< Tilbage

DLG får ny koncerndirektion og koncernledelse09-08-2012 - 16:07

Tirsdag 7. august videresendte Grovvarenyt følgende pressemeddelelse fra DLG

Fremover vil Asbjørn Børsting og Kristian Hundebøll være ligestillede koncernchefer for DLG. Her ud over bliver koncerndirektionen også styrket med to nye profiler, ligesom hele koncernledelsen får en ny sammensætning. 

DLG slanker og internationaliserer sin koncerndirektion fra seks til fire personer, så den nu består af koncernchef Asbjørn Børsting (56), koncernchef Kristian Hundebøll (46), CFO/økonomidirektør Lars Sørensen (54) og koncerndirektør Ulrik Schlenz (50), der samtidig er medlem af HaGe’s direktion. 

Dr. Ulrik Schlenz er CFO i HaGe, som er DLG’s tyske datterselskab, hvor han har været siden 1998, så han kender koncernen indgående.

– DLG har gennem de seneste 10 år været igennem en kraftig globaliseringsproces. Nu får DLG sit første udenlandske direktionsmedlem, hvilket afspejler viljen til en fortsat internationalisering af koncernen, siger bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen.

Lars Sørensen, bliver DLG’s første CFO i direktionen. Han kommer fra en stilling som CFO i GASA Group, som også er datterselskab i DLG-koncernen.

– Det er helt naturligt, at vi får en CFO i direktionen nu, set i lyset af virksomhedens størrelse og ambitioner på både det danske og udenlandske marked, udtaler bestyrelsesformanden.

Ny koncernledelse

DLG’s nye koncernledelse vil fremover bestå af 13 personer. Det bliver de fire fra direktionen plus ni yderligere medlemmer. Den nye koncernledelses ansvarsområder afspejler DLG’s nuværende forretningsmæssige fokus.

DLG’s nye koncernledelse:

Asbjørn Børsting, (56), koncernchef

Kristian Hundebøll (46), koncernchef

Lars Sørensen (54), CFO

Ulrik Schlenz (50), koncerndirektør

Ole Christensen (59), direktør, ansvarlig for forretningsområdet Råvarer, Husdyrernæring kvæg og fjerkræ, samt detail Danmark.

Jacob Holm (52), direktør for Vitfoss.

Vagn Hundebøll (55), direktør, ansvarsområder inden for Food, Produktion og Logistik.

Carsten Klausen (47), direktør for Svenska Foder.

Keld Kruse (50), direktør, ansvarlig for forretningsområdet Service & Energi.

Bent Nissen (50), direktør, ansvarlig for forretningsområdet Plantedyrkning.

Jesper Pagh (35), direktør, ansvarlig for Husdyrernæring svin.

Claudio Pelsen (39), direktør, ansvarlig for Afgrøder.

Tim Winther (45), direktør, ansvarlig for HR.


På baggrund af det nye set-up har koncerndirektør Torben Harring efter eget ønske valgt at søge nye udfordringer uden for DLG.

Mogens Frederiksen udtræder af koncerndirektionen og fortsætter som direktør for afsætning af afgrøder på det internationale marked.

Direktør Lars Johansen udtræder af direktionen og fortsætter inden for sine nuværende arbejdsområder.

CV: Asbjørn Børsting

 Asbjørn Børsting, 5. december 1955.

Karriereforløb:

1994 -         Koncernchef for DLG-koncernen.

1990 - 1994 Adm. direktør for Landbrugsraadet.

1991 - 1994 Direktør for Agroinvest A/S.

1987 - 1990 Direktionssekretær i Landbrugsraadet.

1982 - 1987 Fuldmægtig i Markedspolitisk afd. i Landbrugsraadet.

1983 - 1987 Sekretær for Danske Sukkerroedyrkerforeninger.

1979 - 1983 Sekretær i Landbrugsraadet.

 

Uddannelse:

1979: Cand. agro. fra KU LIFE.

2011: MIT Boston; Global Strategy & Business Development.

 

Nuværende bestyrelsesposter og udvalg:

Formand/medlem af bestyrelsen for en lang række selskaber, som er ejet eller delvist ejet af DLG

i både udlandet og Danmark, bl.a. HaGe AG, Svenska Foder AB, Vitfoss A/S, Gasa Group A/S,

Kongskilde Industries A/S.

Formand for Forum for Forskning og Innovation i Landbrug & Fødevarer, 2009.

Medlem af DI’s hovedbestyrelse, 2010.

Medlem af DI’s Forsknings- og Uddannelsesudvalg, 2010.

Medlem af virksomhedsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, 2009.

