Læserbrev:

Af Anders Fjendbo

Fjendbo Features

Multebærvej 8-10

8410 Rønde

Ifølge Miljøstyrelsens seneste Novana-rapporter og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) fordeler kilderne til kvælstofudledning sig overordnet på landbrug  med ca. 65–70 procent, udyrkede arealer 10–15 procent og renseanlæg 15–20 procent.

Samtidig viser tallene, at landbruget over de seneste årtier har gennemført markante reduktioner. Den samlede tildeling af kvælstof er faldet fra ca. 350.000 ton i 1990 til omkring 225.000 ton i 2024. Udbytterne er fastholdt, og udvaskningen af kvælstof er reduceret med cirka 35 %.

Alligevel er debatten om havmiljøets tilstand ofte ensidigt fokuseret på landbrugets bidrag. Det giver et forsimplet billede af en langt mere kompleks virkelighed.

Nye analyser 

Ny viden viser, at fjorde som Vejle Fjord også påvirkes markant af spildevand og byrelateret forurening. Det gælder ikke kun i form af stor næringsstof tilføjelse, men også en lang række mikroforureninger, som ikke indgår i den klassiske regulering.

En ny rapport fra IVL Swedish Environmental Research Institute – “Integreret kemisk og molekylær vurdering af spildevandets indflydelse på Vejle Fjord” – dokumenterer, at sedimenterne i fjorden bærer tydelige spor af spildevand.

Formålet med undersøgelsen var at identificere, hvilke påvirkninger der præger sedimentet i en typisk dansk fjord. Fokus var bredere end kvælstof alene og omfattede også mikroorganismer og kemiske stoffer, der er karakteristiske for udledning fra spildevandsrensningsanlæg.

Efterslæb

Mens landbruget løbende er blevet mødt med skærpede krav, er rensekravene til kommunalt spildevand i vid udstrækning baseret på regler fra 1987. Det betyder, at mange anlæg i dag ikke er designet til at fjerne mikroforureninger som lægemiddelrester, antibiotika og industrielle kemikalier.

Dertil kommer de mere end 4.000 registrerede overløb, hvor urenset spildevand ledes direkte til vandmiljøet i forbindelse med kraftig regn. En betydelig del af disse overløb mangler fortsat gyldige tilladelser, selv om kommunerne både er myndighed og driftsansvarlig.

Tydelige fund – entydig kilde

Undersøgelsen omfattede 21 prøvesteder i Vejle Fjord og Vejle Å. Her blev der påvist:

• Antidepressiver, antibiotika og industrielle stoffer, som entydigt stammer fra byernes spildevand

• eDNA-signaturer af mikroorganismer, der normalt kun findes i renseanlæg

Der blev ikke gennemført tilsvarende analyser for landbrugsrelaterede signaler eller andre diffuse kilder, hvilket understreger, at fundene specifikt dokumenterer spildevandets aftryk i fjorden.

Løsningen starter med viden og teknologi

Ifølge rapportens hovedforfatter, Mikael Dahl, begynder løsningen med bedre viden. Derfor kan vi forbedre havmiljøets tilstand, ved at kræve en mere helhedsorienteret indsats:

•   Måle bredere: Ikke kun kvælstof, men også mikroforureninger – og gøre data åbent tilgængelige

•    Opgradere renseanlæg med et 4. rensetrin, så mikroforureninger effektivt kan fjernes

•    Stoppe overløb ved først at måle dem systematisk og dernæst etablere tilstrækkelig bufferkapacitet

•    Gentage analysemetoden fra Vejle Fjord i andre danske fjorde for at skabe et solidt vidensgrundlag

Ikke et enkeltstående resultat

IVL-rapporten står ikke alene. I 2024 udgav DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet – en prioriteringsrapport, hvor 50 aktive farmaceutiske stoffer blev vurderet som særligt risikable for vandmiljøet. Mange af disse stoffer er endnu ikke målt systematisk i overfladevand, men forventes at blive spredt via spildevand.

Budskabet

Hvis vi vil skabe reelle forbedringer i det marine miljø, er det nødvendigt at se på alle væsentlige kilder til påvirkning – også dem, der i årevis har været underbelyst. Spildevand er ikke den eneste forklaring, men det er en afgørende del af løsningen.

Fra Grovvarenyt nr. 5-2026