< Tilbage

Seges inviterer til koncepttest med alternativer til zink og kobber30-05-2017 - 11:32

Prognose fra Seges indikerer, at planteavlere i 2017 og 2018 kan se frem til at driftresultatet efter ejerløn bliver positivt

 

EU-kommissionen overvejer et forbud mod medicinsk zink, og derfor opfordrer Seges Svineproduktion til at teste mulige alternativer. Foto: Colourbox.

Hvilke nye produkter eller produkter i forskellige kombinationer kan bruges i stedet for medicinsk zink og kobber i foder?

 

Det vil Seges Svineproduktion gerne teste i en afprøvning, der starter i efteråret.

 

- Derfor søger vi nu firmaer og andre, som har velunderbyggede idéer til at reducere diarrébehandlinger og det samlede antibiotikaforbrug, hedder det i opslaget på hjemmesiden hos Seges Svineproduktion.

 

I testen søges der forslag til koncepter med fodring fra 7 til 30 kg i tre blandinger: 7 – 9 kg, 9 – 15 kg og 15 – 30 kg.

- Produkterne behøver ikke at være fra samme firma. 

 

- Det kan for eksempel være, at man mener, at ens produkt vil være godt at kombinere med et andet. Så det er altså koncepter og ikke firmaer, der testes, siger Niels Kjeldsen, som står bag testen.

 

Seks grupper

Forsøget omfatter seks grupper:

 

1) positiv kontrol = 2.500 ppm zink fra 7 til 9 kg plus standard kobber fra 7-30 kg

2) negativ kontrol = 0 ppm zink plus lav kobber

4 forskellige koncepter uden zink og med lav kobber

 

Det er muligt i få grupper at anvende produkter tilsat drikkevandet. Grundfoderet tilsættes xylanase og 200-300 procent fytase, men ikke andre foderadditiver som organiske syrer, probiotika etc. 

Der testes kun koncepter, der starter ved fravænning, idet der ikke kan tilsættes forskellige komponenter i sofoder og pattegisefoder, da forsøgsgrisene købes ved fravænning.

 

Baggrunden

Om baggrunden for at teste nye produkter peger Seges Svineproduktion på, at EU kommissionen  i øjeblikket overvejer et forbud mod brugen af medicinsk zink til fravænnede grise. Det begrundes med risiko for skadelige effekter på miljøet samt risiko for udvikling af resistens overfor bakterier, især MRSA-bakterier. Det vides ikke, om der kommer en overgangsordning, og i så fald, hvor mange år, der bliver tale om.

 

Det er veldokumenteret, at tildeling af 2.500 ppm zink/kg foder til smågrise i 14 dage efter fravænning redu-cerer diarréfrekvensen, men det er ikke veldokumenteret, om anvendelsen af medicinsk zink også reducerer antibiotikaforbruget i vækstperioden 7-30 kg. 

 

Der stilles fra EU’s side også spørgsmål til, hvilken effekt, zink-tildeling har på grisenes produktivitet i perioden 7-30 kg. Der er derfor ikke taget hensyn til eventuelle positive sider af anvendelse af medicinsk zink, men kun negative effekter på miljø og resistens.

 

Der er igennem mange år testet mange forskellige tilsætningsstoffer for at finde alternativer til zink, men der er til dato ikke fundet produkter (bortset fra antibiotika), der kan erstatte zink. 

 

EFSA har også foreslået en reduktion af kobbertildeling til fravænnede grise fra 170 ppm til 25 ppm kobber i perioden. Det vides ikke om en sådan reduktion bliver gennemført men det er et fremtidigt scenarie at kob-bertildelingen reduceres. Derfor inddrages også en reduktion af kobber i testen.

 

Afprøvningen starter i oktober 2017, og ansøgningen om deltagelse skal derfor være Seges i hænde senest den 1. juli.

 

Mere information om forsøget: kontakt Niels Kjeldsen på njk@seges.dk.

< Tilbage