Danmarks, Tysklands og Englands normer for, hvor meget gødning de enkelte landes landmænd må tilføre deres marker, har rod i samme EU-direktiv; Nitratdirektivet. Men der er meget stor forskel på, hvordan direktivet tolkes og implementeres i de enkelte lande.

- Konkret betyder det, at mens danske landmænd i 2013 - ifølge de danske gødningsreglerne – eksempelvis må gøde vinterhvede efter korn på sandblandet lerjord (jordtype JB 5-6) med 153 kilo kvælstof per hektar, så må kollegaerne i Tyskland og England tilføre henholdsvis 237 og 220 kilo N per hektar i rene grundnormer. Omregnet i procent betyder det, at englænderne må tilføre 44 procent mere kvælstof end de danske kollegaer, mens tyskerne må tilføre hele 55 procent mere kvælstof, siger Helge Lorenzen, chefkonsulent hos LandboSyd til baeredygtigtlandbrug.dk

Gennem flere år har Helge Lorenzen fulgt og regnet på forskellen på kvælstofkvoterne i de tre lande. -Sammenligner man de tre lande, så ligger de danske kvoter ligger langt fra det ligevægtsprincip, som EU har som retningslinje. Men hvor de danske kvoter afviger, så passer de tyske og de engelske tilførselskvoter til gengæld rigtig godt med ligevægtsprincippet. Retningslinjen fra EU er altså efterlevet i Tyskland og England men ikke i Danmark, konkluderer Helge Lorenzen i dag til baeredygtigtlandbrug.dk.

Men det er ikke kun normerne for kvælstoftilførslen i de tre lande, der er forskellig. For eksempel må engelske landmænd tilføre ekstra 80 kilo kvælstof til marker med nedmuldet halm, ekstra 20 kilo til lavbundsjorde, ekstra 20 kilo for hvert ekstra ton udbytte over standardudbyttet på 8 tons samt 40 kilo ekstra kvælstof til brødhvede.

Det giver alt i alt en engelsk brødhvedeproducent mulighed for at tilføre på den anden side af 340 kilo kvælstof per hektar. Og det endda på nitratfølsomme jorder.

 I Danmark derimod har landmændene kun mulighed for at regulere normen, der i øjeblikket er 153 kilo kvælstof per hektar, med 13 kilo ekstra kvælstof per ton kerne ud over standardudbyttet på 8 tons. Og det kun, hvis man fem år i træk har haft et gennemsnit over normudbyttet, hvilket kan være noget nær umuligt. Dog har de landmænd, der er omfattet af brødhvedeordningen (svarende til godt 44.000 hektar) mulighed for at tildele ca. 83 kilo kvælstof ekstra per hektar.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så har de danske landmænd, ifølge Helge Lorenzen, langt dårligere vilkår end deres udenlandske kollegaer og konkurrenter.

- Det bør give eftertanke i Danmark. Vi gødsker langt under det, der svarer til afgrødernes behov. Hvis vi bare kunne give 30-35 procent mere end i dag, så ville jeg måske være tilfreds. Men vi gødsker ca. 2/3 af det, der er mulighed for i fx England og Tyskland. Og de følger endda retningslinjerne fra EU. Det er meget tankevækkende, siger Helge Lorenzen til baeredygtigtlandbrug. dk