Af Helge Lynggaard

Efter flere års tilløb ser det nu ud til, at NGT – Nye Genomiske Teknikker – endelig bliver vedtaget i EU i løbet af juni.

Det vurderer Thor Gunner Kofoed, som er formand for de europæiske landmænds organisation Copa-Cogecas specialudvalg for frø.

- Jeg forventer, at NGT bliver vedtaget under det polske formandskab i EU i juni, og derefter venter et stort arbejde efter vedtagelsen. Der er en række lovgivninger, som NGT skal skrives ind i, og som ellers vil bremse brugen af de nye teknikker, sagde Thor Gunner Kofoed i en paneldebat om fremtidens afgrøder på konferencen Plantebaseret 2025 hos Vestjyllands Andel i Herning i mandags.

- I løbet af tre-fire år tror jeg, at vi har de første sorter, der kan godkendes med NGT, klar til markedet, fortsatte Thor Gunner Kofoed.

De danske forædlere er klar til at tage udfordringen med de nye forædlingsteknikker op.

Sådan lød det blandt andet fra direktør Birger Eriksen, Sejet Planteforædling:

- Vi er parate til at rykke. Vi står i startboksen og er klar med nye egenskaber. NGT kan give os mere komplette sorter, der får stabilitet og robusthed. Crispr er en utrolig potent teknologi, og den vil sprede sig ud i grøntsager, markafgrøder, blomster og alt muligt andet, fortsatte Birger Eriksen.

- Vi er også klar, sagde Jens Due Jensen, leder af bygforædlingen hos Nordic Seed.

- Vi har haft et stort forskningsprojekt sammen med de andre planteforædlingsvirksomheder, hvor vi har lært meget om crispr-teknologien. Vi har fra den 1. maj ansat en ph.d.-studerende, der skal arbejde med specifikke opgaver i byg, og hvis hun lykkes med projektet, vil vi også være klar om tre-fire år med de første sorter med den nye teknik, sagde Jens Due Jensen.

Fremtid med mindre kemi

Christian Høegh-Andersen, formand for DLF, opfordrede til et stærkt samarbejde mellem universiteter og forædlere i Danmark.

- Vi står måske lidt i hver vores silo i dag, men vi står overfor så store udfordringer, at hvis vi skal nå i mål med den mindre mængde kemi, vi må bruge lige om lidt, så er vi nødt til at samarbejde. NGT er også en rigtig dyr metode at bruge, og derfor må vi i selskaberne rykke tættere sammen og samarbejde, sagde Christin Høegh-Andersen, og fortsatte:

- Som danske landmænd er det vigtigt, at vi tør gå med og prøve de nye teknikker, for vores kolleger i Sydeuropa har ikke ret meget lyst til at gøre andet end det, de gør i dag. Men vi kigger i Danmark ind i temperaturstigninger og større skadedyrs- og svampeangreb med et mere fugtigt vejr, så jeg håber, at NGT kommer lige om lidt.

Aftale om patenter  

I debatten kom Thor Gunner Kofoed også ind på spørgsmålet om patenter indenfor forædlingen.

- Vi har hidtil haft et open-source system blandt forædlere, så hvis man laver en god sort, kan andre forædlere arbejde videre på den. Men kommer der patenter på sorterne, kan patenthaverne blokere for, at andre kan arbejde videre med sorten. Verdens fem største forædlingsvirksomheder har langt de fleste patenter, men de er i min optik ikke de bedste til at lave forædling. Men fordi man har patenter og har de økonomiske midler, kan man forhindre den nødvendige forædling set fra landmandens side. Der er rigtig store økonomiske interesser, der presser på, og vi er ikke så mange, der kæmper for det kendte europæiske system, men jeg forventer, at vi lander en aftale inden 1. juli, hvor patenter er sat ud på et sidespor, sagde Thor Gunner Kofoed.

Tovholder for debatten, Anders Søgaard, L&F, spurgte de øvrige deltagere om deres holdning til patenter.

- Vi er enige om, at vi ikke er for patenter, sagde Christian Høegh-Andersen og fortalte, at paneldeltagerne havde talt sammen forinden, og at der var enighed om denne holdning.

Fra Grovvarenyt fredag 16. maj 2025