Af Aage Krogsdam, 

freelance journalist

DLF er i dag verdens førende spiller på det globale frømarked med en markedsandel i Europa på knap 50 procent og globalt på omkring 25  procent. 

I dag har selskabet udviklet og fremavlet mere end 300 frøsorter inden for græs, kløver og foderroer.  

DLF har forsøgsvirksomheder og produktions og salgsorganisationer i 13 lande i verden. Et af de steder, hvor der er sket en rivende udvikling, og hvor resultaterne bliver bedre og bedre år for år, er i New Zealand, hvor DLF etablerede sig i 2004. 

Ti mio. hektarer græsmarker

- Her i New Zealand er der omkring ti millioner hektarer græsmarker til de godt seks millioner  malkekøer, knap fire millioner kødkvæg og 30 millioner får. Derfor er det et oplagt sted at forske og foretage forsøg med mange sorter af græs, hvid- og rødkløver og foderroer, siger lederen af DLFs New Zealandske afdeling i Christchurch på Sydøen, direktør Tom Bruynel.

Han forklarer, at målet er at fremavle nye fodergræssorter til den sydlige halvkugle i et tæt samarbejde med DLFs globale planteforædlingsnetværk. 

- I New Zealand er der et kæmpemarked for sorter, der kan afgræsses året rundt, hvilket kræver noget særligt i forhold til danske sorter, der går i hvile i vintermånederne. Desuden ønsker landmændene her sorter med de såkaldte endofytter, der beskytter græsset mod ødelæggende insektangreb, siger Tom Bruynel.

- Endofytter er svampe, der vokser inde i græs og udskiller stoffer, der beskytter græsset mod insektangreb uden at genere græssende dyr. Endofytter i græs er en fordel for græsdyrkningen i områder som New Zealand, Australien, Sydamerika og USA. I græs uden endofytter kan massive insektangreb udrydde alle planterne i etableringsfasen. Vi har gennem en årrække udvalgt kombinationer af græs- og dyrevenlige endofytter, der udvikler nogle stoffer, der kan beskytte græsset mod insektangreb uden at påvirke produktionsdyrene negativt. 

 - Disse svampe lever i en slags symbiose med græs, hvor græsset giver husly og næring til svampen, og hvor svampen til gengæld sørger for, at græsset ikke er attraktivt for insekter, fortsætter Tom Bruynel

Skadelige insekter i græsstrået

- I New Zealand introducerede vi i 2015 vores nye rajgræs, 24Seven fodergræs, der udmærker sig ved at have en stor tolerance mod skadelige insekter, hvor det netop er stoffet alkaloidet peramin, der skaber insektresistensen. 

- Vi samarbejder med Aarhus Universitet med et projekt, hvor målet er at udvikle de første sorter af plæne- og fodergræsplanter, der er naturligt beskyttet mod angreb af rodgnavende skadedyr som stankelbenslarver og gåsebillelarver. Vi er især interesserede i stoffet lolin, der er et af de stoffer, som endofytiske svampe i græsarten engsvingel producerer. 

- Når vi har fundet de endofytter, der producerer mest lolin, bliver endofytterne overført til kvalitetssorter af rajsvingel og almindelig rajgræs, som derefter skal testes på lokaliteter, der er plaget af angreb af gåsebillelarver specielt her i New Zealand og i Australien.  

- Projektet vil give os ny viden om, hvad der påvirker lolin-produktionen, og om endofytterne kan øge græsplanternes tørketolerance. Vi ser et stort potentiale i græsser med øget teknologiindhold, som muliggør etablering af en produktion tilpasset de lokale dyrkningsforhold her i New Zealand, fortæller Tom Bruynel og fortsætter:

- På  25 forsøgsgårde afprøver vi løbende de mange forskellige sorter af græs og kløver foruden foderroer. Gårdene er spredt ud over hele New Zealand og således i meget afvekslende klimazoner og med forskellige jordbundsforhold.  Der er cirka 1500 km fra de nordligste forsøgsmarker til de sydligste. 

- Der kan være tale om flad jord, kuperet terræn med megen nedbør - op til 1500 mm årligt -, andre steder med tørke, hvor der kunstvandes for at opnå en årlig nedbørsmængde på 700-800 mm. På den måde bliver vores markafprøvninger optimale, fastslår Tom Bruynel.

Udbytterne er høje

Det er ikke alene indenfor forsøgene med at fremavle græsarter med dyrevenlige endofytter, at DLF i New Zealand  har opnået  succes. Forsøgene har også opnået nogen af de højeste udbytter inden for alle typer græs nemlig op til 16 ton tørstof per hektar.     

- Vi har løbende udbytteforsøg med en halv snes græsarter, tre-fire typer kløverarter samt fem sorter af foderroer, spredt på flere lokaliteter, og vi kan på den måde dokumentere sorternes produktions- og kvalitetspotentiale over for landbrugskunderne.  Forsøgene viser for  næsten alles vedkommende  et udbytte i selve frøgræsdyrkningen på mellem 1.500 og 1.700 kg per hektar, så det er meget tilfredsstillende, fastslår direktøren.