Af Aage Krogsdam
freelance journalist

Foreningen Crop Innovation Denmark (CID) repræsenterer forædlingsforskning på tværs af græsser, korn og kartofler til såvel konventionelt som økologisk jordbrug.  

- CID blev etableret af fire årsager, oplyste formanden, tidligere koncernchef i DLG Asbjørn Børsting i sit indlæg på temadagen om planteforædling i Eigtved Pakhus tirsdag i denne uge.                                                                                                    

For det første på grund af et efterspørgselsdrevet behov til forædlingen til fortsat at levere endnu mere konkurrencedygtige sorter. 

For det andet for at løfte dansk planteforædlingsforskning gennem en stærk alliance. 

For det tredje for kollektivt at høste potentialet i udvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder - og herved styrke konkurrenceevne i dansk planteforædling. 

Og endeligt et ønske om at omsætte de videnskabelige og forretningsmæssige styrkepositioner, vi har i Danmark til at skabe yderligere vækst i fødevareerhvervet fra planteforædling over planteproduktionen og videre igennem de efterfølgende led i værdikæden, fortsatte formanden.                                                                    

Siden dannelsen af CID i juni sidste år har foreningen udarbejdet en langsigt strategi byggende på fem hovedmål, ni indsatsområder, to forskningsflagskibe og ni task forces. 

Bred dagsorden

Indsatsområderne er nøje udvalgt og understøtter alle mere udvikling af mere produktive og konkurrencedygtige sorter.

- Med de indsatsområder, der ligger i CID strategien mener jeg, at vi på baggrund af en meget grundig vurdering fra førende forskningsmiljøer og indspil fra virksomhederne, har en meget bred og velafbalanceret dagsorden. En dagsorden, som vil sikre forsknings- og innovationsgrundlaget for udvikling af nye stærke og konkurrencedygtige sorter i fremtiden.

Forskningsindsatsen, der skal til at løfte dette, skal have hele kæden med - fra grundforskning og strategisk forskning til teknologiudvikling og innovationsaktiviteter, som sikrer reel udnyttelse af den viden og teknologi, der opbygges. 

- Der er således her behov for at både erhvervet, universiteterne og Fødevareministeriet og andre relevante ministerier hver tager deres del af ansvaret for forskningsindsatsen, sagde Asbjørn Børsting, og sluttede: 

- I den indsats er vi nødt til at tænke i produktivitetsstigninger - det er præmissen for at der også er ”råd” til at sætte ind overfor de andre indsatsområder. Udbytte hænger selvfølgelig sammen med mange andre egenskaber, resistens, evne til at udnytte næringsstoffer osv. som derfor også er vigtige egenskaber. Men vi er nødt til at have hele paletten med.