Af Anya Engelbrecht

Mange forbrugere giver udtryk for, at de gerne vil spise mere plantebaseret. Alligevel er der ikke så mange, der gør alvor af de gode intentioner. De plantebaserede fødevarer er spået til at fylde meget mere på de danske tallerkener i fremtiden, blandt andet for at reducere klimabelastningen fra fødevareproduktionen. Men rødbedebøfferne og linsedellerne kæmper en sej kamp for at blive en fast del af den danske madkultur. 

Det blev slået fast under paneldebatten ”The say-do gab: Hvorfor mister plantebaserede produkter terræn?” til kongressen ”Plantebaseret 2025”, som Landbrug og Fødevarer og Vestjyllands Andel stod bag tidligere i denne uge. 

I debatten deltog Bongki Engel, Head of Public Affairs i Arla Foods Ingredients, Line Bach Christensen, R&D Director i KMC og Line Munk Damsgaard, afdelingsleder i Landbrug og Fødevarer.

Landbrug og Fødevarers forbrugerundersøgelser viser, at der er fire afgørende faktorer, når forbrugerne skal lægge varer i indkøbskurven, indledte Line Munk Damsgaard, L&F. 

- Smag, tid, pris og kvalitet spiller ind på vores måltidsvalg, hvoraf smag er det ultimative parameter. Jeg tror desværre, der er nogen, der har haft mindre gode oplevelser med nogle af de første, plantebaserede produkter, der ikke helt levede op til forbrugernes smagsønsker. Det kan være svært at komme tilbage fra, forklarede Line Munk Damsgaard og tilføjede: 

- Dertil kommer, at vi er meget vanebaserede i vores måde at spise på. Derfor kræver det noget ekstra at inkludere nye fødevarekategorier. Vi bliver yderligere udfordrede af, at vi har mindre tid til at lave mad og derfor også har dårligere madlavningskompetencer. Alt dette tilsammen medfører kløften mellem hvad vi siger, og hvad vi gør. 

Sammensatte produkter kan være mellemvej

KMC udvikler ingredienser til plantebaserede produkter af kartofler, og da kartoffelstivelse ikke smager af noget, var smag slet ikke en faktor for virksomheden, før den også begyndte at arbejde med kartoffelprotein. 

- Smagen er helt afgørende for, at vi kan anvende kartoffelproteinet i fødevarer. Derfor er det også blevet et indsatsområde for os, for proteinet fra kartofler har sin egen smag, ligesom alle andre planteproteiner, fortalte Line Bach Christensen, KMC og fortsatte:

- Mange forbrugere er ikke klar til at gå ned og skifte kødbøffen ud med en plantebaseret. Men måske kan mellemvejen i udviklingen være en bøf, der er delvist plantebaseret, så vi kan lære de nye smage og konsistenser at kende. 

Brug for flere proteiner

Hos Arla Foods Ingredients understregede Bongki Engel, Head of Public Affairs, vigtigheden i at huske hvilken udfordring, vi prøver at løse med de plantebaserede fødevarer: nemlig en voksende befolkning, der skal have mad. Derfor ser han ikke tilvalget af plantebaseret mad som et fravalg af animalske produkter. 

- Vi skal ikke erstatte animalske proteiner, men derimod finde flere, supplerende proteiner. Og så er det vigtigt, at vi har fuldstændig klar kommunikation både i branchen og overfor forbrugerne om, hvad udfordringen er, og hvordan vi forsøger at løse den, sagde Bongki Engel. 

Vigtigt med positiv italesættelse

Netop kommunikationen omkring fødevarerne vurderer Line Munk Damsgaard, L&F, også som afgørende. 

- Plantebaseret er i mange forbrugeres øjne et fravalg af noget, så det har man ikke lyst til. Der er også mange, der tænker, det er fyldt med tilsætningsstoffer og er ultraforarbejdet – og at det er noget negativt. Det samme gælder for hybridprodukter. Vi skal passe på med enten/eller tankegangen, og så skal vi finde nogle ord, der betegner maden retmæssigt og er positive – for eksempel kan vi sige planterigt i stedet for plantebaseret, forslog afdelingslederen. 

Line Bach Christensen, KMC, supplerer, at fordi en fødevare er ultraforarbejdet, er det ikke ensbetydende med, at den er usund. 

- Lige nu er der meget negativ snak om ultraforarbejdet mad, blandt andet i medierne, men jeg synes, vi bør fokusere på ingredienserne frem for processen. Man kan sagtens lave forarbejdet mad, der er sammensat af gode, sunde ingredienser – for eksempel er rugbrød kategoriseret som ultraforarbejdet, sagde Line Bach Christensen og afsluttede: 

- Vi er der ikke endnu, men vi er på vej i den rigtige retning. Vi er nødt til både som udviklere og forbrugere at flytte nogle vaner, for vi kommer ikke til at kunne lave en plantebøf, der smager fuldstændig som en hakkebøf. Og lige nu vil forbrugerne gerne have den hakkebøf, men måske kan vi så finde en mellemvej, hvor den er delvist plantebaseret. 

Artikel fra Grovvarenyt 16. maj 2025