Tekst og fotos: Niels Damsgaard Hansen, Ndhtxtfoto  

Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, udtrykte meget klart udbyttet af konferencen Danish Coastal Waters, som blev afviklet i København 19.juni. - Det er typisk, at når man arbejder med kompliceret stof, så åbner man flere døre, end man lukker, sagde han til Grovvarenyt.

Hans bemærkning udsprang af, at der på den velbesøgte konference i DGI-byen arrangeret af Videncentret for Landbrug, var mange meget stærkt faglige indlæg om dagens emne, nemlig:

- Hvilke faktorer har størst indflydelse på tilledningen af næringsstoffer til de danske farvande?

Det fremgik af de fleste indlæg, at det er komplicerede processer, som foregår, og at disse processer selv i de samme farvande er forskellige fra årstid til årstid.

- Jeg mener, at Natur- og Landbrugskommissionen i sin nylige rapport har fat i det rigtige, nemlig at vi skal se på de enkelte områder og behandle dem individuelt.

- For det fremgik jo af dagens indlæg, at man slet ikke kan skære det hele over en bred kam, men skal behandle de forskellige oplande på hver sin måde med hensyn til virkemidler, fastslog Martin Merrild.

Overordnet blev han bakket op i denne holdning af såvel Bæredygtigt Landbrugs tilstedeværende repræsentanter og sine medarbejdere i Landbrug og Fødevarer.

Store mængder kvælstof udefra

Flemming Møhlenberg fra DHI har i flere år været en central person omkring dokumentation af det, der sker i de danske farvande med hensyn til kvælstof. Hans tale var også klar på konferencen 19. juni.

- Vi får 1.000 kubik kilometer tungt saltvand med kvælstof ind fra Atlanterhavet via Skagerak og den samme mængde let brakvand også med kvælstof ind fra Østersøen.

- Det står i forhold til, at der kun kommer seks-syv kubik kilometer svarende 0,3 procent fra land, forklarede han.

Det indstrømmende vand bliver blandet med hinanden - ikke mindst i Storebælt.

Ifølge hans tal drejer det sig om op til 640.000 ton kvælstof årligt, som tilføres de danske farvande. Af dem kommer de største mængder selvsagt fra Skagerrak (op til 265.000 ton/år) og Østersøen (250.000 ton/år).

De resterende mængder op til totalen fordeler sig med 33.600 ton/år fra danske landområder, 32.800 ton fra svenske landområder, 18.400 ton fra tyske landområder, 8.400 ton fra den danske atmosfære og 30.900 ton fra den øvrige atmosfære.

Ud fra sine data konkluderede Flemming Møhlenberg, at over 60 procent af kvælstoffet i de danske fjorde kommer til os udefra.

- Kun i et fjordareal på 600- 800 kvadratkilometer er det den danske udledning, som er årsag til den største udledning, påpegede han.

Landbruget ikke den store synder

Med denne påvisning var Martin Merrild ikke i tvivl om, at der skal ske en omlægning af den danske måde at tænke vandmiljø på.

- Når end ikke Limfjorden undtagen i mindre områder er nær så meget påvirket fra land som fra den indstrømning, der sker udefra Kattegat og Skagerak, er det på tide at tænke anderledes, mente han.

Poul Vejby-Sørensen, der var en af de tidligste til at modsige den gængse opfattelse af kvælstofs rolle i vandmiljøet, var fuldt på linje med denne opfattelse.

- De danske farvande er afløb for et areal 40 gange større end vores eget areal.

- Og min overbevisning er, at fosfor i langt højere grad er styrende for vandmiljøets tilstand, end kvælstof er, sagde han til Grovvarenyt. Det er nemlig sådan, at kvælstof er langt mere flygtigt end fosfor, og at kvælstof kan både fordampe fra vandet og komme ned i det via kvælstoffikserende organismer.

Han påpegede også, at der er sket en reduktion på 50 procent af den danske udledning af kvælstof, uden det har givet forbedringer af vandmiljøet.

Brug EU-reglerne i Danmark

Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, påpegede, at undersøgelser af drænvandet viser, at indholdet af kvælstof generelt er meget lavt - men varierende. - I over 30 procent af prøverne er det under fem milligram pr. liter.

- Men andre steder er det højere. Så konklusionen er, at man skal foretage individuelle reguleringer efter de aktuelle forhold, påpegede han. Leif Knudsen fremhævede endvidere, at de nuværende reguleringer alene koster landmændene op mod 2,8 milliarder kroner årligt.

- Endnu mere regulering vil blive meget kostbar, fastslog han.

- Efter min mening har vi i dag set, at det er på tide at slippe produktionen løs.

- Der er ikke fagligt belæg for at fastholde reguleringerne. Danmark kan blot holde sig til de regler, der er gældende for EU på området, mente Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer