< Tilbage

Aller Petfood: Køber nu IØ-fonden ud af firma i Rusland21-07-2012 - 22:22

Aller Petfood er nu eneejer af Aller Petfood Rusland.

Det går rigtigt fornuftigt på det russiske marked, siger Henriette Bylling, Aller Petfood. Foto: Aller Petfood.

 

Efter otte års intensivt arbejde køber Aller Petfood nu IØ-fondens aktier i Aller Petfood Rusland.

IØ fonden har hidtil stået for 30% af investeringerne i Aller Petfood Rusland.

Købet af IØ fondens aktier gør som planlagt Aller Petfood til eneejer af Aller Petfood Rusland.

Da Aller Petfood Rusland blev etableret i 2004 startede virksomheden fra bunden.

Aller Petfood Rusland var den første private label pet food producent på det russiske marked.

Det har betydet, at ikke blot opstart af produktionen og produkterne, men også hele konceptet private label, har skullet sælges ind i Rusland.

En stor entreprenør-opgave i et stort og fremmed marked.

Aller Petfood Rusland består af en tørfoder-fabrik samt en vådfoder-fabrik bygget fra green field.

- At bygge en fabrik fra   green field i Rusland er bestemt ikke lige til.

- Det tog længere tid end forventet at opnå en færdig og fuldt fungerende fabrik. Men nu er vi der, og så glemmer man hurtigt startvanskelighederne, fortæller Henriette Bylling, CEO og 4. generation i familievirksomheden, Aller Petfood.

- Og det går rigtig fornuftigt på det russiske marked.

- Grundet den stadigt stigende efterspørgsel har Aller Petfood Rusland de seneste to år fordoblet kapaciteten på vådfoderfabrikken i St. Petersborg, og yderlige investeringsplaner er allerede i støbeskeen.

- Aller Petfood Rusland producerer i dag så vel økonomi- som premium-produkter, tilføjer Henriette Bylling.

IØ-fonden har ydet rådgivning og finansiering i forbindelse med etableringen og driften af Aller Petfod i Rusland.

- Vi har haft stor gavn af samarbejdet med IØ-fonden, der både har leveret viden og risikovillig kapital, siger Henriette Bylling.

- Aller Petfood er et godt eksempel på, at en mellemstor dansk virksomhed med en dygtig ledelse kan få succes på de nye vækstmarkeder, siger Peer Munkholt, der er Senior Investeringsrådgiver i IØ.

Aller Petfood Rusland har over 50 procent af det russiske marked for private label pet-food. I maj i år blev virksomheden ISO 22000 certificeret.

Det fremgik af Grovvarenyt nr. 23 den 8. juni.

ISO certificeringen betyder at virksomheden må importere store dele af råvarerne.

 

Kilde. Pressemeddelse
fra Aller Petfood 16/7.

< Tilbage