Af Helge Lynggaard

Politikerne står i kø for at love rent drikkevand til danskerne. Der skal både sættes ind overfor nitrat i drikkevandet og der skal indføres sprøjteforbud på landbrugsarealer over drikkevandsreservoirer.

Men nu advarer professor Nina Cedergreen: Et sprøjteforbund er en dårlig idé, siger hun til  Jyllands-Posten. 

Nina Cedergreen er professor på Institut for Plante- og Miløjvidenskab ved Københavns Universitet, hvor hun i omkring 20 år har forsket i, hvordan kemikalier påvirker miljøet.

- Man får pisket en stemning op. Jeg bliver så ked af det over de urigtigheder, der bliver postuleret. Og jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand, siger Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.

Nina Cedergreen vender sig især mod de mange udmeldinger om at pesticidrester i drikkevandet er et kæmpeproblem, som kræver et totalt sprøjteforbud på alle marker over og omkring vandboringer.

Hun mener, at der er en fare ved kun at fokusere på pesticider og derved ikke bruger ressourcerne på det, der virkelig er problemet.

Nina Cedergreen peger blandt andet på, at cirka 75 procent af det PFAS, der bliver fundet i drikkevandet, ikke kommer fra landbruget.

Hun påpeger desuden, at de seneste mange års fokus på sprøjtemidler har betydet, at der er taget hånd om problemet og at de pesticidrester, der findes i dag, ikke er et problem, fordi de er giftige, men fordi vi har et princip om, at der slet ikke må findes rester af pesticider i vandet.

Professor Jørgen E. Olesen, der er leder af Institut for Agro-økologi ved Aarhus Universitet, siger til Jyllands-Posten, at han mener, at diskussionen om et generelt sprøjtgeforbud er skud langt over målet.

Han påpeger, at der stort set ikke er nogen sprøjtegifte tilbage, der udgør en risiko, og at det sprøjteforbud først vil have en effekt om 30 til 40 år.

Hør Nina Cedergreen uddybe sine holdninger  i Jyllands-postens podcast ”Hvis du vil vide mere” her.