Af Helge Lynggaard

Aarhus Universitets Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab går nu i gang med at undersøge de biologiske effekter af Bovaer i danske malkekvægsbesætninger, samt så vidt muligt analyser af mælkeproduktion, drøvtygningsaktivitet, foderoptagelse, reproduktion og sygdomsregistreringer. 

Det oplyser AU i en pressemeddelelse fredag.

Lektor Niels Bastian Kristensen kommer til at stå i spidsen for undersøgelserne – herunder dataindsamling fra mere end 70 malkekvægsbesætninger landet over, der alle har haft en stringent tildeling af Bovaer i mindst 80 dage. De inddragede besætninger forventes at bidrage med data af høj kvalitet og repræsenterer både besætninger, der har oplevet negative effekter af Bovaer, og besætninger, der ikke har. 

- Undersøgelserne kommer til at omfatte adskillige tusinde køer. Der er en stor styrke i at have mere end 70 besætninger med pålidelige data, og jeg forventer, at projektet kan bidrage til et godt afsæt for belysning af eventuelle virkninger af Bovaer i dansk mælkeproduktion, siger han. 

Niels Bastian Kristensen forventer, at projektets resultater vil gøre os klogere på de biologiske effekter af Bovaer og give nogle indikationer af, hvad der fremadrettet bør undersøges i dybden for at få det fulde billede.

Ingen quickfix

- Der findes ikke noget quickfix i forskningen. Vi ved endnu ikke, hvor komplekse problemstillinger vi beskæftiger os med her. Vi taler jo om drøvtyggere, som i forvejen er enormt komplekse systemer, siger han. 

Udover dette projekt, arbejder Aarhus Universitet videre med et forskningsprojekt, som ser på dyrevelfærden hos køer, hvis foder tilsættes Bovaer. I projektet vil forskere følge køernes aktivitet, liggeadfærd, deres sociale adfærd, og deres komfortadfærd. Samtidig måles deres foderoptagelse og ædeadfærd. Resultaterne af dette projekt forventes at ligge klar i 2028.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 51, 19. december 2025