< Tilbage

Udsigt til rekordindtjening i landbruget i 2013 og 2014 01-01-2014 - 22:04

De store plantebrug kan næste år bliver ramt på indtjeningen, fordi den rekordstore høst i år vil 

reducere kornpriserne betragteligt, mener seniorrådgiver Johnny M. Andersen, Institut 

for Fødevare- og Ressourceøkonomi 

Landbrugets problemer er ikke ovre trods en god indtjening, advarer seniorrådgiver Johnny M. Andersen. Foto: Helge Lynggaard

Indtjeningen i dansk jordbrug når nye højder i 2013 og 2014. Det skyldes især gunstige priser og et rekordlavt renteniveau. 

Det er hovedkonklusionen i årets analyse af dansk jordbrugs økonomiske tilstand, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har offentliggjort.

For jordbrugssektoren som helhed, det vil sige landbrug og gartneri, bød indtjeningen i 2012 for første gang i dette århundrede på et overskud til at forrente egenkapitalen, fortæller seniorrådgiver Johnny M. Andersen, som regner med, at successen fortsætter de næste par år. 

 

Overskud på 6,8 mia. kr.

- Vi forventer, at sidste års overskud på 2,4 milliarder kroner øges til 5,4 milliarder i 2013 og yderligere til 6,8 milliarder i 2014, siger han, men understreger samtidig, at tallene drejer sig om hele sektoren set under et, og at der er betydelig spredning blandt brugstyperne.

- Dansk jordbrugs økonomiske situation er selvsagt præget af den globale udvikling, hvor den animalske produktion fortsat er underdrejet efter tørken i USA og Rusland i 2012. 

- Det gav høje priser, som er forblevet høje i kraft af en stor efterspørgsel. Det gælder især for mælkeproduktionen, som også blev begrænset af dårlige vejrforhold i første del af 2013. 

- Samtidig er der udsigt til en rekordstor global korn- og sojahøst, som vil sætte foderpriserne under pres til gunst for økonomien i den animalske produktion, fremgår det af analysen fra Københavns Universitet.

 

Stigende afsætningspriser

For den danske jordbrugssektor som helhed forventes det, at afsætningspriserne, trods en styrket krone, vil stige gennemsnitligt med 2,0 procent i 2013, hvorimod priserne på indsatsfaktorerne kun vil stige med 1,9 procent. 

Derved stiger forholdet mellem afsætningspriser og indsatspriser – det såkaldte sektorbytteforhold – hvorimod den langsigtede trend er et faldende forhold. 

Ifølge analysen vil sektorbytteforholdet forventes at bedres yderligere med 1,5 procent i 2014, idet afsætningsprisernes fald – i særlig grad kornpriserne – til overmål opvejes af prisfaldet på indsatsfaktorer såsom foder.

 

God høst  

Det gode høstresultat i 2013 har yderligere begunstiget dansk jordbrug og har medvirket til at øge produktiviteten. 

 

Reduktion i kornpriserne

Johnny M. Andersen understreger imidlertid den betydelige variation mellem de forskellige brugstyper: 

- For de store potteplantegartnerier, som er ramt af lave afsætningspriser i år, anslår vi, at driftsresultatet bliver for lille til at kunne aflønne brugerfamiliens arbejdsindsats. Et tilsvarende problem må forventes at ramme de store plantebrug til næste år, idet den rekordstore globale høst i år vil reducere kornpriserne betragteligt, siger han. 

Ifølge analysen vil de store planteavlsbrug derfor have ud-sigt til at driftsresultatet før aflønning af brugerfamilinen falder fra 960.000 kr. i 2012 til 870.000 kr. i 2013. I 2014 anslås driftsresultatet at falde yderligere til 404.000  kr. Niveauet i 2014 indebærer, at der ikke vil være fuld dækning for brugerfamilien arbejdsindsats.

 

Rekordlavt renteniveau

Johnny M. Andersen advarer også mod at tro, at jordbrugets problemer er ovre: 

- Den bedre indtjening er primært frembragt af en bedring i sektorbytteforholdet og et rekordlavt renteniveau. Det er et skrøbeligt fundament. På lang sigt falder sektorbytteforholdet, fordi produktionsmetoderne stadig forbedres. 

- En bæredygtig udvikling i indtjeningen skal derfor baseres på en vækst i produktiviteten; det vil sige, der skal produceres mere for den samme mængde indsatsfaktorer, fremholder han og peger på, at denne vækst for tiden er alt for lav.

- Derfor er der behov for produktivitetsfremmende investeringer. Og det har nok lange udsigter, da jordbrugets store gæld vil lægge en dæmper på finansieringsinstitutternes velvilje, mener Johnny M. Andersen.

< Tilbage