- Svampesygdomme, skadedyr og ukrudt giver os stadig mange udfordringer. Der er brug for, at vi bedre forstår forskellige forhold og sammenhænge, så vi kan blive mere præcise i rådgivningen om, hvornår man skal sprøjte eller undlade at sprøjte.

- Helt nyt er, at man har fundet bladpletter i majs. Dem véd vi ikke så meget om, og derfor må vi anbefale at bekæmpe dem. Hvis vi ikke f.eks. i år havde set de pletter, var der rigtig meget tvivl, om vi skulle anbefale svampesprøjtning i majs.

Det siger landskonsulent Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, til Grovvarenyt.

- Mange af de skadetæskler og vejledninger, vi bruger, er jo blevet udviklet gennem årene. Her er der brug for fortsat udvikling i takt med, at klima, genetik og resistenser ændrer sig, fortsætter PoulHenningPetersen.

- Der er mange ting, der hele tiden forandrer sig. Derfor er der hele tiden brug for ny viden, så den nyeste viden altid giver os det mest sikre grundlag for rådgivning til landmænd og gartnere om, hvordan de bedst kan bruge pesticider, tilføjer Poul Henning Petersen.

Forskning tæt på praksis

- Betyder det, du siger, at I ville kunne få meget mere ud af nogle millioner til forskning, hvis forskningen sker så tæt på praksis som muligt?

- Det vil jo være en aktiv måde at bruge forskningen på, hvis forskere finder frem til de mest præcise metoder for brug af pesticider.

- Hvis man i stedet satser på en meget ressourcekrævende og langvarig udvikling af indikatorer for eventuelle skader er det jo mere en kontrol af, om der kan være sket nogen skade i det omgivende miljø. Vi véd, at der er begrænsede midler til rådighed for forskning på hele pesticidområdet.

- Vi véd også, at udvikling af indikatorer for pesticidskader kræver intensiv forskning gennem mange år. Derfor er det oplagt at en sådan forskning bør diskuteres, så den ikke fjerner ressourcer fra udviklingen af nye metoder og ny teknologi, som kan føre til fortsat reduktion i brugen af pesticider.

- Den målrettede forskning i nye metoder og ny teknologi vil få langt større betydning for natur og miljø, end der vil kunne opnås med en indikator for eventuelle skader, som ser bagud.

- I princippet er det helt rigtigt at se, om der sker skader, men mulighederne ser ikke lovende ud, fastslår Poul Henning Petersen.

261 sider om

udvikling af indikatorer

Poul Henning Petersen og hans kollega Jens Erik Jensen har netop skrevet Planteavlsorientering 120 om udvikling af en indikator for pesticidskader, som NaturErhvervsstyrelsen offentliggjorde tidligere på året. Den ret upåagtede udredning

Mulig udvikling af indikatorer for pesticidskader er skrevet af forskere ved Københavns Universitet, Orbicon, Århus Universitet og DHI.

Udredningen viser, at det vil tage mindst 5 - 10 år at udarbejde indikatorer, der er mere retvisende for skadevirkninger, end de belastningsindikatorer, man bruger i dag. 

Udredningen på 261 sider i pdf kan hentes her.

Gunner Buck