Af Anette Eckholdt, 
freelance journalist

Midt i marts gik Færøerne for en kort stund i sort, da en solformørkelse ramte de forblæste øer i Nordatlanten. 

Det er imidlertid lys, vækst og optimisme, som præger Færøernes eneste mejeri Meginfelag Bunadarmanna (MBM), som også består af afdelinger med foderstoffer, landbrugsmaskiner, staldinventar, malkeanlæg herunder robotter og et par medarbejdere, der kan servicere robotterne samt en landhandel og ikke mindst et kæmpe udvalg af reservedele. Der er langt fra Færøerne til nærmeste reservedelslager.  

Der er mange flere får end køer på Færøerne. Fåreavlen foregår kommercielt hos enkelte fuldtidslandmænd men primært som hobbyavl i bygderne, idet stort set alle familier har brugsret til jord. 

Specialiseret sig i mælk

26 fuldtidslandmænd med ca. 1.000 køer har imidlertid specialiseret sig i mælk. De bor på otte af de 18 færøske øer og leverer årligt godt syv millioner kg mælk til deres andelsmejeri. 

Mejeriet og landhandlen, som begge ligger i udkanten af Torshavn, begyndte for 35 år siden. Den gang var der 128 andelshavere, som leverede cirka tre millioner kg mælk – i dag er der 26 tilbage, som ejer anparter i selskabet i forhold til mælkekvotens størrelse. Man praktiserer ikke andelsprincippet en mand, en stemme, stemmerne var tidligere fordelt i forhold til antal køer – i dag er det den indvejede mælk, som bestemmer, hvor mange stemmer, andelshaverne har i mejeriet. 6.500 kg mælk er lig med en stemme.

Til tre af øerne skal man sejle til for at afhente mælken, og det sker tre gange om ugen. Når mejeriets to tankbiler ikke benyttes til afhentning af mælk skiftes tanken ud, og bilen bruges til at transportere foder i stedet. 

Kunde i Danish Agro

-Kraftfoderet, som mejeriet har valgt skal være GMO-frit samt gødning importerer vi fra Danish Agro i Danmark og hø fra Island. 

- Både fåreavlere og mælke-producenter kan få brug for at importere hø, når det våde og forblæste færøske vejr driller en gang i mellem og det ikke er muligt at høste eller bjærge tilstrækkeligt grovfoder, fortæl-ler afdelingschef Kim Petersen.

MBM har i alt 40 medarbejdere, hvoraf de 20 arbejder i mejeriet. Kim Petersen er en dem med længst anciennitet. Han er dansker og kom som ung mand til Færøerne i 1985. Oprindeligt er han udlært i en tømmerhandel i Tønder, og karrieren i MBM startede i mejeriet. I dag er han afdelingschef for alle de aktiviteter i MBM, som der ikke vedrører mejeribruget. Direktøren for MBM siden 2013 Hakun Steingrimsson er uddannet jurist og kommer fra et job på den lokale forsøgsstation for landbrug.

 -Tidligere havde vi stor årstidsvariation i mælkeleverancen – det har vi ikke længere. Mælkeproducenterne har Holstein og norske røde køer (NRF), som producerer mælk af halv græsensilage fra et-to slæt og halv kraftfoder, og mange køer producerer mellem 8.000 og 10.000 kg mælk, forklarer Kim Petersen.

Kun en af andelshaverne har valgt selv at indkøbe kraftfoder, resten benytter sig af de to typer foderblandinger, MBM tilbyder. For at imødekomme eventuelle kommende forbrugerkrav har mejeriet valgt udelukkende at satse på GMO-frit foder. Økologi er ikke et tema i Nordatlanten. Om det skyldes, at manglende interesse eller viden, vides ikke, men faktum er, at mælkeproducenterne gøder deres græsarealer med 600 – 900 kg NPK om året. Alle næringsstoffer vaskes ud fra det tynde muldlag, der ligger hen over klippeøerne og gør dem evigt grønne.

Politikerne har netop fra i år indført krav om seks måneders opbevaring af gylle, og at den kun må spredes ud mellem 15. marts og 15. oktober. Udbringningen foregår typisk ved at gyllen spredes op i luften på såvel dyrkede arealer også kaldet indmarker samt udmarkerne, hvor fårene græsser i sommerhalvåret. Alt sammen betinget af, hvor man kan køre.