Miljøforskere ved Aarhus Universitet og Bæredygtigt Landbrug er lodret uenige om vandplanernes virkning på vandmiljøet.

Vandplanernes krav om reduktion af kvælstofudledninger, som koster dansk landbrug milliarder hvert år, har ikke fået den gavnlige effekt på vandmiljøet, som var tilsigtet. Og iltsvind optræder især i de år, hvor udledningen af kvælstof har været lav.

Det er nogle af de synspunkter, som direktør Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug, har fremført - bl.a. i kronikken Det store vandmiljøbedrag i JyllandsPosten 22. juli samt ved et foretræde for Folketingets Miljøudvalg.

Bæredygtigt Landbrugs påstande om kvælstof og iltsvind er forkerte, fastslår fire medarbejdere ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i en artikel på centrets hjemmeside 21. oktober.

De fire medarbejdere er chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, professor Brian Kronvang, professor Jacob Carstensen og direktør Hanne Bach.

Vandmiljøplanerne var rettidig omhu, fastslog de fire medarbejdere på ingeniøren.dk den 22. august.

Senest søger de at “sætte fakta på nogle af Lundsteens påstande”, som det hedder i artiklen på centrets hjemmeside.

Forskerne om Mariager Fjord

- Lundsteen hævder, der er en ”omvendt” sammenhæng mellem iltsvind og kvælstofafstrømningen, dvs. udbredt ilt-svind optræder, når årets N-tilførsel er lav, skriver medarbejderne fra DCE, og fortsætter:

- Vi må konstatere, at ingen referencer dokumenterer de fremførte sammenhænge.

- Som anført i vores indlæg på ing.dk, så øger kvælstofudledningen potentialet for iltsvind, men det er de meteorologiske forhold, som bestemmer, hvor udbredt det bliver.

- Derfor kan man ikke konkludere om sammenhænge på basis af enkelte år.

Efter en diskussion om udledning af kvælstof og iltsvind i 1990erne, skriver de fire medarbejdere: Iltforholdene i 1997 var relativt gode, som konkluderet for de åbne farvande i årets overvågningsrapport:

- I 1997 var iltforholdene ligesom i 1996 relativt gode i de åbne farvande, og sammenfaldende med en lav tilførsel af næringssalte forårsaget af lav ferskvandsafstrømning og udbygget spildevandsrensning og dermed en relativt lavere primærproduktion og et lavere iltforbrug.”

- Årsagen til at Mariager Fjord ”døde” i 1997 var først og fremmest nogle ugunstige meteorologiske forhold – en meget varm august uden vind.

- Men man skal samtidig huske, at netop oplandet til Mariager Fjord er specielt forstået på den måde, at der er en meget stor forsinkelse i vandets - og dermed kvælstofs - vej fra marken til fjorden.

- Det betyder, at størstedelen af det kvælstof, der blev tilført fjorden i 1997, faktisk forlod rodzonen i starten af 1970’erne.

- Desuden er vandtilstrømningen til Mariager Fjord betydeligt mere stabil med en større grundvandsandel end de fleste fjorde. Derfor er tilførslen af vand og dermed kvælstof til Mariager Fjord ikke så følsom over for et tørt år. Samlet betød det, at kvælstoftilførslen var lavere i 1997 end gennemsnitligt for Mariager Fjord, men langt fra det halve.

- For Mariager Fjord beskriver overvågningsrapporten følgende vedrørende iltforhold i 1997: ”Den grundlæggende årsag til det kraftige iltsvind var de store næringssalttilførsler kombineret med et generelt lavt vandskifte. I juli-august 1997 blev det normale iltsvind forværret af høje temperaturer og vindstille vejr i flere uger, og et kraftigt regnvejr i slutningen af juli medførte en ekstra tilførsel af næringsstoffer til algerne i fjorden”.

Bruger kvælstof og næringsstoffer i flæng

- Forfatterne fra DCE begår den tilsnigelse, som ofte er set fra centret: Man bruger i flæng begreber som “kvælstof” og “næringsstoffer”, skriver Vagn Lundsteen i et aktuelt svar på artiklen fra DCE.

- En anden tilsnigelse er at blande nutid og fortid, tilføjer han.

- Jeg kan ikke finde et eneste eksempel på, at landbrugets kvælstofudledning har skabt øget iltsvind, skriver Lundsteen, der også fastslår, at hans argumenter er baseret på tal fra DCE.

Om Mariager Fjord skriver Vagn Lundsteen: - At Mariager Fjord døde i 1997 skyldtes nogle ugunstige meteorologiske forhold’, skriver de fire DCE-ansatte.

- Det er første gang, jeg hører dette. Hvorfor fortalte forskerne ikke det, dengang landbruget blev udskreget som den store miljøsynder?

- At der skulle være nogle specielle forhold omkring Mariager Fjord, der gør, at kvælstof er længe om at nå recipienten, er vi ikke bekendt med.

- Mariager Fjord er netop kendetegnet ved et meget lille landbrugsopland i modsætning til Randers Fjord, der har et af Danmarks største landbrugsoplande på baggrund af Gudenåen.

- Randers Fjord er kendetegnet ved, at der stort set aldrig er iltsvind. Hvorfor forholder det sig sådan, kære forskere?

gb