I hele perioden 1997-2016 mangler en dansk planteavlsejendom 10,5 mio. kr., en svineejendom 12,3 mio. kr. og en malkekvægejendom 7,8 mio. kr. i indtjening i forhold til nabolandene.

Det bliver et samlet tab på 84,4 mia. kr. for de danske konventionelle heltidsbedrifter, der findes i dag. 

Det samlede tab på 84,4 mia. kr. når Grovvarenyt frem til ved at gange de nævnte tab for de enkelte bedriftstyper op med antallet af konventionelle heltidsbedrifter: 2.688 med planteavl, 2.669 med svin og 2.987 med kvæg. Dertil må vi regne med betydelige tab for de mange landbrug, der er forsvundet siden 1997.

Den omfattende analyse er i dag blevet præsenteret af Associate professor Troels Troelsen, cand.oecon., som første del af et større forskningsprojekt støttet af Promilleafgiftsfonden.

Analysen sammenligner rammevilkårene for danske landmænd med deres konkurrenter i Sydsverige, Nordtyskland og England. 

Analysen omfatter i alt 8.344 heltidsejendomme med 1,552 mio. ha svarende til ca. 65 pct. af de dyrkede arealer i Danmark og ca. 80 pct. af husdyrholdet.

Den manglende indtjening for de enkelte landbrug fremgår af den første delrapport i et forskningsprojekt, der beskriver vore nabolandes rammevilkår for at dyrke landbrug samt indsatser for at nedbringe udvaskning af kvælstof som følge af EU-vandrammedirektiv. 

Rapporten viser, at nabolandenes rammevilkår er uden de gødningsrestriktioner, skatter og særafgifter, som har belastet dansk landbrug. Nabolandenes landbrug har samme udvaskning af kvælstof som de danske, og de formår samtidig at tjene penge grundet de bedre rammevilkår.

De ringe rammevilkår i Danmark

De mange beregninger og delanalyser kan sammenfattes således:

Landbrugsregnskabernes toplinje og dækningsbidrag er så pressede af de ringe rammevilkår i Danmark, at der ikke er indtægter til at dække alle lønninger, faste udgifter og renter. Derfor er investeringer og vedligeholdelse i tilbagegang.

Årligt har en dansk planteavlsejendom i gennemsnit mistet 473.000 kr., svineejendommene 936.000 og malkekvægsejendommene 223.000 kr. i forhold til nabolandet med de næst ringeste rammevilkår.  

Præsentationen på Copenhagen Business School, CBS, skete for en bred kreds af landmænd, organisationsfolk og forskere. Institut for Produktions- og Erhvervsøkonomi på CBS støttet af Promilleafgiftsfonden har beregnet de økonomiske konsekvenser af de danske rammevilkår til projektet. 

- Den manglende indtjening i dansk landbrug har over de seneste 10 år medført eskalering af landbrugets gæld. Erhvervet er truet og bliver yderligere presset, hvis de i juni 2016 vedtagne vandplaner gennemføres, siger Associate professor Troels Troelsen, og fortsætter:

- Analysen kortlægger en manglende indtjening over mange år grundet dårlige rammevilkår, hvis man sammenligner med nabolandene. Det har ramt i form af stigende gæld og flere konkurser. Dyre bankfinansieringer som en følge af manglende driftsindtægter har sammen med de forringede rammevilkår skabt en ond cirkel for alt for mange landbrug og de mange følgeindustrier. Dermed spilles højt spil med omkring 170.000 danske arbejdsplader i fødevareklyngen.

På det seneste har flere banker valgt at stoppe långivningen til gårde med positiv egenkapital, hvis de kan se, at de løbende indtægter ikke kan betale renter på gælden. På den måde kan bankerne måske få deres penge hjem inden det er for sent.

Læs hele rapporten her