Af Helge Lynggaard

- Det sygdomsbillede, som nu beskrives i medierne – med feber, diarré og i nogle tilfælde døde køer – har vi aldrig observeret i vores omfattende undersøgelser, siger Charlotte Lauridsen, professor og institutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Hun understreger dog, at resultater og erfaringer fra praksis altid skal tages alvorligt. Netop derfor har Aarhus Universitet taget initiativ til at indsamle biologiske prøver fra besætninger, hvor der rapporteres problemer. Formålet er at analysere mulige biomarkører og bidrage til en bedre forståelse af de biologiske mekanismer bag de observerede symptomer.

Aarhus Universitet har gennemført flere undersøgelser af fodertilsætningsstoffet Bovaer som led i forskning i reduktion af metanudledning fra køer. Undersøgelserne er gennemført under kontrollerede forhold, og resultaterne har vist den ønskede metanreducerende effekt uden tegn på sygdom hos dyrene.

- Forskningsforsøg er meget strengt regulerede og foregår under nøje kontrollerede forhold, hvor vi kan overvåge foder, miljø og dyrenes sundhed helt tæt. Når et stof som Bovaer tages i brug i praksis, er der mange flere faktorer i spil: Foderets sammensætning, management, staldmiljø og de individuelle dyrs tilpasning. En kos fordøjelsessystem er et delikat og komplekst system, og små variationer kan give forskelle i, hvordan dyrene reagerer, siger Charlotte Lauridsen og tilføjer:

- Man kan sammenligne det lidt med, når man får udskrevet medicin hos sin læge. Hvis jeg får fire piller på recept, så er det jo helt afgørende, at jeg læser indlægssedlen, hvor der står, om jeg skal tage dem alle på én gang, eller om de skal fordeles hen over dagen. Den slags detaljer gør en stor forskel for virkningen. På samme måde er det vigtigt, hvordan og under hvilke forhold et fodertilsætningsstof som Bovaer bruges i praksis. Små ændringer i dosering, fodersammensætning eller miljø kan have betydning for, hvordan dyrene reagerer.

Ud fra flere faglige vinkler

Charlotte Lauridsen understreger, at der derfor er behov for at se på Bovaer ud fra flere faglige vinkler:

- Et stof som Bovaer påvirker sandsynligvis mange biologiske systemer og kræver, at vi ser på både sundhed, adfærd og fodring. Derfor er det helt naturligt, at forskere har forskellige faglige fokusområder. På Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab har vi både forskere, der arbejder med dyrenes fysiologi og sundhed, og forskere, der ser på deres adfærd og trivsel. Tilsammen giver det et helhedsorienteret billede af dyrets velfærd: Fra mave til adfærd og til livsytring.

Nyt projekt

Aarhus Universitets forskning bygger videre på omfattende europæisk og international forskning på området. Internationale studier har heller ikke rapporteret et sygdomsbillede svarende til det, der nu beskrives i nogle danske besætninger.

- Det er vigtigt, at der indsamles erfaringer fra praksis, og Aarhus Universitet følger naturligvis udviklingen tæt. Det er positivt, at landmændene har mulighed for at rapportere deres oplevelser ind til Seges, så der kan samles systematisk viden om eventuelle problemer, siger Charlotte Lauridsen.

Aarhus Universitet undersøger aktuelt, hvordan Bovaer påvirker køernes adfærd og trivsel i praksis i forskningsprojektet ”Hvordan påvirker metanreducerende foder malkekøers dyrevelfærd?”, der ledes af professor Margit Bak Jensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 45, 7. november 2025