Af Anya Engelbrecht

Du åbner morgenavisen og bliver ramt af overskrifterne om, at købsprisen på CO2 igen er steget, og at det går rette vej med både klimaet og verdens fødevaremangel. På morgenbordet står en pakke hamburgerryg. ”Af grise fodret med CO2-protein” står der på emballagen. Du rydder af bordet, og på vej ud ad døren smider du en proteinbar i tasken. Det en er ny type, produceret af samme slags CO2-protein, der længe har været anvendt i foder til dyr. Den smager godt – lidt af kakao. 

Spørger man Kaspar Kristiansen, CEO i Aerbio, kan det scenarie blive virkelighed i fremtiden. Han står nemlig i front i et biotekselskab, der de seneste otte år har udviklet og finpudset en helt unik teknologi, der gennem en fermenteringsproces kan omdanne CO2, oxygen og hydrogen til protein, som kan anvendes i foder, fødevarer og kosmetik mv. 

- Da jeg hørte om teknologien første gang, troede jeg, der var for godt til at være sandt, at vi groft sagt kan lave luft og vand om til foder og mad. Men det virker, produktionen kører, og jeg tror på, at det her kan være med til at revolutionere verden, lyder det fra Kaspar Kristiansen, der tiltrådte som CEO i starten af 2024. 

Kan erstatte sojaprotein

Idéen til Aerbio opstod hos de to briter, Peter Rowe og Robert Mansfield i 2016. En pilotfabrik i Holland har været undervejs i noget tid, og stod færdig i slutningen af februar i år. Fabrikken producerer månedligt cirka 200 kilo proteinprodukt, som bliver afprøvet i forsøg med forskellige interessenter, blandt andet i foder til laks og ørred samt til kyllinger. 

- Laks er en af de organismer, der spiser det mest koncentrerede proteinindhold, så hvis laksen trives med vores produkt, er det et rigtig godt tegn. Indtil videre har vi fået meget positive resultater fra forsøgene, fortæller Kaspar Kristiansen. 

På grund af pilotfabrikkens begrænsede kapacitet er det nødvendigt at selektere i, hvad der kan afprøves først, selvom der er mange forsøg på ønskelisten. Forsøg med foder til kyllinger er lige startet op, og kæledyr og produktionsdyr som for eksempel grise er noget af det næste, Aerbio kigger ind i. 

- Hvis man bruger sojaprotein eller en tilsvarende plantebaseret proteinkilde i sit foder, vil vores produkt kunne erstatte det. Vores produkt har ovenikøbet en bedre aminosyresammensætning og et højere proteinindhold, så man skal bruge mindre produkt og behøver ikke tilsætte en masse aminosyrer og mineraler for at opnå en tilfredsstillende sammensætning af næringsstoffer, siger Kaspar Kristiansen. 

Flytter til Danmark

Næste skridt på Aerbios vækstrejse er, at hele virksomheden flytter til Danmark. Der er flere lokationer i spil til opførslen af administrationsbygning og en ny mini-fabrik, der skal have højere kapacitet end fabrikken i Holland, men stadig producere til udvikling og forsøg. Senere skal der også opføres en demo-fabrik, som nærmer sig kommerciel størrelse med en kapacitet i nærheden af 1.000 tons om året. 

- Vi har valgt at flytte til Danmark, fordi vi har brug for kloge hoveder, og det er der i Danmark – blandt andet på DTU, der er førende på området. Når vi kigger på vores mulige slutkunder, som er foder- og fødevareproducenter, er Danmark også et godt sted at være, fordi det er et landbrugsland med en internationalt anerkendt fødevaresektor, fastslår Kaspar Kristiansen og fortsætter: 

- Hvis alt går vel, er vi færdig med at bygge administrationsbygning, mini-fabrik og demofabrik om tre år. Derfra håber vi at kunne lave en børsnotering eller på anden måde skaffe finansiering til den første kommercielle fabrik, der vil have en produktionskapacitet på 200.000 tons om året.

Et svar på CO2-problematikken

Selvom produktionen af CO2-proteinet endnu ikke er i kommerciel skala, lover Kaspar Kristiansen at produktet vil komme på markedet til en pris, der er konkurrencedygtig i forhold til andre tilsvarende proteinkilder, som for eksempel soja. 

- Vores input består kun af råvare, bl.a. vand og luft, som der heldigvis er meget af i verden. Dermed giver det vores produktion en stor forsyningssikkerhed i forhold til for eksempel dyrkede proteinkilder eller insektprotein, som kan blive knappe ressourcer i fremtiden. 

Om noget vil det ifølge direktøren være CO2, der kan komme til at mangle til produktionen i fremtiden – på trods af at en mindre CO2-udledning er et mål, der lige nu bliver arbejdet for i hele verden. 

- Lige nu får vi penge for at aftage den CO2, vi producerer med, men i vores fremtidige modeller regner vi med, at det er en råvare, vi kommer til at betale for, og som der vil være rift om, siger Kaspar Kristiansen og fortsætter: 

- Når vi når en større skala, vil vi kunne samarbejde med virksomheder, der har en stor CO2-udledning. Vores kommercielle anlæg er designet efter, at andre produktioners CO2-udledning kan opsamles i tanke, renses og derefter indgå direkte i vores produktion. Derved kan vores teknologi blive en vigtig medspiller i at reducere verdens CO2-udledning. 

- Samtidig kan vores produkt være med til at afhjælpe afskovning og reducere arealet med proteinafgrøder til dyr, fordi det kan erstatte soja og andre proteinafgrøder, både til foder til dyr og til mad til verdens voksende befolkning. Så på alle måder ser vi kæmpe klimapotentiale i vores produkt, der vil være med til at gøre verden til et bedre sted for de kommende generationer.