Af Anya Engelbrecht

Aktørerne omkring Bovaer bør se indad. Både i rådgivningsbranchen, Landbrug og Fødevarer, forhandlerne og producenten, for der har simpelthen ikke været en køreplan, der var klar nok, inden produktet blev taget i brug på flertallet af de danske bedrifter med konventionel mælkeproduktion. Hovedansvaret ligger dog hos ministeriet for grøn trepart. 

Det understreger rådgivningsdirektør i Vestjysk, Ida Ringgaard, midt i den storm, Bovaer er kommet i, efter at flere landmænd har oplevet negativ indvirkning på køernes sundhed og ydelse ved at anvende produktet. 

Ida Ringgaard har en hel karrieres erfaring som kvægrådgiver, og er gerne nysgerrigt med til at afprøve nye produkter på bedrifterne. Derfor opfordrede hun også sine landmænd til at gå tidligt i gang med Bovaer, da det fra 1. januar 2025 blev lovpligtigt for danske, konventionelle mælkeproducenter at reducere metanudledningen ved enten at fodre med Bovaer i 80 dage eller ved at tilføre ekstra fedt i foderet. 

- Langt de fleste landmænd vil rigtig gerne være med i den grønne omstilling og bruge nogle virkemidler, der fungerer. Derfor gik mange af dem, jeg rådgiver, også i gang med Bovaer, da jeg anbefalede dem at starte i første kvartal. Denne periode blev valgt, fordi den er stabil på fodersiden – det er typisk ikke her, der bliver lavet de store ændringer i foderet, ensilagen har ligget længe, og der kommer ikke nyt foreløbigt, forklarer Ida Ringgaard og fortsætter:

- Det gik godt, og vi så ingen problemer udover et par dage i februar, hvor det var meget koldt. Her kan vi ikke være sikre på, om de udfordringer, der kom, skyldes kulden eller Bovaer.

Foderskift og Bovaer er dårlig kombination

Et helt andet resultat kom der dog for de landmænd, der startede op med Bovaer i fjerde kvartal. Et billede, der ikke kun gør sig gældende for Ida Ringgaards kunder i Vestjylland, men for mælkeproducenter i hele landet. 

-  Mange laver foderskift i starten af oktober, og det er tydeligt, at vi ser de største udfordringer på de bedrifter, der er startet op på Bovaer samtidig med, at de er gået over til det nye foder, som er anderledes end det gamle. Flere steder oplever de, at køerne har nedsat sundhed, de æder mindre og har en lavere mælkeydelse, forklarer Ida Ringgaard og understreger, at selvom uheldige resultater med Bovaer fylder meget i medierne lige nu, er det langt fra alle bedrifter, der har oplevet udfordringer med fodertilsætningsstoffet. 

Forskerne har gjort deres arbejde

Meget tyder altså på, at det er foderet i kombination med Bovaer, der er afgørende for, om produktet kan have sin metanreducerende effekt uden at påvirke sundhed og mælkeydelse negativt. 

- Der har været masser af forsøg på Foulum i regi af Aarhus Universitet, der har givet positive resultater. Udfordringen er bare, at det, som alt andet forskning, er gjort under kontrollerede forhold, hvor foderet har ligget indendørs, og man har vidst præcis hvor meget tørstof, den enkelte ko fik. Sådan er det bare ikke i virkeligheden, siger Ida Ringgaard og fortsætter: 

- Det er vigtigt at understrege, at forskerne har gjort det, de skulle. De har udført de forsøg, de har fået midler til. Men der har bare ikke været midler til at gennemteste Bovaer grundigt nok under mere realistiske forhold, inden det blev indkørt på bedrifterne. Det burde nogen højere oppe have taget ansvar for, så vi havde undgået den situation, vi står i nu.

Fedt er heller ikke mirakel-løsningen

På nogle bedrifter ønsker landmanden ikke længere at bruge Bovaer, og så er det eneste alternativ for at overholde lovgivningen at fodre med ekstra fedt 365 dage om året. Fedtet kan komme fra f.eks. frisk græs, sojabønner, rapskager, rapsfrø eller importeret kokos- eller palmeolie. Men ifølge Ida Ringgaard er det heller ikke den optimale løsning – hverken i forhold til bundlinjen, dyrevelfærden og inogle tilfælde også klimaet.

- Det er meget dyrere end Bovaer at fodre med så store mængder fedt, som der kræves for at opnå den ønskede metanreduktion. Det er også derfor, de fleste landmænd i første omgang valgte Bovaer, forklarer Ida Ringgaard. 

Dertil kommer, at det ikke er naturligt for koen at skulle æde så meget fedt, og det kan også give udfordringer for vomsundheden.

- I enkelte tilfælde, hvis man har en højtydende besætning med et højt fedtniveau, kan det godt lade sig gøre at ramme de 48 gram fedtsyre per kilo tørstof, som koen skal have for at opnå metanreduktionen. Men for langt de fleste køer vil vommen simpelthen stå af med så høj en andel af fedt i foderet, siger Ida Ringgaard og tilføjer: 

- Og når vi nu snakker klima, kan vi jo også have i baghovedet, om det er det bedste at importere så store mængder kokos- og palmeolie. 

Brug for en ny plan

Rådgivningsdirektøren fastslår, at der skal laves en plan for, hvordan Bovaer kan fungere ude på bedrifterne i praksis. 

- Vi får ikke bare et nyt middel i morgen, der kan løse metanudfordringen. Vi er nødt til at bruge de virkemidler, vi har. Ellers ender vi med en CO2-afgift, der lukker halvdelen af mælkeproduktionen i Danmark, fordi vi ikke har råd til at betale den. 

En mulig løsning kunne måske være at få Bovaer godkendt i en mindre dosis til brug over en længere periode, for dosis har helt klart en effekt på vomsundheden. 

- Om ansvaret skal ligge hos producenten, forhandleren eller på brancheniveau, skal jeg ikke afgøre. Men vi har brug for en helt klar køreplan for, hvordan vi kommer godt i mål med Bovaer, understreger Ida Ringgaard og tilføjer: 

- Indtil vi har en køreplan, mener jeg, at vi bør bede om en time-out. Ingen mælkeproducent ønsker, at køerne ikke trives, og vi bør erkende, at vi lige nu i dansk praksis ikke har det fulde kendskab til Bovaer. 

Artikel fra Grovvarenyt nr. 46, 14. november 2025