Af Jørgen Lund Christiansen, Alléen 52, Skanderborg

I 1850 var der én milliard mennesker på kloden, 150 år efter i 2000 seks og i dag 7,2 milliarder. 

Vi bliver et nyt Tyskland hvert år – eller et nyt USA på fire år. Den daglige tilvækst – de døde er trukket fra – har været konstant siden 1950, da vi var 2,4 milliarder: Cirka 215.000 i døgnet. Det svarer til, der ud over kloden – billedligt talt – hver dag har skullet anlægges en by som StorAarhus med havn, banegård, busstationer, boliger, butikker, fabrikker, kontorer, skoler, universitet og sygehuse. 

Hvert døgn i de seneste 62 år har jordens bønder i gennemsnit skullet producere mad til yderligere 215.000 munde – i 2012 endda 225.000. 

I 1965 var der 28 millioner egyptere, i dag nærmer vi os 90 millioner. 

Middelklassen har nok fået det bedre i landet ved Nilen, men den hastigt voksende underklasse har ikke. Det er hovedårsagen til social uro og voksende tilslutning til religiøst fanatiske bevægelser – samt flygtningepres på Europa. 

Den globale befolkningstilvækst er klodens største problem og årsag til øget forbrug af begrænsede, ikke reproducerbare råstoffer samt pres på naturen. Flere mennesker bruger mere og leverer mere affald, CO2-udslip m.v. 

FN tror, væksten aftager – til ”kun” 175.000 flere i døgnet, så vi i 2050 ”kun” er 9,6 milliarder. 

Tallet er netop opjusteret fra 9,0 milliarder – og skal nok vise sig stadig at være sat for lavt. I 2050 vil der højest være 1.800 kvm. landbrugsareal pr. verdensborger. Det svarer til to parcelhusgrunde. Her skal kvæget græsse og de store mejetærskere køre, her skal der dyrkes korn og proteinafgrøder til brød, pasta og dyrefoder – samt energi. 

Hvorfor skulle jeg spise 
mindre kød?

Alligevel belæres vi ofte om, at der stadig er mad nok – hvis vi blot spiser mindre kød, flere grøntsager samt mere brød, pasta og ris. 

Men hvorfor skulle jeg spise mindre kød, fordi den katolske kirke, islam, Egypten og andre lande i Afrika ikke fører en ansvarlig fødselspolitik? 

I disse år opleves, at Kina og dele af Asien i øvrigt med stigende velstand spiser mere kød og øger forbruget også af andre ønske-varer. Det er en realitet, alle må lære at forholde sig til. 

   I 2050 – om kun 37 år – må vi i Danmark og i en række andre lande ikke længere udlede mere CO2 til atmosfæren, end vi optager fra den. 

Hvis energi fra havets bølger, jordens varme, vind og sol ikke slår til, skal der suppleres med bl.a. ethanol fra korn, græs, pil og sukkerrør samt biodiesel fra soja og andre proteinafgrøder. Der bliver brug for de 1.800 kvm. landbrugsjord pr. verdensborger! 

Allerede nu er store arealer i Midtvesten i USA og Brasilien tilplantet med energiafgrøder – alt andet lige med højere fødevarepriser til følge.

Omkring årtusindskiftet råbte ”progressive” politikere i Europa også på bioenergi fra landbruget. I dag er de selvsamme beslutningstagere mere end betænkelige. 

Politikere prioriterer miljøet

Fødevareforsyningen må gå forud for den alternative energiproduktion, hedder det. 

Men reelt mener rigtig mange politikere ikke noget med de pæne ord, for næste sag på dagsordenen gælder miljøet – som de har fået fortalt om det. 

Det har ført til lovgivning om etablering af 50.000 hektar bræmmer langs danske vandløb. Samtidig skal myg og skrubtudser tilgodeses gennem etablering af flere vådområder. 

Dem får vi ved at undlade at rense vore vandløb, hvilket betyder, at mange markdræn kommer til at ligge under afvandingsniveauet. 

På sigt betyder det selvklart forsumpning af store landbrugsarealer. Vi er på vej til at tage 20 pct. af Danmarks landbrugsjord ud af drift.

Et argument herfor er, at Danmark er det EU-land, der relativt set har taget den største del af sit samlede areal ind til dyrkning, hvilket giver stor belastning – også af vore vandløb, fjorde og kystnære områder. 

Det er en sandhed med modifikationer: Slesvig-Holsten dyrker relativt mere af sit område, end vi gør i Danmark. Og i Tyskland tolkes EUs vanddirektiv markant lempeligere end i Danmark. 

