Af fhv. statskonsulent, cand.polit Søren Skafte

Den danske landbrugs- og fødevaresektor har et kæmpe potentiale for at bidrage til vækst og arbejdspladser i alle dele af Danmark. 9 pct. af den private beskæftigelse i Danmark - svarende til knap 143.000 - var i 2010 fuldtidsbeskæftigede i sektoren. 

Landbrugs- og fødevaresektoren består af virksomheder inden for både produktion og forarbejdning af fødevarer, ingredienser, teknologi m.m. og omfatter et mindre antal store og globale virksomheder. 

Danske mejerier, slagterier, bryggerier og enzym/ingrediensvirksomheder har endog meget store markedspositioner, men herudover er der ganske mange små og mellemstore virksomheder i sektoren.

Danmark har i mange år været kendetegnet ved evnen til at producere fødevarer af en ensartet høj kvalitet med høj fødevaresikkerhed og sporbarhed. Desuden er Danmark kendt for at have et enestående veterinært beredskab og en stærk integration og koordination mellem de forskellige aktører i kæden fra jord/hav til bord. 

24 procent af den samlede danske eksport

Disse egenskaber har gjort Danmark til en stor eksportør af landbrugs- og fødevarer samt agroindustrielle produkter og er repræsenteret på over 150 forskellige udenlandske markeder. Hele to tredjedele af fødevareproduktionen går til eksport, som i 2012 samlet set udgjorde ca. 148 mia. kr. Det svarer til 24 pct. af den samlede danske vareeksport. 

Halvdelen af fødevareeksporten består af landbrugsvarer, bl.a. kød, korn, frø, mælk, ost og skind. 

En fjerdedel udgøres af agroindustrielle levnedsmidler, hovedsageligt forarbejdede fødevarer, bl.a. øl, chokolade, fedtstoffer og enzymer. Den sidste fjerdedel fordeler sig på eksport af fisk og fiskeriprodukter samt maskiner mv. til anvendelse i agroindustrien.

Den danske fødevaresektor er nået langt i bæredygtighed og producerer mere med færre ressourcer og mindre miljøbelastning. 

Landbruget har et enestående udviklingspotentiale

På baggrund af den samlede landbrugs- og fødevaresektors betydning og enestående udviklingspotentiale er det bemærkelsesværdigt, at dansk landbrugs- og fødevarepolitik ensidigt fokuserer på det relativt lille hjørne, som økologien udgør.

Regeringen har i 2012-2013 afsat næsten en halv milliard skattekroner til en række udviklings- og innovationsorienterede indsatser inden for økologiområdet. 

Omlægningstilskuddet udgør heraf godt 80 millioner kroner. Den danske offentlige støtte er i tillæg til det grundlæggende økologiarealtilskud på mere end en kvart milliard kroner, som i dag ydes under EU’s direkte landbrugsstøtte. 

Hertil kommer en ikke ubetydelig indirekte støtte i form af gebyrfritagelse for en række kontroller samt støtte til økologiforskning, statistikproduktion m.v.

Ingen anfægtelser

S, SF og RV støttet af Enhedslisten har en stålsat målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020. 

Regeringen ser tydeligvis økologi som en universalløsning, og har ingen anfægtelser ved med offentlige midler at påvirke efterspørgslen i den ønskede retning.

Ifølge Fødevareminister Mette Gjerskov, hvis fortræffeligheder ikke omfatter tvivlens nådegave, er den skatteyderfinansierede satsning på økologi velmotiveret og indlysende rigtig: Ikke kun vil lønsomheden i dansk landbrug blive øget, eksporten vil også stige til gavn for dansk økonomi og danske arbejdspladser. 

Økologisk landbrug hævdes også at betyde flere arbejdspladser og mere liv på landet blandt andet via økologiske gårdbutikker. Samtidig er der en afledt effekt på økologiske forarbejdningsvirksomheder, ligesom den øgede fokus på lokalt producerede kvalitetsprodukter påstås at styrke fødevareturismen. 

Gjerskov hævder endvidere at økologisk drift betyder, at biodiversiteten øges, drikkevandet ikke belastes af sprøjtemidler, og dyrevelfærden højnes. 

Dæmoniserer andre 
produktionsformer

I sin iver efter at promovere den eneste rigtige løsning, er fødevareministeren samtidig parat til dæmonisere andre produktionsformer. 

Notorisk højere forekomst af salmonella og campolybacter i økologiske besætninger overdøves med påstande om konventionelle landbrugs miljøbelastning, brug af sprøjtegifte og kritisabel dyrevelfærd. 

Det eneste, der bremser Mette Gjerskov, er finansministerens håndfaste kontrol med Fødevareministeriets begrænsede budget.

