Af Niels Hauge Mikkelsen, 

formand for Bæredygtigt Landbrug

Dansk økologi er en fin nicheforretning for dansk landbrug. Et dygtigt folk, der arbejder ud fra et konkret kundeønske og for at tilfredsstille netop deres behov. 

Økologien er i denne tid sat på en piedestal, som et konkret virkemiddel i forbindelse med grøn trepart, kvælstofaftalen og diskussionen om planteværnsanvendelse. Nogle påstande som i et omfang kalder på et faktatjek, men ikke desto mindre et politisk narrativ anno 2026.

Økologiens eksistens er truet

Økologiens eksistens er desværre truet, truet af en blanding af markedsforhold og politik. Politisk vil man fra Folketinget gerne have dobbelt så meget økologi ud fra en ideologisk betragtning, men samtidigt har danske mejerier kæmpet for at fjerne økologisk mælk fra produktionen, da man ikke kunne afsætte det. Ser man på Danmarks Statistik, er det lykkedes, og den danske økologiske indvejning er faldet med knap 200 mio. kilo mælk årligt siden 2021 for at holde prisen. 

Samme billede har gået igen i afgrøderne, hvor salgsafgrødearealet er faldet de senere år, primært grundet for lave priser og for stor usikkerhed. Prisen på afgrøderne ligger netop nu på balancepunktet og tåler ikke mere udbud, førend der er afsætning.

Afhængig af dyr

Økologien er afhængig af dyr – dyrene er grundlaget for at skaffe gødning til markerne og samtidigt have afgrøder som slætgræs, der kan bekæmpe besværlige ukrudt som tidsler – et stigende problem i Danmark.

Men når organisationer som Økologisk Landsforening går ud og skubber på for mere økologi hurtigere, samtidigt med man italesætter konventionelt landbrug som et erhverv, der påfører et samfundstab, så gør man mere skade end gavn. 

Markedet tillader ikke øget økologisk produktion. Det er prøvet mange gange før med store prisfald til følge – prisfald, som ingen producenter kan leve med.

Når Økologisk Landsforening så vedholdende og aktivt skubber på for alt fra momsdifferentiering til særregler og udskamning af dem, man modtager gødning fra, så laver man efter min mening selvmål. Danske økologer modtager store mængder gylle fra biogasanlæg og konventionelle landbrug, da det er nødvendigt for at have gødning nok til økologernes produktion. 

Med denne ageren udhuler man sit grundlag gennem øgede omkostninger, lavere salgspriser og skaber et internt skænderi mellem to grene af ét erhverv. Et skænderi der mellem faglige landmænd ikke findes, med mindre politiske aktører antænder gnisten og skaber den.

Uden indsigt 

Jeg har selv knap 500 hektar økologi og 600 hektar konventionelt landbrug og må blot konstatere, at Økologisk Landsforening agerer som et yderligtgående venstrefløjsparti uden indsigt i hverken markedsforhold eller driftsøkonomi til skade for danske økologer. Økologisk produktion er præcis som konventionelt, nemlig et spørgsmål om fagligt arbejde og markedsafsætning, ikke politik.

Landbrug og Fødevarers økologisektion glimrer ved sit komplette fravær i at italesætte disse problemer og lader Økologisk Landsforening køre friløb i en urealistisk eufori. Jeg må derfor opfordre de danske økologer til at gøre op med sig selv, hvilken fremtid man vil have, og om de kan leve med den retning Økologisk Landsforening har sat, inden det er for sent.