Landmænd syd for grænsen er ikke oppe mod emsige embedsmænds uvidenskabelige, men grønreligiøst politiske regelsæt stadfæstet af ufleksible miljø- og fødevareministre. 

Hold mine skattekroner ude

På de to millioner hektar landbrugsjord, der vil være tilbage efter forsumpningen, skal der, sagde den nu fhv. fødevareminister, satses stærkere på økologi. 

Hvis der på markedets betingelser er efterspørgsel heraf, skal det naturligvis være sådan. Men hold mine skattekroner ude af projektet! 

De ideelle politikere og forbrugere bag omlægningen til grønt skal gøre sig klart, at det er deres ansvar, at Danmark bidrager mindre til at løse klodens problem med et stigende behov for både fødevarer og alternativ, CO2-neutral energi.  

Gmo-afgrøder på 180 
millioner hektarer

Ud over kloden – primært i Canada, USA, Sydamerika, Indien og Kina, dyrkes i dag genmanipulerede afgrøder på cirka 180 millioner hektar – eller godt og vel 70 gange Danmarks nuværende landbrugsareal. 

Det begyndte med 1,7 millioner hektar i 1996. 

I EU, ikke mindst i Danmark, er vi jomfrunalske og skal ikke nyde noget. Spørg en dansk forbruger, om han/hun har GMO-fødevarer i køleskabet. 

Nej da! lyder svaret langt de fleste gange – selvom praktisk talt alle danske forbrugere har spist GMO-mad dagligt siden 1997/98, da de første skibsladninger med GMO-soja til danske husdyr kom til Aarhus Havn.

Det er altså okay at bruge GMO-foder samt GMO-baseret medicin og vaskepulver m.v. – men ikke at dyrke GMO-afgrøder på egen jord. 

Det er som i gamle dage i visse egne af Vestjylland, hvor missionske bønder havde ugudelige knægte til at malke køerne om søndagen, så døren til Perleporten stadig kunne stå åben.  

Lader enhver tvivl stoppe os

I 2002 sagde filosoffen Arno Victor Nielsen i et interview til ”11 holdninger til fremtidens afgrøder” udgivet af biotekcenter.dk, at havde folk og beslutningstagere, da vi fik penicillin og vaccine, haft samme holdninger til disse sundhedsmæssige landvindinger, som mange i dag har til GMO, ville ingen af delene være blevet tilladt. 

Det ville nok også have været en fordel, for så havde vi ikke været godt syv, men kun tre milliarder mennesker på kloden – og haft tilsvarende færre ressource- og miljøproblemer!   

Om årsagen til forskellen i forsigtighed før og nu tilføjede Victor Nielsen, at svaret er dumhed! 

Når vi lader enhver tvivl – og ikke blot begrundet tvivl – stoppe os, sætter vi dumheden til at regere. Tidsånden giver grobund for en hel bekymringsindustri. NOAH, Greenpeace og velvillige medier lever heraf. Fjenden er den moderne verden, og GMO det symbol og flagskib, som den naturromantiske bevægelse ønsker at sænke. 

Sejr til naturromantikere

For nylig fik naturromantikerne en sejr: Monsanto trækker sig fra EU, hvad forskning og udvikling af GMO angår. 

For fremtiden går alle midler til de lande, der tilsammen snart runder 200 millioner hektar med genmanipulerede afgrøder. 

Danmark og EU forsager forskning og fremskridt på et nyreligiøst alter. 

En styg følgevirkning heraf er, at det giver store multinationale firmaer som Monsanto et næsten de facto monopol på den ny teknologi. 

Europæiske selskaber kunne bidrage til spredning af forskningsresultater og de patenter, der blev resultater heraf. Monsanto har ikke bedt om monopol. Det er Greenpeace og ligesindede organisationer, opinionsdannere og politikere, der har foræret gaven. 

Alt imens anløber 50.000 tons både jævnligt vore havne i Aarhus og Fredericia med GMO-protein fra Syd- og Nordamerika – og heldigvis for det. Vores animalske produktion betyder meget for de knap 150.000 jobs, dansk landbrug og fødevareindustri står for. 

Den afledte effekt heraf er bl.a. to tredjedele af Danmarks nettofrembringelse af valuta og en betydelig skatteevne, som er med til at betale velfærdssamfundets store regninger. 

Får landbruget lov, kan produktion, beskæftigelse og valutaindtjening øges markant over ganske få år. 

Det vil være godt for Danmark – og hjælpe med til at undgå sult og elendighed i en verden, der stadig øger befolkningstallet med flere end 200.000 – i døgnet. 

Det er så tankevækkende, at selv politikere burde kunne forstå det.