Regeringens favorisering af økologi er uden sidestykke, men hvor rimelig er den massive skattefinansierede støtte til en enkelt niche i en generelt bæredygtig landbrugsproduktion?

Burde den nuværende økologiindsats ikke bredes ud således at forædling, produktudvikling, afsætning og markedsføring af nye kvalitetsfødevarer, bæredygtige fødevarer og eksportfremme mv. understøttes i hele fødevareværdikæden?

7,6 procent af salget er 
økologiske produkter

Gjerskovs snævre visioner deles da heller ikke af alle danske forbrugere. 

Omsætningen af økologiske føde- og drikkevarer udgør med 5,5 milliarder kroner kun omkring 7,6 pct. af den samlede omsætning af føde- og drikkevarer i danske supermarkeder og varehuse. 

Undersøgelser tyder oven i købet på, at detailhandlen har kompenseret for en realt stagnerende økologiomsætning med stigende priser, og dermed bidrager til, at Danmark har de suverænt højeste fødevarepriser i EU.

Økologiimport og -eksport

Det er langt fra heller økologien, der driver dansk eksport. 

Økologieksporten er faktisk stigende, men trods massiv offentlig støtte udgør økologieksporten stadig kun omkring 1 milliard kroner. 

Samtidig importeres der hvert år økologivarer fra udlandet for omkring 1,5 milliarder kroner! 

I 2012 udgjorde den samlede eksport af landbrugs- og fødevarer samt agroindustrielle produkter 148 milliarder kr., hvilket er næsten en fjerdedel af den samlede danske vareeksport. 

Økologieksporten afsættes hovedsagelig på de europæiske nærmarkeder, som bortset fra Sverige og Tyskland nærmest er stagnerende. 

Mette Gjerskov satser derfor på Asien og fødevareministeren udtalte forud for sin salgsrejse til Kina i november 2012:

”Dansk økologi på udenlandske tallerkner betyder både nye grønne job og grøn omstilling i Danmark. 

Det betyder også, at vi kommer tættere på målet om at fordoble det økologiske landbrugsareal frem mod 2020. Derfor ser jeg frem til mine samtaler med både den kinesiske landbrugsminister og den kinesiske fødevaresikkerhedsminister, så den voksende kinesiske middelklasse på sigt kan få adgang til gode danske økovarer.”

Mette Gjerskovs optimisme er bemærkelsesværdig. Den danske økologieksport til hele Asien, inklusive Kina, udgjorde i 2011 under 3 millioner kroner!

Bredere tilgang anbefales

Lyspunktet er, at ikke alle i regeringen åbenbart har været overbevist om at den hidtidige ensidige økologifremme var den eneste mulige aktive landbrugs- og miljøpolitik. 

I hvert fald har man nedsat både en Natur- og Landbrugskommission og et Vækstteam Fødevarer. Bemærkelsesværdigt er det, at Fødevareministeriet ikke fik betroet sekretariatsbetjeningen af disse betydningsfulde udredningsarbejder. 

Nu foreligger anbefalingerne, og selvom Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer høfligt anerkender den hidtidige økologiindsats, anbefales en langt bredere tilgang, hvis landbrugs- og fødevaresektorens store potentiale skal realiseres på et bæredygtigt og ressourceeffektivt grundlag. 

Muligheder for kæmpe 
eksportfremgang

Det er helt afgørende, at regeringens ensidige satsning på økologi snarest afløses af en mere helhedsorienteret landbrugs- og miljøpolitik. 

OECD og FAO vurderer, at verdens fødevareproduktion skal øges med 70 procent inden 2050. 

Det høje niveau for ressourceeffektivitet herhjemme giver et godt udgangspunkt for at positionere sig i forhold til udlandets efterspørgsel efter ressourceeffektive, bæredygtige produktionsløsninger og fødevareprodukter. 

Hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer implementeres, kan det skabe forudsætningerne for en kæmpe eksportfremgang for dansk landbrug. 

Det vurderes, at landbrugseksporten kan øges med 30 til 50 mia. kr. frem mod 2020 – og dét ville være til gavn for dansk økonomi og danske arbejdspladser. 

Spørgsmålet er nu hvad der skal ske. 

Vil fødevareminister Mette Gjerskov med sit enøjede fokus på økologi og notorisk konfrontatoriske linje overfor de øvrige og langt mere betydningsfulde landbrugs- og fødevaresektorer være den rette til at stå i spidsen for processen med at implementere forslag, som i det store hele er formuleret udenom fødevareministeren og det bedagede og skrøbelige embedsværk i Fødevareministeriet?

.