Af Helge Lynggaard

 

Gennem mange år har Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, fulgt udviklingen tæt i dansk landbrug og den tilhørende agro- og fødevareindustri.

 

Derfor er det også helt oplagt, at han nu har skrevet bogen ”Dansk landbrug i EU 1973-22”, hvor han gennem forskellige analyser viser udviklingen i dansk landbrug, i fødevareindustrien, på fødevaremarkederne og kommer med sit bud på fremtidens udvikling for erhvervet. 

 

Henning Otte Hansen understreger i en samtale med Grovvarenyt i anledning af bogudgivelsen, at medlemskabet af EU fra 1973 har været væsentligt for dansk landbrug.

 

- Medlemskabet har øget indtjeningen i landbruget og givet højere og mere stabile priser og det har lettet adgangen til eksport herunder til lande uden for EU. Vi ville formentlig ikke have haft den eksport, dansk landbrug har i dag, hvis vi ikke havde været medlem af EU.   Var vi ikke kommet med i EU ville for eksempel strukturudviklingen nok have fortsat alligevel, og vi ville måske havde haft nogle nationale ordninger, der kunne støtte landbruget, men hvordan landbruget ellers ville have klaret sig er svært at vurdere, siger Henning Otte Hansen.

 

Han understreger, at det ikke alene er EU-medlemskabet, der har sat sit præg på landbruget i de forløbne 50 år.

 

- Andre begivenheder har dog også spillet ind, for eksempel to store oliekriser og en løbende udvidelse af EU og løbende reformer af EU’s landbrugspolitik. Hele strukturudviklingen og den teknologiske udvikling i ordets bredeste forstand har også påvirket udviklingen i form af stordriftsudnyttelse, mekanisering og stigende produktivitet. Også globaliseringen har været en vigtig megatrend, som har haft betydning for landbrugets udvikling, siger Henning Otte Hansen. 

 

De første mange år af EU-medlemskabet var der overskudslagre af fødevarer, ”smørbjerge” og destruktion af tomater. Det er ændret til fødevarekriser og mangel på fødevarer og nu er der ifølge Henning Otte Hansen to nye strømninger, der har sat dagsordenen for landbrugets udvikling nemlig: landbrugets rolle, betydning og ansvar i forhold til klima, miljø og biodiversitet samt et øget fokus på fødevareforsyning, fødevaresikkerhed og sult. Under disse to strømninger skal landbruget udvikles.

 

Henning Otte Hansens nye bog er ikke kun tænkt som en ren historisk eller bagud skuende bog: Analysen af dansk landbrugs udvikling gennem 50 års medlemskab af EU kan bruges til at forstå landbrugets nuværende position og de drivkræfter, som har ført landbruget til den nuværende placering, hedder det i indledningen til bogen.

 

Landbruget om 50 år

Henning Otte Hansen giver også et bud på landbrugets fremtid.

 

- Jeg prøver også at kigge 50 år frem i tiden - altså frem til 2073. Det er rimeligt omkostningsfrit, for det kommer jeg ikke selv til at opleve, siger han og peger på, at man kan vælge at tegne en kurve, der fortsætter den udvikling, vi har kendt gennem de seneste 50 år.

 

- Der vil formentlig komme nogle uforudsete hændelser, som kan ændre denne udvikling. Men der er nogle ret sikre megatrends, der vil fortsætte og herunder en fortsat teknologiudvikling og en fortsat udvikling med færre og større bedrifter. Nogle mener, at kurven skal knække, og at vi skal finde tilbage til mindre landbrug. Men den udvikling tror jeg ikke på. Vi vil fortsat gerne have billige fødevarer, og vi vil også gerne fortsat eksportere fødevarer ligesom vi gerne vil importere for eksempel kaffe og the.

 

Henning Otte Hansen mener dog, at landbruget vil være meget anderledes i 2073. Familieejede erhvervsjordbrug, som er dominerende i dag, vil næppe spille nogen afgørende rolle til den tid. 

Landbrugs- og fødevareproduktionen er blevet endnu mere industrialiseret for at optimere ressourceanvendelsen og for at garantere fødevaresikkerheden.

 

- Ser vi 50 år bagud, har der været mange uforudsigelig chok: Energikriser, verdensomspændende epidemier, terrorangreb, folkevandringer, økonomiske kriser, længerevarende krig i Europa og depressioner. Vi kan ikke forudsætte, at de næste 50 år vil forløbe uden lignende eller andre alvorlige chok, og globaliseringen og den teknologiske udvikling forstærker omfanget og effekten, mener Henning Otte Hansen, der peger på, at der kan opstå nye chok.

 

- Cyberangreb kan alvorligt påvirke infrastrukturen og samfundsøkonomien. På den globale scene vil en verden under forandring fra én supermagt til tre-fire potentielle eller kommende supermagter kunne udløse meget alvorlige chok. Samtidig vil verdens økonomiske, politiske og kulturelle centrum flytte fra Vest til Øst med Kina og Indien som fremtidige magtcentre, siger Henning Otte Hansen, der håber, at man via internationale organisationer, internationalt samarbejde og en mere ligelig økonomisk udvikling i verden kan forhindre eller i det mindste reducere effekten af disse chok. 

 

 

Dansk landbrug i EU 1973-2022

50 års udvikling og forandring

Af Henning Otte Hansen

199,- kr. (vejl.) / 168 sider

Udkommer den 12. august 2024 

på Samfundslitteratur.

 

Artikel fra Grovvarenyt 9. august, nr. 31-2024