Af Helge Lynggaard

Det private Testcenter Skjoldborg ved Herning afprøver foder og tilsætningsstoffer til grise op til 30 kg for danske og udenlandske virksomheder. Fremover er det Jonas From Katholm, der står for kontakten til de virksomheder, der vil have deres produkter afprøvet.

- Jeg er allerede i fuld gang med at tale med forskellige virksomheder om mulige test, og vi har rigtig meget i støbeskeen, siger Jonas From Katholm.

Han kommer med solid viden om både foder og grise, for udover uddannelse med grise som speciale har han tre års erfaring som salgskonsulent i en grovvarehandel, undervist i fem år på Asmildkloster Landbrugsskole og de seneste to år været rådgiver i SvineRådgivningen.

- Siden krigen i Ukraine startede, har der været lidt stille på forsøgsfronten på grund af de høje energipriser, men nu er der kommet rigtig gang i interessen igen. Og det er godt at kunne tale engelsk, for hovedparten af de virksomheder,  jeg taler med i øjeblikket, er udenlandske, fortæller Jonas From Katholm.

Han synes, det er vigtigt for alle parter, at et foder eller tilsætningsstof har en dokumenteret effekt, da foderet er en stor omkostning for landmanden.

- Vi kan tilbyde at udføre en uvildig test under danske forhold. Mange fodervirksomheder udfører deres egne test, men vi foretager test efter videnskabelige retningslinjer og altid med kontrolhold. Og ikke engang medarbejderne i stalden ved, hvad der fordres med, så der er ingen personlige følelser, der spiller ind på resultatet, understreger Jonas From Katholm. 

Nye idéer til test

Sammen med forsøgsleder Dorthe Carlson og den hidtidige salgschef, Niels Ove Nielsen, har Jonas From Katholm kigget på nye idéer til tests.

- Vi forventer, at hele klimadebatten også vil afspejle sig i vores forsøgsarbejde, for mange foderproducenter arbejder i øjeblikket med at reducere klimaaftrykket på deres foder. Vi kan teste for fodereffektivitet og dermed hjælpe kunden med at finde det foder, der både opfylder ønsker til klimaaftryk og fodereffektivitet. Foderet står for omkring 70 procent af grisenes klimaaftryk, så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket foder de får, siger Jonas From Katholm.

Forsøgsteamet håber også at komme i gang med test af mælkeerstatninger til grisene. 

- Mange griseproducenter har slukket for deres mælkeanlæg, fordi de i den nuværende situation har syntes, det er for dyrt. Men hvis vi kan bevise, at det kan betale sig at bruge mælkeerstatning, vil det være godt for både producenterne af mælkeerstatning og for landmændene. Vi har fundet en landmand, som vil stille sin stald til rådighed for forsøget, som i bund og grund også handler om at få flere pattegrise til at overleve, siger Jonas From Katholm.

Forsøgsteamet kunne også rigtigt godt tænke sig at kunne tilbyde forsøg med foderblandinger til slagtegrise.

- Her på Skjoldborg er grisene kun til de vejer 30 kg, hvorefter de eksporteres. Derfor er vi på jagt efter en stald med slagtegrise, men det er endnu ikke lykkedes os at finde en velegnet stald, for det stiller nogle specielle krav til foderanlægget, når vi skal bruge det til forsøg, supplerer Dorthe Carlson.

I de seneste år har zinkfri foderblandinger været omdrejningspunktet for en række afprøvninger på testcentret.

- Der er stadig store udfordringer på det område. Der er jo ikke kommet en løsning, der fuldstændig en til en er på højde med zinkholdigt foder. Derfor er der også stadig interesse for at finde nogle nye løsninger, for ellers kan man frygte, at antibiotika bliver løsningen, siger Niels Ove Nielsen.

40 forskellige tests

I de seneste syv år har Testcenter Skjoldborg gennemført 40 forskellige tests. Hovedparten har været såkaldt TestGris Flex, hvor der som egel indgår 12 forskellige blandinger i testen, som gennemføres på op til 4.000 fravænnede grise i vægtintervallet 6,5 til 30 kg. Her benyttes Skjoldborg avancerede foderanlæg med ikke mindre end 17 påslag. Desuden er der gennemført ti Babytest, hvor der over en periode på to uger testes et færdigfoder til smågrise, hvor der kan indgå op til 1.200 grise. Her fodres manuelt fra sække, og der køres kun med to grupper – en der får forsøgsfoderet og en kontrolgruppe. 

Testteamet har lavet mange test for udenlandske virksomheder, som gerne vil ind på det danske marked med et produkt, men først ønsker det testet under danske forhold. Andre firmaer har ønsket test på et tidligt tidspunkt i et udviklingsprojekt.

- Derfor giver det også god mening, at vi ikke oplyser, hvem vi udfører tests for. Det er helt op til det enkelte firma, om de ønsker resultaterne offentliggjort. Ud af de 40 tests, vi har kørt, er resultaterne fra 16 afprøvninger blevet offentliggjort på SvineRådgivningens hjemmeside. De øvrige er kørt helt under radaren, fortæller Dorthe Carlsson, der understreger, at de offentliggjorte resultater straks kan bruges af rådgiverne ude i praksis.

Hun har normalt en dag om ugen i staldene, og bruger ellers en stor del af sin tid til forsøgsplanlægning og til at bearbejde resultaterne.

- Når vi har gennemført et forsøg, får vi Teknologisk Institut til at gå tallene igennem som en kvalitetssikring, siger Dorthe Carlson.

Kunstig intelligens og grisegødning

Forsøgsteamet har indledt et samarbejde med Teknologisk Institut om billedgenkendelse af gødning fra grisene.

- Når vi kører vores foderforsøg, har vi en mand til at gå stalden igennem og foretage en visuel vurdering af grisenes afføring i den enkelte sti. Den opgave vil vi meget gerne kunne klare mere automatisk, og derfor har vi sammen med Teknologisk Institut fået midler til at udvikle kunstig intelligens, så der ved hjælp af billedgenkendelse kan foretages en ensartet vurdering af afføringen. Til en start har vi derfor forsynet Teknologisk Institut med 500 fotos af grisegødning, og nu skal de i første omgang lære computeren at kende forskel på gødning og inventar, fortæller Dorthe Carlson.

Artikel fra Grovvarenyt nr. 10, 10. marts 20213