Af Aage Krogsdam 

Hvordan kan biostimulanter og biologiske løsninger bidrage til bedre plantebeskyttelse, et højere udbytte og mindre miljøpåvirkning af jorden, når de kemiske løsninger bliver reduceret?

Det var temaet, da Croplife Danmark (tidligere Dansk Planteværn) for femte gang i samarbejde med Seges Innovation, Rye-gård og Trudsholm godser i Rye i Hornsherred inviterede til IPM dag – Integreret Plantebeskyttelse - onsdag i indeværende uge.  

Arrangementet havde samlet omkring 130 deltagere på Trudsholm Gods. 

På deltagerlisten kunne ses en lang række af landbrugets organisationer, rådgivningsvirksomheder, planteværnsfirmaer, forskningsinstitutioner, landbrugsskoler, Miljøstyrelsen med flere.

Vejret var igen med arrangørerne, idet solen strålede fra en skyfri blå himmel. 

Det fremgik af de mange indlæg, at biostimulanter har været kendt af forskere og kemikaliefirmaer i mange år, men det er først inden for de seneste år, at viden om dem har udmøntet sig i produkter, som kan anvendes ved plantebeskyttelse. Det viser sig, at der er uanede muligheder i værktøjskassen for at benytte disse biostimulanter i stor stil.

For få midler

Dagens første indlægsholder var Bolette Palle Neve fra CropLife Danmark.

Hun startede med at sige, at CropLife bakker op om en bæredygtig anvendelse af ​​pesticider og landbrugets grønne omstilling og fortsatte. 

- For at opretholde en stabil fødevareproduktion er det nødvendigt, at landbruget har adgang til en bred vifte af løsninger inden for plantebeskyttelse, digitale løsninger og innovative teknologier i overgangen til en mere robust og bæredygtig planteproduktion. Siden 2019 har man i EU godkendt nul nye konventionelle aktivstoffer og 12 nye biologiske aktivstoffer. Problemet er bare, at omkring 50 procent af de aktivstoffer, der er godkendt i dag, opnår ikke fornyet godkendelse, fortalte Bolette Palle Neve og fortsatte:

- Der er søgt om 68 nye aktivstoffer. Men det er en langsommelig proces, også fordi alle stoffer ikke er egnet til det danske klima. Når vi taler om konventionelle og biologiske pesticider, skal de godkendes i EU og derefter nationalt. Når vi taler om bakteriestammer, skal de godkendes separat. Basisstoffer skal også godkendes på EU niveau, og så gælder det i alle lande. Man kan søge om godkendelse af biostimulanter under en EU-forordning eller nationale regler, sagde Bolette Palle Neve.

- I fremtiden bliver der et stort behov for alternative produkter og løsninger i flere typer afgrøder og her vil IPM principper spille en vigtig rolle. Det bliver ekstra vigtigt at have fokus på at styrke afgrøden, og vi skal have flere biologiske produkter i spil, sagde Bolette Palle Nerve.

IPM-pyramiden

I værktøjskassen med IPM-løsninger er der mange muligheder, sagde Jens Erik Jensen, Seges Innovation, i sit indlæg. Han sammenlignede værktøjskassen med vores madpyramide, hvor det er den farlige og usunde mad, der står øverst og benyttes mest, mens det sunde og mest bæredygtige står nederst. 

- Den samme pyramide kan vi bruge til at putte de enkelte værktøjer ind i, når det gælder plantebeskyttelse. Øverst er de nemme løsninger med kemi, biologi og mekanik, mens de gode løsninger står nederst med sædskiftet som den bedste løsning, men også forberedelse af såbed, tidspunkt for såning, gødskning, vanding, brug af resistente sorter og brug af nyttedyr hører til de  svære men bedste løsninger, sagde Jens Erik Jensen.

- Igennem de senere år har vi lært at vi skal fokusere på ukrudtet, og at vi har stor viden om agronomi og biologi.  Som rådgivere har vi måske været hurtige til at forkaste de små fremskridt. Det bliver vi nødt til at ændre fremover. Værktøjerne udvikles hele tiden, og de IPM værktøjskasser, vi beskrev for snart ti år siden, står foran en kraftig revision. Potentialet og dermed barren hæves hele tiden, men helt uden pesticider bliver det vanskeligt, og uden moderne resistensforædling bliver det meget op ad bakke, sluttede Jens Erik Jensen.