< Tilbage

Overgaard Agro gør klar til at producere egen gødning08-04-2016 - 16:10

Overgaard Agro vil producere mekanisk blandet gødning og bliver klar til produktion fra høsten 2016

 

Overgaard Gods med kornhallerne forrest og det nye tørreri til venstre i billedet. Foto: Overgaard.

Af Helge Lynggaard

 

Overgaard Agro, der er grovvarevirksomheden i Overgaard Gods, er ved at gøre klar til at producere mekanisk blandet gødning.

 

- Målgruppen for vores mekanisk bladede gødninger er landmænd i hele landet, da vi også planlægger at lave et gødningslager på Sjælland. Når vi investerer i det nu, er det for selv at have styr på processen/kvaliteten og omkostningerne, siger agrochef Lars Birch Kristensen, der understreger, at Overgaard Agro stadig vil forhandle samgranuleret, importeret gødning.

 

Overgaard med nyt tørreri

Overgaard Agro har udvidet aktiviteterne på Sjælland med ekstra lagerkapacitet og tørreri tæt på Vordingborg.

- Sidste år udvidede vi på Iselingen Gods, med en ny kornhal og et nyt tørreri, så vi i alt på Nybøllegård ved Stege, på Skørringe Gods på Falster og Iselingen Gods ved Vordingborg kan have ca. 50.000 ton korn. 

 

På Sjælland har vi dermed   to tørrerier og mulighed for rensning af korn.

 

I Vamdrup har vi plads til ca. 20.000 ton korn, og et tørreri og renseri.

 

 - På Overgaard har vi fået nyt tørreri, bygget nye kornsiloer ved svinestalden, og ombygget de gamle siloer fra vores biogasanlæg til korn, så vi i alt kan have ca. 120.000 tons korn, siger Lars Birch Kristensen.

 

Salg af såsæd

Overgaard Agro vil fortsat fokusere på aktiviteter som køb/salg af korn, salg af gødning, planteværn og såsæd. 

 

- For at styrke positionen på det danske marked for såsæd har vi indgået  et samarbejde med KWS omkring fremavl af hvedesorten Lilli, som var en af de bedste i landsforsøgene 2015. KWS Lilli bliver solgt via Overgaard Agro og det forventer  både KWS og vi os sig meget af, siger Lars Birch Kristensen.

 

< Tilbage