Af Hanne Gregersen

freelance journalist

Biomasse fra roer, enggræs, grøde fra vandløbene og elefantgræs vil inden længe gøre sig gældende som alternativer til majsen i biogasanlæggene.

På forsøgsmarken på Forsøgsgården Foulum er forskere i gang med en række en- og flerårig afgrøder, der kan erstatte den dominerende majs. Samtidig afprøves mulighederne i centrets biogasanlæg, der betegnes som verdens største anlæg til forskning.

På Foulums tema-dag om grøn energi fik majs under debatten nogle velvalgte ord med på vejen. 

En biavler beklagede de store arealer med majs. Bierne kunne ikke tåle majsens pollen, det forkortede ligefrem deres levetid, fortalte han. Andre pegede på det ensformige lukkede landskab, som de store majsarealer skaber, og flere mente, det var en hel gal vej at gå, når landmænd vælger at udfase husdyrene og i stedet putte majsen direkte i anlægget.

Majsbæltet 

Kommentarerne fik Landbrug og Fødevarers viceformand, Henrik Frandsen, på benene. Han er selv fra det sønderjyske majsbælte, som han udtrykte det, og heller ikke han ønskede majsbælter over hele landet.

-Men, advarede han, nu skal vi ikke lægge majsen for had. Afgrøden er god som foder, den giver et pænt udbytte og er god til at sætte skub i processen i biogasanlægget. Han vurderede dog også, at majs inden for de næste 20 år vil komme til at spille en langt mindre rolle i landbrugsproduktionen.

Når køerne slipper op

Et af de diskuterede alternativer til biomajsen er enggræs. I takt med der bliver færre køer til at afgræsse engarealerne, kan enggræsset høstes til brug i biogasanlæg eller raffinaderi. På den måde kommer naturpleje og fjernelse af næringsstoffer til at gå hånd i hånd med produktion af biomasse, fortæller seniorforsker Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet. 

Gevinsten er ekstra stor for økologiske landbrug, der skal udfase konventionel gødning. Især for planteavlerne er det en ide at sende græsset gennem et biogasanlæg, fordi den efterfølgende gødning dels er mere tilgængeligt for planterne, dels kan ”flyttes” – i modsætning til nedpløjning af en kløvermark, hvor næringsstofferne bliver på arealet. 

Fra prydplante til biogas 

Et andet alternativ, der efterprøves på Foulum, er elefantgræs, som i dag hovedsageligt kendes som hurtigvoksende haveplante. Englænderne har dog for længst taget planten til sig som energiafgrøde.

Elefantgræs er flerårig og har en særlig evne til at udnytte solens energi. Den har en lang vækstsæson og skønnes derfor at kunne producere dobbelt så meget biomasse som hvede, forklarer chefkonsulent Claus Bo Andreasen, Aarhus Universitet. Sammenlignet med et traditionelt kornsædskifte forventes det, at elefantgræs vil reducere både nitratudvaskningen og pesticidforbruget med 70 pct. 

Anvendt i et bioraffinaderi vil ca. 1/3 af biomassen blive omsat til husdyrfoder og altså levere lige så meget foder, som den hvedemark, den erstatter. 

Lige nu forsøges med høst både forår og sent efterår.  Elefantgræs kan producere 15-25 år.

Også andre græsser er i forskernes søgelys. Ved at anvende græs som energiafgrøde får man et lavt pesticidforbrug og mindre udvaskning i forhold til enårige afgrøder, desuden forbedres sædskiftet. Ved kun at bruge 1. slet til foder får dyrene det bedste af det bedste, mens resten bruges til bioenergi. Men ulempen er de større maskinomkostninger, fordi der tages flere slet, ligesom en flerårig afgrøde låser markplanen.

De en-årige

I foråret etablerede Foulum et sædskifte-projekt med henblik på at maksimere biomasseudbytte til raffinering. I projektet indgår de en-årige afgrøder majs, roer, hamp, triticale og vinterrug. 

Triticalen høstes ved højsommer, hvorefter den tidligt såede rug kan give 1-2 slet i efteråret og et i foråret, inden majsen sås. Når majsen er høstet sås vinterrug i stubben, hampen høstes i september og der sås triticale. Det er ikke muligt at etablere en ny afgrøde efter roerne.

Roerne – det skal være sukkerroer eller lignende, foderroer duer ikke – er bedre end majs til at speede processen op i biogasanlægget. 

Roer omsættes i løbet af fem dage, mens majs er 21 dage om det, samtidig er roernes gaspotentiale større end majsens. 

En øget biomasseproduktion vil også i de en-årige afgrøder reducere miljøpåvirkningen. 

Både-og

Når der tales energiafgrøder ser Foulums forskere også på både energipil og energipoppel, den sidste er i øvrigt er ved at vinde terræn, men der kikkes bredt omkring for at skaffe biomasse. F.eks. er den grøde, der skæres i vandløbene også inde i billedet.

Konklusionen på de hidtidige forsøg viser, at der kan producere langt mere biomasse i Danmark, uden det går ud over fødevareproduktion eller natur og miljø. 

Tværtimod. Med andre ord kan Foulum dokumentere, at det ikke koster fældet regnskov i u-landene, at vi i Danmark satser på øget bioenergi.