1. myte: 30 års miljøindsats sættes over styr 

En af de mest fremtrædende myter siger, at de sidste 30 års miljøindsats, som vi nu så småt er begyndt at se resultaterne af, sættes over styr med aftalen. Intet i aftalen tyder dog på det.

 

Målet med aftalen er at omlægge miljøreguleringen af landbruget til en målrettet regulering. Tankerne om en målrettet regulering stammer fra Natur- og landbrugskommissionen, hvor en bred vifte af interessenter blev inddraget. En målrettet regulering fokuserer indsatsten, hvor den er effektiv, og hvor der er et behov. Omlægningen er en gevinst for både miljø og landbrugserhverv, fordi det er muligt at få mere miljøeffekt for en mindre indsats i forhold til den gamle regulering, hvor alle er underlagt samme restriktioner.

 

En af grundstenene i aftalen er, at der skal skabes vækst og beskæftigelse i samspil med natur og miljø. Derfor står der bl.a. i aftalen, ”at det skal forhindres at ændringerne af miljøreguleringen fører til en forringelse af vandmiljøets tilstand”.

 

Aftalen sætter ydermere penge af til yderligere målinger i miljøet, så udviklingen følges meget tættere end før. 

 

2 myte: Der kommer mere kvælstof ud i vandmiljøet 

I debatten har en af påstandene været at når landmændene grundet aftalen får mere gødning til deres afgrøder så siver der også mere ud i havet. Ifølge aftaleteksten og miljøvurderingen af forslaget om mere gødning er der dog ikke noget at være bekymret for.

 

Tværtimod falder kvælstofudledningen med over 7.000 ton frem mod 2021. De ton vil tilmed være målrettet de fjorde og kystvande, hvor der er et behov, og vil derfor have en større miljøeffekt end før omlægningen af miljøreguleringen.

 

Ny viden har vist, at generelle restriktioner på landmandens brug af gødning ikke er et omkostningseffektivt virkemiddel til at reducere kvælstofudledningen. Derfor fjernes restriktionerne og erstattes af andre målrettede virkemidler. Indtil omlægningen af kvælstofreguleringen til en målrettet regulering er helt indfaset, vil en midlertidig forpagtningsordning og nogle kollektive frivillige virkemidler mm. sikre, at kvælstofudledningen ikke stiger.

 

Aftalen har ikke ændret på målsætningen, som er en kvælstofudledning, der sikrer god økologisk tilstand i vandmiljøet i forhold til EU’s vandrammedirektiv.

 

Bekymringen for mere kvælstof i vandmiljøet er ubegrundet, da udledningen falder frem om 2021.

 

3. myte: Der kommer mere iltsvind i fjordene 

En tredje myte er, at aftalen vil resultere i at fjordene forurenes med næringsstoffer, der vil betyder mere iltsvind og døde fisk. Det er muligt at fremtiden bringer mere iltsvind, men ikke på grund af Fødevare- og landbrugspakken.

Iltsvind opstår på grund af de fysiske forhold i vandområdet, næringsstoffer og temperatur. Fødevare- og landbrugspakken medfører ikke, at der tilføres flere næringsstoffer til fjordene, snarere tværtimod (Se ovenstående punkt for nærmere forklaring) og medvirker derfor ikke til mere iltsvind. Temperatur og vindforhold spiller en større rolle, når der er iltsvind. 

 

For det første kan vandet indeholde mindre ilt, når temperaturen øges og dermed bliver koncentrationen hurtigere kritisk lav. For det andet går iltforbrugende processer hurtigere, så ilten bruges hurtigere op. Endeligt så kan en øget temperatur forstærke lagdelingen af vandet, så bundvandet afskæres fra nye iltforsyninger. Her er vinden også en væsentlig faktor, der kan opblande vandet og forsyne bunden med frisk ilt. Temperaturen er steget med 1-1,5°c i de sidste 30-40 år, vindhastigheden er aftaget siden 1980erne, og der er tendens til, at den er lavere i iltsvindsmånederne. Begge forhold øger risikoen for iltsvind. Hvis de tendenser fortsætter, kan der komme hyppigere iltsvind i fjordene.

 

Miljøet er komplekst og påvirkes af mange forskellige faktorer såsom klima, næringsstoffer, fiskeri. Det er vigtigt at se på alle dele af økosystemet for at få et korrekt billede af miljøtilstanden og årsager til den.

 

4. myte: Grundvandet tager skade 

Det er ikke sandt.

