Af Helge Lynggaard

Den grønne trepart med regeringen, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og flere andre interesseorganisationer fremlagde på et pressemøde mandag aften en aftale om CO2-afgift.

Med aftalen er parterne enige om, at der skal indføres en CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2 i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kr. pr. ton CO2 i 2030 stigende til 300 kr. pr. ton CO2 i 2035. 

Der afsættes desuden godt 30 mia. kroner til udtagning af i alt ca. 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer samt rejsning af 250.000 ha skov. Hertil opstilles en tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Partnerne er desuden enige om, at der som led i omstillingen af landbrugs- og fødevareerhvervet også er behov for at sætte endnu mere fart i udvikling og modning af nye klimateknologier og -tiltag – og at reduktionseffekterne af disse så hurtigt som muligt skal dokumenteres, så de kan tælle med i den nationale emissionsopgørelse.

Samlet set skønnes indsatserne i aftalen at reducere de danske udledninger med 1,8 mio. ton CO2 i 2030. Aftalen lukker således mankoen i forhold 2030-klimamålet.
 
Konsekvenser 
På pressemødet i Økonomiministeriet mandag aften sagde formanden for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, at det har været lange og svære forhandlinger, og at der er indgået kompromisser.

- Men det eneste, der så sværere ud, var konsekvenserne, hvis vi ikke blev enige, sagde han.
Flere ministre glædede sig over aftalen, og alle udtrykte stor glæde over, at L&F og DN var kommet frem til en aftale.

- Det vi kan præsentere i dag, er en omvendt Dalgas, sagde Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og formand for Moderaterne, og trak linjer tilbage til dengang Dalgas kæmpede for at opdyrke heden. 

- Denne aftale rækker mange år frem. Det er et ekstremt langsigtet projekt hvor vi skaber mere natur og mere naturdiversitet og har for øje, at vi skal have et stærkt landbrug, så vi er stolte over, vi har nået denne aftale. Vi er de første i hele verden, der laver en CO2 afgift og stor applaus til Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer for at vi er nået frem til en aftale, sagde Lars Løkke Rasmussen.
 
Fokus på kvælstofreduktion
Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfrednignsforening havde på forhånd sagt, at hun gik ind for en høj klimaafgift på landbruget, men nu fokuserede hun mere på, at reduktionen af kvælstof er kommet med i aftalen.

- Jeg er glad for og stolt over, at kvælstof er kommet med i denne aftale. Vi giver enorme arealer tilbage til biodiversiteten. Vi rejser 250.000 hektar ny skov og heraf skal 100.000 hektar være urørt skov. Ude i det åbne land får vi genslynget åer og måske får vi endda storken tilbage, sagde Maria Reumert Gjerding.
 
Undgå afgiften
Landbrug og Fødevarer skriver i en pressemeddelelse mandag aften fast, at L&F har brugt mange kræfter på at få en struktur bygget op om afgiften, så klimateknologi kan tages hurtigere i brug, så det er muligt at undgå afgiften, hvis man benytter relevante klimavirkemidler på sin bedrift.

- Ideen om en afgift, er ikke noget, der er groet hos os. Men det er lykkedes os – mod alle odds - at få en afgiftsmodel, hvor den landmand, der gør brug af godkendte og økonomisk bæredygtige klimaløsninger, helt kan undgå afgiften. Det er ubetinget det vigtigste, siger Søren Søndergaard og fortsætter: 

- Samtidig har vi fået slået fast, at klimaløsninger skal godkendes og udbredes hurtigere, og at vi skal luge ud i bureaukrati, der forsinker klimahandling. Der skal også være et fagligt udgangspunkt for, hvordan man udarbejder klimaregnskaber på bedriftsniveau. Vel at mærke inden, at en afgift kan indføres.

Afgiften vil blive indført fra 2030. Inden da skal strukturen være moden. Med et bundfradrag taler vi om en faktisk afgift på 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035, som dog ikke vil blive opkrævet hos den klimaeffektive landmand. Afgiften rummer et genbesøg, der gør, at afgiften ikke nødvendigvis stiger efter 2032. Først skal man vurdere, om der er tilpas mange virkemidler, om konkurrenceevnen påvirkes og så skal der kigges på indfrielse af erhvervets klimamålsætninger og om der er en EU-regulering på vej. I aftalen fremgår det også, at en afgift ikke må stille dansk landbrug dårligere i den internationale konkurrence, skriver L&F i pressemeddelelsen.
 
Flere udfordringer skal løses på samme hektar
Foruden at se på den grønne omstilling og udformningen af en klimaregulering på landbruget, har treparten også haft til opgave at se på arealanvendelsen i Danmark. De politiske ambitioner er mange og alene i regeringsgrundlaget er der omtalt flere hundredtusinder af hektar til formål såsom vedvarende energi, natur og skov.

- Vi har sikret en tilgang i aftalen, hvor man nu løser flere udfordringer på én gang. Det har været et vigtigt princip for os. Den samme hektar skal bidrage til flere ting. Ellers har vi simpelthen ikke plads tilbage til fødevareproduktion. Når vi for eksempel skal rejse skov, skal det gøres et sted, hvor det både har effekt for klima, biodiversitet og vandmiljø. Netop den logik er blevet et fundamentalt princip i aftalen takket være L&F, fastslår Søren Søndergaard.

For at sikre en sammenhængende indsats og tilhørende finansiering etablerer man Danmarks Grønne Arealfond. Arealfonden bliver en paraply for eksisterende og nye ordninger relateret til klima, vandmiljø, natur og biodiversitet. Fonden skal blandt andet sigte mod en arealforvaltning, der afbøder de erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk landbrug.