< Tilbage

Danish Agro byggeri på 10.000 kvadratmeter på Aarhus Havn21-11-2015 - 22:09

Torsdag var der rejsegilde på det nye byggeri, der er en del af Danish Agros nye logistikcenter på havnen

Torsdag var der rejsegilde på Danish Agros nye logistikcenter på Aarhus Havn. Her ses en del af den nyopførte hal bag koncernchef Christian Junker og bestyrelsesformand Jørgen H. Mikkelsen, Danish Agro. Foto: Helge Lynggaard.

Af Helge Lynggaard

Danish Agro er i gang med et kæmpe byggeri på 10.000 kvadratmeter på Aarhus Havn. Her bygges en helt ny hal på 8.000 kvadratmeter, mens en eksisterende hal udbygges med yderligere 2.000 kvadratmeter.

Torsdag i denne uge holdt Danish Agro rejsegilde på de to haller, der hver er ikke mindre end 238 meter lange. 

- Det nye byggeri gør, at vi bliver endnu mere effektive i håndteringen af varer, der kommer ind med skib, så vi vil kunne transportere 12.000 tons i døgnet direkte ind i hallen fra skibet, sagde Danish Agros formand Jørgen H. Mikkelsen til de mange forsamlede håndværkere og indbudte gæster.

Formanden glædede sig over, at byggeprojektet er gået helt som planlagt. Og det er endda foran tidsplanen og forventes at være klar omkring 1. april, hvis vejret arter sig, så håndværkerne kan fortsætte arbejdet gennem hele vinteren.

- Når vi etablerer det nye logistikcenter her på havnen, er det for at kunne reducere omkostningerne til transport af råvarer. Logistikcenteret får en central placering i Danmark, og vi vil kunne få en enorm tonnage igennem, understregede Christian Junker.

Direkte ud til kunder og 

foderfabrikker

Med nye losningsfaciliteter vil en stor del af råvarerne blive transporteret direkte fra skib ud til foderfabrikker og kunder.

- Det er helt afgørende, at vi kun skal håndtere varerne én gang. Der ryger ekstra omkostninger på, hver gang de skal flyttes. Derfor vil vi køre så meget som muligt direkte videre. Det, der ikke køres direkte ud til foderfabrikker og kunder, bliver lagt ind på lageret, så det kan køres direkte videre, når der bliver behov for det, fortalte Christian Junker.

Med udbygningen får Danish Agro tre haller til rådighed. 

Hallen til råvarer vil kunne rumme 35-40.000 tons. Cirka hver uge kommer der et skib til dybtvandskajen ved Danish Agros logistikcenter, og det rummer typisk 50-60.000 tons råvarer som sojaskrå og rapsskrå.   

Den anden hal skal rumme gødning. Der bliver udbygget med 2.000 kvadratmeter, så den også bliver på 8.000 kvadratmeter.

- Gødning bliver i større og støre omfang leveret til kunderne i big bags, hvor det tidligere typisk var løs gødning. Hallen skal derfor dels rumme løs gødning, dels en afdeling til opsækning samt lager til big bags, hvorfra lastvognene fragter dem ud til kunderne. Det bliver et fuldautomatiseret anlæg, der kan køre 24 timer i døgnet, hvor vi vil køre seks dage om ugen i sæsonen, fortalte Christian Junker.

Eksport af korn

Den tredje og mindste hal blev opført af KFK i slutningen af 1990’erne. Den skal blandt andet bruges til korn og raps.

- Efterhånden som der bliver eksporteret 10-11 millioner smågrise, er der ikke behov for lige så meget korn til foder. Derfor har vi overskud af korn, som skal ud at sejle, så vi kan eksportere det. Den ældre hal har både tørreri og renseri, og derfor kan vi anvende den til korn og til andre råvarer. 

- Det kan for eksempel også anvendes til importeret raps. Vi har lige afsluttet en stor udvidelse af rapsmøllen Scanola, som ligger lige her ved siden af. De skal med en kapacitet på 300.000 tons bruge ret så store mængder rapsfrø. Derfor kan vi få skibe ind med rapsfrø, så rapsfrøene kan ligger her i hallen indtil de skal bruges. Er der for meget rapsfrø i Danmark, kan vi også lægge det på lager her og eksportere det herfra, sagde Christian Junker.

70 lastvogne dagligt

Det nye logistikcenter vil årligt kunne håndtere 500.000 tons råvarer, 50.000 tons gødning og 50.000 tons korn.

For at fragte varerne videre, vil 70 lastvogne dagligt skulle køre fra Danish Agro på Aarhus Havn.