Af Anette Eckholdt, 

freelance journalist

Landbrugets indtjening er presset af en kombination af Ruslands importforbud mod fødevarer fra EU og en fortsat stor landbrugsproduktion. 

En vending i indtjeningen ventes ifølge Seges først for alvor i 2017. En gennemsnitlig landbrugsbedrift ventes at få et underskud på ca. 140.000 kr. i 2016, og i 2017 ventes alle driftsgrenene at opleve fremgang, men uden at nå helt op på et ”normalår”.

Gennemsnitstallene dækker over en stor spredning. Således forventes den bedst indtjenende tredjedel af landmændene at tjene omkring 1 mio. kr. i 2015 og 2017. I 2016 er lavkonjunkturen dog så dyb, at den bedste tredjedels indtjening falder til godt 400.000 kr.

Ifølge Poul Erik Jørgensen, Nykredit, vurderer Seges, at 1600 landbrug er konkurstruede.

-Vi oplever, at nogle landbrug klarer sig godt, men der er også nogle, som er konkurstruede. Det er noget, vi efterhånden kan tale helt åben om. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal have en dyb respekt for de mennesker, som er i klemme. I Nykredit har vi den holdning, at en konkurs skal ordnes på en anstændig måde, og det indebærer, at folk kan blive på egnen og børnene kan blive i skolen, siger han.

Han vurderer, at generationsskifte er den største udfordring for landbruget. De danske landmænds gennemsnitsalder stiger 0,7 år hvert år og vi har en underrepræsentation af landmænd under 35 år. I 2007 kunne man spare en million kr. op og købe en gård, men det er slut. I dag skal pengene findes andre steder.

Vækstbedrifter mangler kapital

-Aktuelt er der mange landmænd, som har likviditetsbehov for overhovedet at kunne klare den daglige drift, men en anden problemstilling er også, at vækstbedrifterne også mangler egenkapital til at kunne udvikle sig, forklarer Poul Erik Jørgensen, som mener, at den finansielle sektor skelner mellem, om det er midlertidige eller strategisk langsigtede problemer kunden er ramt af.

-Der er meget store forskelle i alder, produktionsgrene, historie, vilkår og evnen til gennemføre forandringer og evnen at tjene penge – derfor ved jeg faktisk ikke, hvad dansk landbrug er. 

- Der er tale om et stort antal individuelle udøvere, som godt nok har et fælles karakteristika, men alle har individuelle veje at gå.   

Prognoserne om stigende befolkning og global efterspørgsel efter mad kombineret med dansk landbrugs effektivitet samt behovet for at have arbejdspladser i udkantsdanmark betyder samlet set, at Poul Erik Jørgensen tror på en fremtid for dansk landbrug. 

Kompetencekrise

-Landbruget har ikke bare én krise, men mange kriser. Det er svært at komme ind og etablere sig, svært at skaffe midler til at udvikle sig, men det er også svært at låne store summer til enkeltmands virksomheder – et problem, som nok ikke kan løses lige nu og her. Spørgsmålet er, om selveje er det bedste i alle sammenhænge, siger seniorforsker Jesper Sølver Schou, IFRO.

IFRO laver en gang årligt en rapport om landbrugets økonomi. Den seneste fra efteråret 2015 viste, at det ikke så godt ud for andre driftsgrene end de økologiske mælkeproducenter – de klarer sig imidlertid heller ikke godt længere. 

Så ja, landbruget er ifølge seniorforskeren ramt af en bred konjunkturel krise. Men der er nogen, som er i stand til at genere overskud.

-Hvis vi sammenligner de mest effektive danske med de mest effektive i sammenlignelige lande, ser vi, at danskerne klarer sig dårligere end andre. Vi har nogle produktivitets udfordringer. Vi er dygtige til at få mælk ud af køerne og smågrise ud af søerne – vi er dygtige på vores tekniske kunnen, men vi har glemt, at det handler om økonomisk produktivitet, forklarer Jesper Schou og minder om, at det er de sorte tal på bundlinjen landmanden altid vurderes på.

Han kalder problemet for en kompetencekrise og vurderer, at forretningskompetencerne i landbruget burde være bedre – det er et problem, som er opstået de seneste 20-25 år i forbindelse med, at bedrifterne er blevet større og der er kommet flere ansatte på gårdene.

Hvad kan man selv gøre?

-Aktuelt hører man meget, at rammevilkårene skal lempes – måske skal man hellere se på, hvad man selv kan gøre inden for de givne rammevilkår. Hvis man har en skoleklasse, hvor eleverne får dårlige karakterer, er løsningen så at gøre dem dygtigere rent fagligt eller at sænke kravene? Måske er det lidt det sidste, man går efter i landbruget, hvor det burde være det første, vurderer han.

Beregninger af tab på undergødskning

Til spørgsmålet om, hvorfor forskerne har været så dårlige til at beregne de økonomiske konsekvenser af den danske miljøpolitik med undergødskning, konstaterer Jesper Schou, at de er blevet klogere. 

IFRO indrømmer, at tabet på landbrugets undergødskning er langt større, end de hidtil har antaget. Instituttets oprindeligt beregnede tab var angivet på godt 150 mio. kr. pr. år. I det nye estimat kommer de frem til, at tabet ligger mellem 1,3 og 1,8 mia. kr. pr. år.