Af Helge Lynggaard

Miljøstyrelsen har for nylig tilbagekaldt 23 sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer, efter nye undersøgelser har vist, at de nedbrydes til det miljøbelastende stof TFA, som nu findes i koncentrationer i grundvandet, der ligger over EU’s grænseværdi.

Forbuddet omfatter blandt andet aktivstoffer som fluazinam og fluopyram, der har været brugt mod hhv. kartoffelskimmel og kartoffelbladplet. Uden midlerne intensiveres presset på kartoffelproducenterne, som kan risikere væsentlige tab på deres produktion. 

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor og institutleder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, er udfasningen dog ikke kun en miljøsag, men en strukturel udfordring for hele erhvervet:

- Nu og her bliver kartoffelavlerne formentlig nødt til at leve med et større angreb af kartoffelskimmel, end det vi har set tidligere. Bekæmpelsen er ikke længere et individuelt anliggende, men en fælles opgave. Når landmændene mister de mest effektive midler, de har, bliver de afhængige af, hvad naboen gør på sine marker, siger han i en pressemeddelelse fra AU.

PFAS-forbuddet tvinger landbruget til handling

Miljøstyrelsen har fastsat en afviklingsperiode på 6 til 15 måneder afhængigt af, om der findes alternativer. I visse tilfælde må produkterne stadig anvendes i op til 15 måneder – især når der mangler lovlige erstatningsmidler.

Ifølge Jørgen E. Olesen er det netop den korte overgangsperiode, der gør situationen ekstra vanskelig. Han peger på, at landbruget har været inde i en dyb afhængighed af pesticider, og at det – ligesom enhver anden afhængighed – kræver en stor indsats at komme ud af den.

- Den virkelige udfordring er, at landbruget mister de her midler så hurtigt. Når man er afhængig, tager det tid at omstille sig. Men der er faktisk ting, vi kan gøre allerede nu for at mindske forbruget, for eksempel længere stræk mellem kartoffeldyrkning på samme mark, siger han.

Forebyggelse

Ifølge Jørgen E. Olesen er der ingen vej udenom: Hvis danske kartoffelavlere skal lykkes i en fremtid uden PFAS-pesticider, kræver det både ændret praksis og nye løsninger.

- Vi bliver nødt til at tænke mere forebyggende. Det betyder længere pauser mellem kartoflerne, hurtig destruktion af smittede toppe og fælles branchestandarder eller regulering, så smittetrykket begrænses på tværs af marker. Det er ikke noget nyt. Det er redskaber, som vi har rådgivet om i årevis, men nu bliver branchen nødt til at tage dem mere alvorligt, siger han.

Men forebyggelse rækker kun et stykke. På længere sigt bliver nye teknologier nødvendige. Jørgen E. Olesen peger især på NGT-forædling med ”stackede” resistensgener og nye RNA-baserede bekæmpelsesmidler som vigtige værktøjer, der skal spille sammen med bedre dyrkningspraksis. Han understreger dog, at mange af disse teknologier endnu ikke er tilgængelige i praksis, enten fordi de stadig er under udvikling, eller fordi lovgivningen endnu ikke tillader deres brug.

- De nye teknologier rummer et stort potentiale, men vi kan ikke forvente, at de løser problemerne i morgen. Derfor er vi nødt til at kombinere langsigtet forskning og regulering med de forebyggende tiltag, som vi kan sætte i værk allerede nu, siger han.

Økologien må deltage – ellers svækkes løsningen

Ifølge Jørgen E. Olesen er det afgørende, at også de økologiske avlere ændrer praksis i takt med udfasningen af pesticider. Økologiske kartofler har ofte et højt smittetryk, fordi avlerne ikke har adgang til kemiske fungicider og derfor har været nødt til at leve med kartoffelskimmel som en tilbagevendende realitet i produktionen. 

Men kartoffelskimmel respekterer ikke markskel. Hvis sygdommen breder sig i en økologisk mark, kan den sprede smitten videre til nabomarker med konventionelle kartofler og dermed undergrave indsatsen dér.

- Økologerne er nødt til at indgå i fælles løsninger, ellers risikerer de at svække effekten af de resistente sorter. Resistensen kan nemlig nedbrydes af kartoffelskimmelsvampen. Skal vi bevare deres virkning i længst mulig tid, må økologerne også være med til at minimere smittetrykket, siger han.

Optimisme for fremtiden 

På trods af de akutte udfordringer for blandt andre danske kartoffelavlere vurderer Jørgen E. Olesen, at der er grund til optimisme:

- Om ti år har vi løst den her udfordring. Det er jeg helt overbevist om. Vi vil stadig være nødt til at forebygge og minimere smittetryk, men vi får samtidig nye resistente sorter og teknologier i værktøjskassen. Med forskningen som omdrejningspunkt, og med øget fokus på området fra politisk hold, kan vi løse det her i fællesskab.

Artikel fra Grovvarenyt fredag 12. september nr. 37-2025.