Det er hårdt at være græsset på Roskilde Dyrskueplads i sommermånederne når det bliver udsat for mange og forskelligartede events. Og hvis vejret arter sig, vil de mange glade festivaldeltagere gå barfodede rundt på græs, der er beregnet til netop at blive trådt på.
- Tryk og slid fra tonstunge tyre på dyrskuet og en efterfølgende festival med over 100.000 rytmiske fødder fra glade deltagere kræver græs af en hel speciel kaliber, siger Stig Oddershede, kommunikationschef i DLF-Trifolium, der har udviklet det særligt slidstærke og hurtigvoksende plænegræs, som festivalpladsen nyder godt af.
-Skulle man være så uheldig at spilde lidt øl, vil det ikke skade græsset, lover han.
Eftersået i foråret
Stig Oddershede fortæller, at forberedelserne til sommerens strabadser begyndte allerede i foråret.
- Roskilde Dyrskueplads blev eftersået med intet mindre end Turbo Masterline, der indeholder 50 pct. Axcella, som er en ny type af tæt og finbladet rajgræs. Denne type spirer og gror ved lavere temperaturer end andre græsser, hvilket vil sige, at den er ideel til tidlig reparation af vinterskader, hvorefter de blivende og mere slidstærke sort af rajgræssorter i Turbo Masterline tager over. Så det bliver til flere tons græsfrø, der udsås på dyrskuepladsen, forklarer Stig Oddershede.
- Turbo Masterline er en græsfrø-blanding, som netop kan klare hårdt slid og som af selvsamme årsag anvendes på mange fodboldstadions verden over, fortsætter Stig Oddershede.
Klargøring
Når sommerens arrangementer er afviklet, skal Dyrskuepladsen klargøres til vinteren og rustes til næste sommers arrangementer.
- Til august vil pladsen derfor blive eftersået med Superliga Masterline, der indeholder nogle af markedets mest slidstærke plænerajgræsser – heriblandt 4turf – der er en ny generation af tetraploid plænerajgræs, som både har en utrolig god vinterfasthed og kan etablere sig hurtigt. 4turf græsset har en unik stresstolerance, som gør denne type af græs særligt egnet til reparation af både festivalpladser og fodboldbaner, siger Stig Oddershede.