Af Helge Lynggaard

Den Grønne Trepart bliver nu til virkelighed takket være et bredt flertal af Folketingets partier, der er blevet enige om en politisk rammeaftale.  Regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre har mandag formiddag præsenteret en politisk rammeaftale for Den Grønne Trepart. 
Se aftalen her.
 
43 mia. til skov, natur og liv i fjordene
Med aftalen afsættes der omkring 43 milliarder kr. til at gennemføre en gennemgribende omlægning af Danmarks areal.
Danskerne vil få markant mere skov – hele 250.000 hektar, svarende til størrelsen af Lolland, Falster og Bornholm tilsammen.
Derudover skal 140.000 hektar, som i dag dyrkes på klimabelastende lavbundsjorde, omlægges til natur. 
 
Danmark går forrest med klimaafgifter
Danmark bliver det første land i verden til at indføre en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Samlet set skønnes indsatserne i aftalen at have potentiale til at reducere udledninger med et spænd mellem 1,8 mio. og 2,6 mio. ton CO2e i 2030.
 
Omfattende kvælstofindsats
Med aftalen sættes et ambitiøst mål for kvælstofindsatsen, hvor der tages udgangspunkt i scenarie 1 fra rapporten om Second Opinion - med undtagelse af Bornholm. Der lægges op til en proces, hvor indsatsbehovet skal tilpasses med vores nabolande.
 
Et konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv
I takt med omlægningerne kan der laves mere effektiv produktion på de øvrige, robuste landbrugsarealer. Omstillingen af det danske landbrugs- og fødevareerhverv skal ske på en måde, der understøtter en stadig mere bæredygtig, højteknologisk og arealeffektiv landbrugsproduktion, så Danmark også i fremtiden har et konkurrencedygtigt erhverv med attraktive erhvervspotentialer og arbejdspladser, hedder det i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Grøn Trepart.

Plantebaserede fødevarer og økologi
Omlægning til mere planteproduktion er et centralt element i den grønne omstilling. Derfor hæves rammen til Fonden for Plantebaserede Fødevarer op til i alt 1 mia. kr. og øger støtten til økologi.
 
Samlet sejr
Aftalen er samlet set en sejr for både det gode landmandskab, klima, natur og miljø, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer i en kommentar til den politiske rammeaftale bag trepartsaftalen.

- Alternativet til en trepartsaftale med bred politisk opbakning havde været en stor ulykke for erhvervet, fortsætter Søren Søndergaard, der generelt er meget tilfreds med, at den politiske rammeaftale bakker op om trepartsaftalen. 
Siden parterne blev enige om trepartsaftalen er spørgsmålet om reduktion af kvælstof kommet ind i debatten, og det er det eneste punkt, hvor Søren Søndergaard helst havde set en anden udgang.

- Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at vi skal i mål. Vi skal have langt bedre tilstande i vores fjorde og have. Og i landbruget vil vi løfte vores del. Men at man politisk har besluttet at stramme grebet unødigt om flere vandoplande, får alvorlige konsekvenser. Ikke mindst omkring Lillebælt og Fyn.

Aftaleparterne har valgt, at Danmark på den korte bane skal planlægge efter kvælstofmål i det såkaldte scenarie 1. Et valg Landbrug og Fødevarer er uenig i, for disse mål er ifølge Landbrug og Fødevarer i konflikt med EU's fælles miljømål for de mere åbne kystvande i Danmark, hvor hovedparten af kvælstofbelastningen kommer fra vores nabolande.

Hans kollega, formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, er knap så positiv.

- Jeg håber at finde nogle positive elementer, når vi dykker længere ned i aftaleteksten. For lige nu er det mest positive at sige om aftalen, at den er landet. Og så kan vi kun håbe, at vi kan nå at få mere faglighed ind, når aftalen skal laves til lov. Vi vil i hvert fald gøre vores, siger Peter Kiær.

Han peger specielt på, at der stadig er spørgsmål om fuld erstatning ved værditab af landbrugsjord ved omlægning til skov. Desuden mener han, at de aftalte kvælstofreduktioner vil være en overimplementering af opgaven mod iltsvind.

Selvfølgelig er vi også interesseret i at løse problemerne med iltsvind, men vi mener, at man bør kigge de rigtige steder. Det er at stikke blår i øjnene på danskerne, hvis man lover dem, at reduktionen på kvælstofudledningerne alene vil afhjælpe problemerne i fjordene, siger Peter Kiær.
 

Fra Grovvarenyts ekstraudgave mandag 18. november 2024