Af journalist Aage Krogsdam

Siden årtusindskiftet - altså for omkring 25 år siden - er cirka 100 millioner hektarer netto inddraget til landbrug i verden. Og i det kommende årti ventes det, at yderligere mellem 33 og 110 millioner hektarer vil blive inddraget til landbrug globalt set. 

- Den voldsomme udvidelse af landbrugsarealerne på bekostning af skovområder påvirker klimaet alvorligt i form af varmere klima, dårligere miljø, ringere biodiversitet og en dårligere natur.

Det fastslog senioranalytiker Tavs Nyord fra klimatænketanken Concito ved et debatmøde hos Bayer i Ørestaden tidligere i denne uge, hvor Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister havde inviteret til debat med overskriften:  ”Pesticider - trussel eller fornuft - produktion, klima og miljø".

Tavs Nyord forklarede, at skovarealet er reduceret med cirka 150 millioner hektarer i perioden fra 2000 til 2012. Regnskabet fremkommer ved, at der er plantet omkring 80 millioner hektar ny skov i perioden globalt set, men samtidig er der fjernet 230 millioner hektar skov i perioden. Omkring 60 procent af skovrydningen i den nævnte periode har betydet, at arealet fra rydningen er blevet anvendt til landbrug.

I sit indlæg sagde Tavs Nyord videre, at set med Concitos øjne skulle landbruget i fremtiden gerne fylde mindre ikke alene i Danmark, men også globalt.  

- Globalt går det på ingen måde den vej, men det gør det kun mere påkrævet, at vi overvejer, hvordan vi kan få mest muligt mad ud af et mindre areal. 

Samtidig slog Tavs Nyord fast, at det er vanskeligt at se, hvordan man kan opretholde for ikke at sige forbedre arealeffektiviteten i landbrugsproduktionen uden brug af pesticider, men at disse ideelt set burde reduceres – og her er man relativt langt fremme i Danmark, hvor man efterhånden kan docere helt ned til den enkelte kvadratmeter og ikke behøver at ”tæppebombe” afgrøderne med sprøjtemidler.

Ud over Tavs Nyord var der på mødet indlæg fra Niels Bjerre, der er Agricultural Affairs Manager hos Bayer CropScience. Desuden var der indlæg fra landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, Thyge Nygaard.

De tre indledere kom vidt omkring, og der var ingen tvivl om, at emnet er meget komplekst, og det kan være svært for mening mand at forstå sammenhængene i de enkelte analyser af den konventionelle og økologiske landbrugs driftspåvirkning af klima, miljø og biodiversitet.

Tavs Nyord erkendte i lighed med professor Jørgen Olesen fra Aarhus Universitet, at klimapåvirkningen er lige så stor fra økologisk dyrkede marker som fra konventionelt dyrkede marker set i et nationalt perspektiv.  Jørgen Olesen har undersøgt produktiviteten for konventionel og økologisk produktion. Når det drejer sig om mælkeproduktionen, er produktiviteten 61 procent i økologi forhold til konventionel mælkeproduktion. For slagtesvin er økologien helt nede på kun 46 procent, mens tallet for korn er 55 procent for økologi i forhold til konventionel kornproduktion. 

Der er mange parameter, der gør sig gældende ved den markant lavere produktivitet i økologisk landbrug blandt andet næringsstofforsyningen, brugen af pesticider og afgrødesammensætningen. Denne relative lave produktivitet gør også, at arealeffektiviteten er lavere i den økologiske produktion.

En af fordelene ved økologi er blandt andet større biodiversitet i det åbne land. Her foreslog en af tilhørerne ved mødet, at økologi dyrkes på cirka 400.000 hektarer, og med en effektivitet på cirka 6o procent ville man jo kunne opnå det samme udbytte på cirka 240.000 hektarer, og så var der jo frigivet over 100.000 hektarer til brak eller til vådområder med en enorm forøgelse af biodiversiteten - altså en win win for alle parter. Dette forslag blev nærmest ikke kommenteret af indlederne.

Politiske initiativer efterlyses

Til slut i sit indlæg fastslog Tavs Nyord, at der er et stort behov for arealeffektivitet på alle fødevareproduktionsarealer - også de økologiske. 

Derfor burde arealeffektivitet være et fokusområde blandt andet i prioriteringen af offentlige forskningsmidler. Desuden burde Folketinge tage politiske initiativer, som er med til at understøtte arealeffektiviteten. Og det er nødvendigt med nye visioner og rammer for udviklingen af fødevareproduktionen i Danmark og i verden, hvor man løbende skulle indregne landbrugets arealforbrug i beslutningerne og prioriteringer med henblik på at fremme en grønnere og mere klimavenlig produktion af fødevarer.                                                               

- Der er ingen tvivl om, at fornuftig anvendelse af pesticider er med til at øge arealeffektiviteten, men at denne også kan påvirkes på andre måder, eksempelvis ved at vi ændrer efterspørgslen på især kød fra flermavede dyr, som sandsynligvis er den fødevare med den laveste arealeffektivitet, sluttede Tavs Nyord.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 15, 12. april 2024.