Af Helge Lynggaard

Det er vigtigere, at befolkningen har adgang til fødevarer og landbruget til foder end at bruge afgrøder til non-food. For eksempel må vi prioritere majs til fødevarer fremfor brug af majs til ethanol-produktionen.

Det er det aktuelle budskab fra den europæiske foderorganisation Fefac til blandt andre EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowsk.  

Det fortalte direktør Asbjørn Børsting, Dakofo, på brancheorganisationens generalforsamling i København 18. marts.

Baggrunden for prioriteringen af foder er, at der forventes langt mindre korn og oliefrø på markedet på grund af krigen i Ukraine.

Ukraines eksport af hvede og majs udgør omkring 30 mio. tons om året, og Ruslands eksport af hvede og majs udgør omkring 40 mio. tons årligt. En meget stor del af den eksport er i bogstavelig forstand standset, fordi en stor del normalt går ud gennem Sortehavet. Vi erfarer, at der stadig kommer en del ud via jernbane fra Ukraine, men det er relativt begrænsede mængder. Og spørgsmålet er, hvordan det vil gå i de kommende uger, sagde Asbjørn Børsting.

Han pegede på, at en af de mindre omtalte følger af krigen i Ukraine er, at Nordafrika og Mellemøsten ikke vil kunne få de normale forsyninger af korn og andre basisfødevarer fra Sortehavsområdet. 

Mellemøsten og Nordafrika er verdens største importør af hvede og udgør omkring 80 mio. tons. Det er rigtig store mængder. Derfor er der for os ingen tvivl om, at den basale fødevareforsyning til Nordafrika og Mellemøsten vil have allerhøjste prioritet, selvfølgelig sammen med andre behov, der måtte opstå andre steder.

Asbjørn Børsting pegede også på, at der normalt kommer store forsyninger af majs og solsikkeprodukter fra Sortehavet til Sydeuropa.

- Det er i øjeblikket en meget stor udfordring. Majs fra Sydamerika kan til dels erstatte majsen fra Sortehavet på kortere sigt, men der er en række tekniske vanskeligheder med den amerikanske majs med indhold af blandt andet uønskede stoffer.

Asbjørn Børsting gav et bud på, hvad udsigterne er for afgrødesituationen i Ukraine.

- Der er mange gisninger, men tager vi et sammendrag af de forskellige kilder, vi har, tales der om, at der kan komme til at mangle 30 procent af det vårkorn, der ville blive tilsået i et normalt år. Men det kan også være 20 procent eller halvdelen.

En af de største usikkerhedsfaktorer lige nu er adgangen til diesel. Det er meget usikkert, hvor meget der er til rådighed. Og det samme gælder gødning og arbejdskraft, sagde Asbjørn Børsting.

Han kunne også løfte sløret for, at Arla samme dag havde meddelt sine andelshavere, at fra 1. april er det ikke længere et krav, at der benyttes non-gm soja som foder til malkekøerne.

- Vi har i branchen haft et tæt samarbejde med Arla, for vi er i den situation, at fodervirksomhederne efter 1. april ikke vil være i stand til at levere non-gm foder. Vi har i vid udstrækning været forsynet med non-gm soja fra Rusland, sagde Asbjørn Børsting.

Han varslede, at der i nær fremtid også ville komme nogle ændringer inden for økologi.

- I modsætning til non-gm foder er de økologiske regler underlagt EU. Men vi må sige lige ud, at når vi går til EU om økologisk foder, vil svaret være, at der er større udfordringer lige nu end at der kommer til at mangel lidt økologiråvarer i Danmark, Holland eller Tyskland. Når man står med en svær forsyningssituation i Nordafrika og med store husdyrbrug i Sydeuropa, der har svært ved at skaffe råvarer, man må finde en løsning på de økologiske råvarer internt i de pågældende lande.

Jeg kan så ikke lade være – som min personlige kommenar – at tilføje, at vi måske har fået bygget en stor del af den økologiske vækst i Danmark på et ikke helt bæredygtigt grundlag. Men det er en helt anden diskussion.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 12, fredag 25. marts 2022.