Af Anya Engelbrecht

Måske vil fremtidens fødevarer blive produceret i laboratorier og højhuse i stedet for i stalde og på marker. Begge dele kan allerede lade sig gøre, og vil måske blive almindeligt indenfor kort tid, for udviklingen har fart på lige nu. 

Det fastslog Christina Yding Hahn Elgaard, direktør i Farmbrella, til BJ-Agros Planteavlsdag, som blev afholdt med særlige Corona-tiltag i Hovborg fredag i sidste uge. Her kom hun med sit bud på, hvordan landbruget kan se ud i fremtiden.

- Big data, automatisering og kunstig intelligens er overskrifter på hele den fjerde, industrielle revolution, som vi er midt i lige nu. Udviklingen er ekspotentiel, så vi skal holde fast og være med på bølgen. På mange områder er dansk landbrug allerede digitaliseret, og jeg vil opfordre til, at vi i branchen står sammen og investerer i udviklingen, så vi ikke bliver overhalet af udlandet.

Slut med konventionelt landbrug?

Christina Yding Hahn Elgaard har flere forskellige poster relateret til landbrug, og er, udover direktør i Farmbrella, blandt andet svineproducent, medejer af Fieldsense og delegeret medlem i DLF og Danish Agro. Christina Yding Hahn Elgaard spår, at landbruget allerede i 2030 vil være mærkbart anderledes, end det er i dag. 

- Der vil være et krav til, at landmanden er fuldstændig specialiseret i datastyret landbrugsdrift. Sensorer, robotter og kunstig intelligens vil være en del af fremtidens landbrug, og der vil derudover være færre landbrug, end der er i dag, lyder det fra direktøren. 

Hun er selv konventionel landmand, men er ikke sikker på, at det er en driftstype, der vil eksistere i fremtiden. 

- Jeg tror mere, at fremtiden måske kan være, at vi har økologisk landbrug, og så er der en drone som spotter problemer i marken ved hjælp af kunstig intelligens i en satellit. Hvis den så finder et problem, kan den spørge landmanden via hans smartphone, om den må sprøjte, og så kan landmanden godkende eller afvise inde fra skrivebordet. 

Bøf fra et laboratorie

Også de produkter, der kommer ud af landbruget, vil se anderledes ud i fremtiden, siger Christina Yding Hahn Elgaard. Det første kunstige kød groet ud fra stamceller i en bioreaktor er netop blevet godkendt i udlandet til human ernæring, og det er et område, der bliver investeret kraftigt i lige nu.

Samtidig bliver der stillet krav til landbrugsbranchen om flere plantebaserede fødevarer. 

- Der er forespørgsler fra visse forbrugergrupper, og vi kommer uden tvivl til at producere mange flere plantebaserede fødevarer.  Det er også okay, vi skal bare finde ud af at tjene penge på det, men det tror jeg også, at vi kommer til, siger Christina Yding Hahn Elgaard.

Et andet landbrugsområde i udvikling er vertikale farme. 

- Her tager vi alt det, vi har på markerne, og putter det ind i et højhus. Her kan vi kunstigt styre hele miljøet med lys, næringsstoffer og så videre. Det er der virkelig penge at hente i, hvis man kan få det til at fungere, for som bekendt er kvadratmeter i højden meget billigere end kvadratmeter på jordoverfladen.

Danmark kan godt følge med

På verdensplan er teknologi til landbruget, Agtech, den branche, der bliver investeret næstmest i. I 2019 blev der investeret 2,8 milliarder dollars i Agtech-branchen, som blandt andet inkluderer præcisionsjordbrug, robot-teknologi, vertikale farme og kunstigt kød. 

Det er en stor industri, men Christina Yding Hahn Elgaard er slet ikke i tvivl om, at Danmark godt kan følge med, selvom vi er et geografisk lille land.

- Danskere er kendt for at være et risikovilligt folk, som gerne vil tage chancer og prøve noget nyt. Vi har et rigtig godt netværk i branchen til vidensdeling, hvor vi også er i en førerposition. Så vi har gode muligheder for at være med i udviklingen, og det skal vi være. Det kræver bare at vi følger med og investerer, så vi ikke bliver overhalet.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 49, fredag 3. december 2020.