Af Helge Lynggaard

Det er ikke den rigtige vej at pålægge CO2 skatter på landbruget. I stedet for at afvikle erhvervet bør der satses på udvikling af bæredygtige løsninger.

Det mener professor Jørgen Eivind Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

I et indlæg i mediet Altinget i dag redegør han for, hvorfor der bør satses meget mere på forskning og udvikling at teknologier, så den danske fødevareproduktion kan bevares og samtidig eksportere klimateknologi.

Jørgen Eivind Olesen peger på, at dansk landbrug er stærkt eksportorienteret med 70 til 80 procent af produktionen afsat på eksportmarkederne og samtidig en betydelig import af fødevarer. 

Han peger på, at landbrugets grønne omstilling ikke kun handler om, hvordan klimagasser kan reduceres, men også om at begrænse udledninger af næringsstoffer, mindske brug af pesticider og at øge biodiversiteten i landskabet – samtidig med at der leveres fødevarer, bioenergi og biomaterialer.

Politikere og miljøøkonomer peger ofte på, at en ensartet CO2-skat vil være det rette middel til at reducere emmissionen, men ifølge Jørgen Eivind Olesen er det en præmis med mange problemstillinger.

Han peger blandt andet på, at de nuværende opgørelsesmetoder i virkeligheden aldrig har været beregnet som grundlag for regulering af udledninger. 

- Der er her et meget stort udviklingsbehov, hvor det også er afgørende med et internationalt samarbejde, så disse metoder harmoniseres på tværs af landegrænser, understreger professoren.

En beskatning af udledningerne i Danmark vil øge produktionsomkostningerne for danske landmænd, og dermed vil danske landmænd blive dårligere stillet konkurrencemæssigt på både hjemmemarked og eksportmarkederne.

Dette giver i sidste ende risiko for betydelig lækage af udledningerne, fordi produktionen flytter til andre lande med ringere regulering af udledninger og dermed i virkeligheden risiko for at udledningerne øges samtidig med at bidraget til at forsyne verden med fødevarer falder.

De nuværende opgørelsesmetoder har i virkeligheden aldrig været beregnet som grundlag for regulering udledninger. Der er her et meget stort udviklingsbehov, hvor det også er afgørende med et internationalt samarbejde, så disse metoder harmoniseres på tværs af landegrænser.

Jørgen Eivind Olesen mener, at der ligger et meget stort potentiale for, at vi i Danmark udvikler og demonstrerer løsninger til et klimaneutralt landbrug. Eksport af sådanne teknologier og systemer indeholder et langt større potentiale for at bidrage til klimadagsordenen end de reduktioner, vi kan lave i dansk landbrug.

- Ambitionen må derfor være at udvikle bæredygtige løsninger snarere end at afvikle erhvervet. Dette vil næppe blive tilfældet, hvis en CO2-afgift indfases, inden der er valide opgørelsesmetoder og skabt det fornødne forsknings- og innovationsmiljø til at sikre løsninger. Opgaven bliver derfor at skynde sig langsomt med CO2-afgifter på landbrugsområdet, mener Jørgen Eivind Olesen.