Af Helge Lynggaard

Det er et misvisende billede, der tegnes i den rapport om importen af soja, som Institut for Fødevare- og Ressource-økonomi på Københavns Univer-sitet har udgivet i den forløbne uge.

Det mener Asbjørn Børsting, direktør i Dakofo, som overfor Grovvarenyt påpeger, at det billede, der tegnes i rapporten, er langt fra virkelighedens.

I rapporten tillægges CO2-udledningen fra sojaimporten, så den tælles med i dansk landbrugs udledning.

- Når den danske udledning af drivhusgaser fra den danske import af soja bliver talt med, mens det, der eksporteres gennem animalske produkter ikke bliver modregnet, så bliver den danske udledning meget, meget stor. Forfatterne bag rapporten burde i stedet for anvende en massebalance på nationalt niveau. Med den eksportandel, vi har i Danmark med omkring totredjedele på den animalske produktion og endda omkring 85 procent af den danske produktion af grisekød, giver det en stor forskel, siger Asbjørn Børsting.

Han mener, at rapporten bygger på en forkert grundantagelse om, at al soja, der importeres til Danmark, kan forbindes med afskovning, når det kommer fra Sydamerika.

- Sådan er virkeligheden ikke, for der er mange dyrkningsområder i Argentina og Brasilien, som ikke er afskovningsområder. Nogle er det, men der er også områder, som ikke er. I rapporten siger man, at hvis man ikke kan dokumentere, at det kommer fra områder, der ikke bliver betragtet som afskovningsområder, så bliver det tillagt, at det kommer derfra. Det giver et meget, meget skævt billede, siger Asbjørn Børsting.

Han understreger, at såvel FEFAC som andre peger på, at store dele af den nuværende import af både sojabønner og sojaskrå til Europa kommer fra områder, hvor der er lav risiko eller slet ingen risiko for at sojaen er fra afskovningsområder.  

Asbjørn Børsting peger desuden på, at statistikkerne i rapporten er meget usikre.

- Det fremgår af rapporten, at meget af importen af soja går via Holland og Tyskland. Her regnes der på, hvor meget af den soja, der kommer for eksempel til Tyskland, går videre til Danmark. Her er en kæmpe usikkerhedsfaktor, og vi er her ude i noget statistisk gætteværk, siger Asbjørn Børsting.

Det er tydeligt, at han ærgrer sig over det billede, der tegnes af den danske sojaimport, for han synes ikke det afspejler virkeligheden.

- De danske selskaber, der importerer soja, er på vej til at gøre deres indkøb endnu mere bæredygtigt end det gøres i dag. Hele den danske branche har underskrevet en målsætning om total bæredygtig soja frem mod 2025, og det gælder tilsvarende hele branchen i Holland og hele branchen i Belgien samt en række større selskaber i Europa. Så jeg synes, der gøres meget.

Hertil kommer den store indsats i Danmark med at få lokalt produceret protein for at lette presset på importen af soja. Stort set alle, der arbejder med foder herhjemme, er på den ene eller anden måde involveret i projekter med at udvikle alternative proteinprodukter.

Asbjørn Børsting håber, at diskussionen om den danske sojaimport kan nuanceres, og det ikke er den nye rapport, der kommer til at tegne billedet.

- Det skal retfærdigvis siges, at forfatterne flere steder skriver, at der er stor usikkerhed om tallene, men i den brede kommunikation og efterfølgende diskussion drukner de forbehold, siger Asbjørn Børsting.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 17, fredag 24. april 2020.