællesejede staldanlæg, som drives af et konsortium. Ambitionen om storproduktion understøttes af den nye husdyrregulering, som træder i kraft i 2017, og adskiller reguleringen af gødningen på marken fra antallet af dyr i stalden. Det kræver blandt andet, at långivningen baseres på en selvstændig vurdering af slagtesvineproduktionen – uafhængigt af planteavl og jordbesiddelser – og at de nye store staldanlæg anbringes på miljøgodkendte placeringer.

Derudover skal der udvikles ny teknologi til at måle og nedbringe udledningen fra stalden, og der må skabes bedre muligheder for at udvinde bioenergi med højere udnyttelse af husdyrgødningen. 

 

3) Nye finansieringsmuligheder

Modernisering af staldanlæg er afgørende for at forbedre produktiviteten i slagtesvineproduktionen. Partnerskaber med slagterier og andre slagtesvineproducenter er, som tidligere nævnt en måde at forbedre produktiviteten på i slagtesvineproduktionen. 

 

En anden mulighed er at modernisere slagtesvinebedrifterne i sammenhæng med det stigende behov for ejerskifte. Kravene til egenkapital fra banker og realkreditinstitutter er imidlertid en barriere for at opnå lån. 

Alternative ejerformer som forpagtning kan bidrage til at finansiere købet af ejendommen, men løser ikke problemerne med at få en kassekredit til driften.

 

Vækstpanelet mener, at skattesystemet, tilskudsordningerne og de offentlige finansieringsfonde skal bidrage til stabile og langsigtede rammer for investering og ejerskifte i dansk landbrug. 

 

Sideløbende er der behov for at fremme glidende – og dermed gradvist – ejerskifte, før landmandens pensionering. Det vil give bedre mulighed for, at sælger kan lade en del af købesummen blive stående i bedriften som ansvarlig indskudskapital og herigennem bidrage til at finansiere ejerskiftet

 

4) Nye afsætningskanaler og øget værdi

De lange udsigter til genåbning af det russiske marked kræver større adgang til nye vækstmarkeder. Samtidig skal det stigende globale forbrugerønske om bæredygtige fødevarer udnyttes på nye måder. 

 

Derudover skal slagterier og svineproducenter omsætte de voksende globale forbrugerønsker til produkter med en højere værdi. Bæredygtighed kan blive et nyt salgsparameter.

 

5) Fair og forudsigelige

 konkurrencevilkår

Vækstpanelet mener, at der er grænser for, hvor store omkostningsforskelle man kan innovere sig ud af. 

Skærpet regulering og højere afgifter for den danske svinesektor end i landene omkring os begrænser produktionen, skader investeringslysten og tilskynder til øget eksport af smågrise frem for at fede dem op i Danmark. Jævnlige ændringer af svineproduktionens regulering skaber usikkerhed om investeringsvilkårene.

 

6) En fælles fortælling 

om dansk svinekød

Af hensyn til rekruttering til erhvervet ser Vækstpanelet et behov for at fortælle historien om et innovativt svinekødserhverv med mange karrieremuligheder, der bidrager til bæredygtige kvalitetsfødevarer. 

Høj faglighed er en forudsætning for at øge innovationen og produktiviteten i hele værdikæden for dansk svinekød. Ligesom det ofte er i kombinationen af forskellige fagligheder i hele værdikæden, at der opstår nye løsninger og kvalitetsprodukter. 

 

Stor variation

Der vil i praksis være stor variation mellem de enkelte producenter. Har den enkelte bedrift i forvejen gennemført flere af tiltagene, vil indtjeningspotentialet være mindre. 

Starter den enkelte bedrift omvendt med en lavere produktivitet end gennemsnittet, kan effektien være større. 

Der kan derfor være langt større økonomiske gevinster at hente for den mindst produktive tredjedel af slagtesvinebedrifterne end 55 kroner per gris. 

Vækstpanelet anslår, at hvis der ikke bliver gjort noget for at forbedre økonomien i den danske slagtesvineproduktion, så står Danmark til at miste yderligere 7.500 arbejdspladser frem mod 2027.