< Tilbage

Christian Junker: Vi har ikke villet forstyrre den demokratisk proces30-11-2015 - 22:56

- At sælge et andelsselskab man er medejer af, som har en historie, der går mere end 70 år tilbage, er ikke noget man bare lige gør.

Diskussionen om Kalmar Lantmäns fremtid har stået på over en meget lang periode fra januar 2015 til nu. Danish Agro har, ifølge koncernchef i Danish Agro, Christian Junker, ikke før nu ønsket at kommentere på forløbet af hensyn til den demokratiske proces blandt medlemmerne i Kalmar Lantmän, fremgår det af en pressemeddelelse, hvor det videre hedder:

 

- At sælge et andelsselskab man er medejer af, som har en historie, der går mere end 70 år tilbage, er ikke noget man bare lige gør. Det er noget vi som andelsselskab har stor forståelse for. Alle muligheder skal vurderes og jeg har derfor stor respekt for at medlemmerne af Kalmar Lantmän har givet sig god tid til dette. Fra Danish Agros side har vi derfor heller ikke ønsket at forstyrre den demokratiske proces, der foregik i Kalmar Lantmän, og vi har af respekt for denne heller ikke villet kommentere på processen før der lå en endelig beslutning, siger Christian Junker.

 

Danish Agro har været i dialog med Kalmar Lantmän siden de første gang henvendte sig i starten af 2015.

 

- Vi har siden januar haft en god og konstruktiv dialog med ledelsen i Kalmar Lantmän. Den endelige købsaftale ønsker vi – efter gensidig aftale – ikke at oplyse nærmere om. Vi kan dog sige, at den, bortset fra få mindre korrektioner, er enslydende med det oprindelige tilbud vi præsenterede dem for i foråret. Vi kan derfor ikke genkende, at der skulle have fundet en budkrig sted, som det er blevet omtalt flere steder. Danish Agro indgår kun aftaler som vi mener, er økonomisk bæredygtige for os og vores medlemmer, siger han.

 

- Der har været mange muligheder for Kalmar Lantmän i spil, som medlemmerne har skullet tage stilling til. Jeg er glad for at medlemmerne har vægtet Danish Agros internationale styrke, øget konkurrence på det svenske marked samt det faktum, at Kalmar vil forblive grovvarehovedsæde højt, slutter han.

< Tilbage