Medlem af repræsentantskabet for Danske Bank A/S,1994.

Medlem af bestyrelsen for DLF-Trifolium A/S,1988.

 

Tidligere:

Formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, 2007-2010.

Formand for Fødevareøkonomisk Institut på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 2005-2009. 

 

 

CV: Kristian Hundebøll

Kristian Hundebøll, 22. april 1966.

 

Karriereforløb:

2012 - Koncernchef for DLG-koncernen

2010 - Vicekoncernchef, DLG.

2003 - Medlem af koncerndirektionen i DLG.

2003 - 2010 Direktør, DLG.

2001 - 2003 Direktionsassistent, DLG.

1995 - 2001 EU rådgiver for Fyns Amt med base i DK/Bruxelles.

 

Uddannelse:

1994: Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet.

2009: INSEAD, Executive Management Programme: Strategy, Innovation & Leadership.

2011: MIT Boston; Global Strategy & Business Development.

 

Nuværende bestyrelsesposter og udvalg:

Formand for/medlem af bestyrelsen for en lang række selskaber, som er ejet eller delvist ejet af

DLG, både i udlandet og Danmark. Herunder HaGe AG, Svenska Foder AB, Danespo A/S,

Kongskilde Industries A/S, GASA Group A/S, Container Centralen A/S, Danimix Food A/S.

Medlem af DI’s Internationale Markedsudvalg, 2010.

 

 

CV Lars Sørensen

Lars Sørensen, 4. november 1957.

 

Karriereforløb:

2012 -         CFO i DLG

2007 - 2012 CFO i GASA Group

2005 - 2007 Økonomidirektør i KJ Industries A/S

2005 - 2005 Økonomichef i FKI Logistics A/S

1989 - 2005 Finance Director, Europe indenfor fødevarer og råstoffer

                   (soja) med skiftende ejere:

  • o   Solae SA, Geneve 2003 - 2005
  • o   Central Soya Europe A/S 1992 - 2003
  • o   Aarhus Olie A/S 1989 - 1992

1987 - 1989 Chef for regnskab og controlling i Terma Elektronik A/S

1985 - 1987 Økonomichef i Anton Kjær og Søn A/S

1984 - 1984 Regnskabschef i Terma Elektronik A/S

1982 - 1983 Budgetchef i Secura A/S

1980 - 1982 Bogholder/regnskabschef i Anton Kjær og Søn A/S A/S

 

Uddannelse:

1997: Insead; Advanced Management Training

1982: HD, Regnskab fra Handelshøjskolen i København

 

Nuværende bestyrelsesposter og udvalg:

Formand/medlem af bestyrelsen for en række selskaber, som er ejet / delvist ejet af GASA Group

Medlem af bestyrelsen i Container Centralen A/S

Medlem af bestyrelsen i Container Centralen Inc

Medlem af bestyrelsen i Danpot Data A/S

Formand for Audit Committee i Container Centralen A/S

 

Tidligere:

Formand/medlem af bestyrelsen for nogle selskaber, som var ejet af Solae/Central Soya

Medlem af bestyrelsen i SoGood Ltd.

 

 

CV Ulrik Schlenz

Dr. Ulrik Schlenz, 16. december 1961

 

Karriereforløb:
2012                                            Koncerndirektør, DLG

2009 -                                          Bestyrelsesmedlem og CFO i HaGe

2009                                            Adm. direktør for BSL (Betriebsmittel, Service & Logistik GmbH)

2006 - 2008                                 Direktør for divisionen Plantedyrkning i HaGe

2004 - 2006                                 Direktør for Logistik-divisionen i HaGe

1998 - 2004                                 Leder af Controlling i HaGe

1993 - 1998                                 Konsulent i Koch, Moll & Partner, Virksomhedsrådgivning, Kiel

1989 - 1992                                 Assistent for professor på Christian-Albrechts-Universität Kiel

 

 

Uddannelse:

1989                                               Agronom (graduate engineer in agr.sc.), Christian-Albrechts-Universität, Kiel
1996                                                Doctors-degree in agricultural sciences (Dr. sc. agr.), Christian-Albrechts-
                       Universität, Kiel


Nuværende bestyrelsesposter og udvalg:
Medlem af bestyrelsen i Ahlmann-Zerssen GmbH & Co KG samt Land & Freizeit GmbH & Co KG
Medlem af VLI (Verbindungsstelle Landwirtschaft-Industrie e.V.)
Medlem af Kieler Kaufmann e.V.

Tidligere:
Bestyrelsesmedlem i European Fertilizer

 

< Tilbage