Jakob H. Pedersen fylder rundt torsdag 18. december
Af Helge Lynggaard
Jakob H. Pedersen, medejer af Mollerup Mølle A/S, fylder torsdag den 18. december 50 år.
Han er tredje generation på Mollerup Mølle, der blev etableret i 1940.
Jakob H. Pedersen kom i lære i branchen hos Aller Mølle og kom efter læretiden til foderstoffirmaet ØAG i Dronninglund som salgskonsulent.
I 2005 kom han hjem til Mollerup Mølle og fik ansvaret for salg. Hans fætter, Holger Pedersen, kom hjem nogle år senere, og familien begyndte herefter et glidende generationsskifte, som blev gennemført i 2017 med Jakob og Holger Pedersen som de to ejere af Mollerup Mølle A/S.
Under Jakob H. Pedersens handelsmæssige ledelse er Mollerup Mølle blevet til en forretning med omkring tre milliarder kroner i omsætning, og i det daglige deles ledelesfunktionen med Holger Pedersen, Claudio Pelsen og Svend Kvorning.
Jakob H. Pedersen er ansvarlig for det salgsmæssige hos Mollerup Mølle og er meget aktiv med at besøge og handle direkte med møllens kunder.
Mollerup Mølle har gennem de seneste fem år tredoblet omsætningen og har i dag 120 medarbejdere.
Jakob er gift med Tanja og sammen har de fem børn.
Artikel fra Grovvarenyt nr. 50, 12. december 2025