Af journalist Aage Krogsdam

I2050 anslås verdens befolkning til at være ti milliarder. Det betyder, at der vil være krav om en fødevareproduktion, der er 50 procent større end i dag samtidig med, at middelklassen i en række udviklingslande bliver rigere og rigere og kræver flere og flere forarbejdede fødevarer.

- Når vi kikker på den øgede efterspørgsel efter fødevarer, skal man ikke ignorere det store tab på cirka 17 procent, som følge af fejlslagne udbytter på grund af tørke og andre naturkatastrofer. Derfor har vi ikke alene en klimakrise, vi har også en fødevarekrise, sagde Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager hos Bayer CropScience ved et debatmøde hos Bayer i Ørestaden tidligere i denne uge, hvor Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister havde inviteret til debat med overskriften:  ”Pesticider - trussel eller fornuft - produktion, klima og miljø.

- Vi skal huske, at arealet til fødevareproduktion årligt reduceres med omkring 12 millioner hektar landbrugsjord. Dette areal benyttes til bebyggelse og infrastruktur til den voksende befolkning globalt. I udviklingslandene er der et øget behov for 70 procent mere kød. For at nå målet er det nødvendigt, at forskningen og innovationen i fødevaresektoren øges væsentligt, sagde Niels Bjerre.

Han fremhævede, at der er tre måder til at nå målet med mere mad til den voksende befolkning i verden: Bedre frø, digitalt landbrug og bedre og mindre miljøskadelige plantebeskyttelsesmidler.

- I 1950 var der 15 kvadratmeter til rådighed for fødevareproduktion pr. indbygger pr. dag, i 2024 er der kun seks kvadratmeter, og i 2050 anslås det, at tallet kun vil være fire kvadratmeter - til sammenligning er der 12 kvadratmeter i Danmark, men vi har så til gengæld en stor eksport af fødevarer. Derfor er det store udfordringer, fødevare- og landbrugsproduktionen står overfor, sagde Niels Bjerre.

Han gennemgik derefter som eksempel, at i 1940 blev der brugt 1.347 kvadratemeter til dyrkning af 250 kg majs, men takket være forskning og innovation var arealbehovet nede på 167 kvadratemeter i 2019, og dette tal vil stadig falde i fremtiden.

Forskning og innovation

- Selvom det bliver sværere og sværere hele tiden at forske sig frem til bedre og bedre plantebeskyttelsesmidler, som er mere bæredygtige og mere miljøvenlige for omgivelserne, så bliver forskningen og innovationen på dette område mere og mere omkostningstung, fordi der kræves flere og flere ressourcer til at nå nye fremskridt, fortsatte Niels Bjerre. 

- Derfor kræver det enorme investeringer, og derfor ser man en koncentration af færre og færre selskaber, som kan løfte opgaven med den dyre forskning i udviklingen af nye og mindre miljøbelastende plantebeskyttelsesmidler.

Videre nævnte Niels Bjerre, at der bliver mere og mere fokus på biologiske plantebeskyttelsesmidler. I dag bruges kun omkring ti procent af midlerne til forskning og innovation på biologiske midler, mens de 90 procent bruges på kemiske midler, men der er en langsom stigende tendens til mere biologi.

Store fremskridt 

Når vi ser på de enkelte plantebeskyttelsesmidler er effekten voldsomt forbedret de sidste 50 år.                                I dag er man også i stand til at tilføre plantebeskyttelsesmidlerne meget mere selektivitet end tidligere, og de mange måder at docere på er landmændene blevet dygtige til via digitaliseringen forstået på den måde, at der kan tilføres flere midler pr. kvadratmeter med mindre miljøaftryk.

Efter Niels Bjerres indlæg talte Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) om, hvordan pesticider påvirker naturen. Han nævnte, at DN principielt er imod pesticider, og at der i DNs handlingsprogram om landbruget – som blev vedtaget for næsten 15 år siden – står, at dansk landbrug skal omlægges til 100 procent økologi. I nær fremtid skal denne handlingsplan revideres, og så skal DNs politiske ledelse forholde sig til, om dette princip skal fastholdes.

Thye Nygaard nævnte, at en effektiv ukrudtsbekæmpelse fjernede fødegrundlaget for insekter og dermed for fugle og pattedyr og opefter i hele fødekæden. Derfor måtte man undersøge andre muligheder for at bevare biodiversiteten på markerne, og her er der en lang række værktøjskasser til rådighed.  Blandt andet med blomsterstriber. En måde at øge biodiversiteten på er eksempelvis at få mere vårsæd end vintersæd,  sagde Thyge Nygaard.