Indtil omlægningen af kvælstofreguleringen er helt indfaset, sikres grundvandet med andre tiltag, så det ikke tager skade i processen. I aftalen står der, at der laves en forpagtningsordning, der vil ”blive dimensioneret, således at den kan hindre tilbagegang i miljøtilstanden for både grundvand og kystvande”.

 

Det er dokumenteret af GEUS, at nitratindholdet i nydannet grundvand generelt har været faldende siden 1980 og har altså ikke forbindelse til de sænkede gødningsnormer, der blev indført i 1998. Samtidig er der sket meget inden for næringsstofudnyttelse, der betyder, at nitratindholdet fortsat falder mange steder. Fx bliver husdyrgødningen udnyttet langt bedre i dag, der er udviklet nye sorter, som optager flere næringsstoffer, der er flere vintergrønne marker, som holder på næringsstofferne, og der er EU krav om miljøfokusområder.

Sikring af grundvandet er en del af pakken, og det vil derfor ikke tage skade.

 

5. myte: Naturen forsvinder 

Aftalen fjerner kravet om 25.000 hektar randzoner, der er dyrkningsfri zoner omkring søer og vandløb. Der er derfor en bekymring for at Danmark taber noget natur. Godt nok forsvinder en del af randzonerne, men aftalen indeholder til gengæld andre naturtiltag med større naturværdi end randzoner.

 

En del af randzonerne forsvinder som følge af aftalen, men en stor del af de 25.000 hektar forventes at bliver liggende. 7.000 hektar randzone er fx udpeget som § 3 område. De er derfor beskyttede og må ikke tages med i landbrugsdriften igen. 

 

Derudover er der krav fra EU om, at en vis andel af bedriftens areal skal udlægges som miljøfokus områder. Her kan randzoner indgå og vurderes at være en attraktiv måde at opfylde forpligtigelsen på. Forventningen er derfor, at en del randzoner også vil blive liggende til opfyldelse af det krav.

 

I forhold til fremgang i naturarealer sikres der med aftalen midler til en række tiltag:

En fremgang i plejede naturarealer på ca. 9.500 hektar, et stenrev i Limfjorden, der ventes at have en række positive effekter på naturen. Desuden prioriteres en stigning i det økologiske areal på årligt 5.500 hektar i 2017-2020 med tilhørende effekter på biodiversitet.

 

En randzone må omlægges med jævne mellemrum, hvilket betyder, at den selv ikke i længden opnår stor naturværdi. Plejede naturarealer og stenrev er derimod tiltag med høj naturværdi og med plads til, at naturen kan udvikle sig over mange år.

 

Regeringen har varslet en naturpakke i løbet af foråret. Det er derfor ikke overaskende, at fødevare- og landbrugspakken ikke bugner med naturtiltag, da de må forventes at blive samlet i det kommende udspil.

 

6. myte: De små vandløb ødelægges 

En myte lyder, at alle små vandløb fjernes fra planerne og miljøtilstanden i dem herefter ødelægges. Det er rigtigt, at de små vandløb skal vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier, men kun nogle udgår af planerne, og de er stadig beskyttede af anden lovgivning.

 

De vandløb, som er gravede eller har begrænset økologisk potentiale kan efter vurderingen tages ud af vandområdeplanerne, og de små, værdifulde vandløb kan forblive i planerne. Vurderingen bliver kvalitetssikret af vandrådene, der på baggrund af deres lokale viden, melder tilbage om de er enige eller uenige i afgrænsningen.

De små, flade, ofte kunstigt gravede vandløb er typisk meget vigtige for afvanding af marker og boligområder. Hvis vand ikke ledes hurtigt nok væk fra markerne mistrives afgrøderne ligesom en potteplante, der får for meget vand. Indsatsen, der mange steder er nødvendig for at opnå god tilstand, vil betyde at vandstanden i vandløbene stiger og har derfor store økonomiske omkostninger til følge, fordi planterne får rødderne i vand, så udbyttet på marken falder.

 

Vandløbsloven fastslår, at der skal tages hensyn til miljøet. Den gælder stadig for de små vandløb, der muligvis udgår af planerne, så miljøhensynet skal stadig vurderes ved forvaltningen af dem. De bliver derfor ikke udgravet eller ødelagt.

 

De små vandløb ødelægges derfor ikke. Indsatsen prioriteres der, hvor der er potentiale for opnåelse af god tilstand, og de vandløb, der ikke længere udgår af vandområdeplanerne, forvaltes forsat under hensyntagen til miljøet.